Kvalitet i basal palliation bør måles på tværs af sektorer

En ny rapport (åbner PDF) styrker forståelsen af, hvordan kvalitet i den basale palliative indsats på sygehuse, i kommuner og i almen praksis kan defineres og beskrives.

Med den kommende sundhedsreform har Sundhedsstyrelsen fået til opgave at udarbejde kvalitetsstandarder for den basale palliative indsats i kommunerne. Rapporten fokuserer på vigtigheden af at tænke kvalitet på tværs af sektorer.

Flere og flere danskere lever i dag i mange år med livstruende sygdomme, som kræft, KOL, hjertesvigt og demens. Når de får palliative behov, bevæger de sig ofte mellem sygehus, eget hjem og almen praksis. Efter arbejdet med rapporten var begyndt, blev den kommende kvalitetsstandard indsnævret til kun at gælde kommunal sygepleje.

– Selvom rapporten beskriver en helhedsorienteret og tværgående kvalitetsstandard, håber vi, at rapporten kan være et indspark i det arbejde, Sundhedsstyrelsen skal til at tage hul på, siger lektor Heidi Bergenholtz fra REHPA.

En helhedsorienteret forståelse af kvalitet

Konklusionen i rapporten er klar:

’Kvalitet opstår ikke kun gennem strukturer og standarder, men i samspillet mellem system, faglighed og relationer og kræver et vedvarende fokus på helhedsorientering, samarbejde og lige adgang for alle borgere.’

Kvalitet kan ikke alene sikres gennem standarder, men kræver sammenhæng mellem organisation, faglighed og relationer i praksis. Det betyder, at den basale palliative indsats skal forstås som en dynamisk proces, hvor organisatoriske rammer, faglig dømmekraft og patienternes oplevede kvalitet, alle er nødvendige elementer.

Rapporten bygger på interviews, en workshop med patienter og pårørende samt en systematisk gennemgang af eksisterende viden og erfaringer.

En række praksiseksempler er også beskrevet i rapporten. Her kan læseren bl.a. lade sig inspirere af arbejdet med at etablere Videnscenter for Lindring, KBH i Københavns Kommune, Akut Basal Palliationskoncept fra Aalborg Universitetshospital, ’PalMaGIC’ på Abdominalcenter K ved Bispebjerg Hospital – en basal palliativ indsats på en sygehusafdeling – og andre projekter, der styrker og strukturer den palliative indsats.

Nationale kvalitetsstandarder og fælles rammer

Rapporten fremhæver også en række kvalitetsdimensioner og udviklingsmuligheder:

• Udvikling af tværgående kvalitetsstandarder, som tydeliggør sektorernes ansvar og skaber fælles mål for kvalitet.
• Klare målgrupper og redskaber til systematisk behovsidentifikation og vurdering.
• Kompetenceudvikling, så alle relevante faggrupper har grundlæggende palliativ viden og færdigheder.
• En national tværsektoriel rådgivningsfunktion, der kan understøtte faglige beslutninger døgnet rundt på basalt niveau.
• Systematisk kvalitetsmonitorering, der inkluderer både målbare og oplevede aspekter af den palliative indsats.

Derudover er det vigtigt, at der er fokus på klar information og overblik – patienter og pårørende skal opleve forståelse for forløb og beslutninger, ensartet faglighed og kontinuitet, koordination og samarbejde mellem sektorer. Den personlige og erfaringsbaserede dimension i mødet med mennesker med palliative behov skal vægtes højt.

Brugerinvolvering som central komponent

– Kvalitet afhænger af, at overgange mellem sygehus, kommune og almen praksis fungerer. Det er vigtigt, at der er en opmærksomhed på, at standarden tydeligt beskriver og stiller krav til det samarbejde og den rådgivning, der skal være tilgængelig for kommunerne fra sygehuse og det almenmedicinske tilbud for at gøre det samlede forløb for borgere og patienter bedre, siger Heidi Bergenholtz.

Et vigtigt element i rapporten er inddragelsen af patienter og pårørende.

Deres perspektiver fremhæver betydningen af relationer, kontinuitet og oplevelse af støtte gennem forløbet. Det kan ofte være svært at måle med traditionelle indikatorer, men det er centralt for oplevet kvalitet. Derfor er det nødvendigt, at kvalitetsstandarder ikke kun ser på det umiddelbart målbare i palliationen, men også har blik for nogle af de mere kvalitative aspekter.

Palliation rummer en række målbare indikatorer, som fx:

• systematisk smertevurdering
• rettidig behovsidentifikation
• afklaring af behandlingsniveau.

Men rapporten understreger, at kvalitet også omfatter relationelle og erfaringsbaserede dimensioner, som tryghed, håb, faglig dømmekraft og oplevet sammenhæng – forhold, der ikke lader sig indfange fuldt ud af kvantitative mål.

– Oplevelsen af at blive mødt og støttet som menneske. Samtalen om håb og frygt. Faglig dømmekraft i komplekse situationer. Pårørendes tryghed. Overblik og kontinuitet i forløbet samt effektiv koordinering på tværs af sektorer er afgørende for oplevet kvalitet, og gør palliation meningsfuld. Det er lige så vigtige aspekter af den palliative indsats som de kvantitative elementer, fortæller Heidi Bergenholtz.

En vigtig ressource i et komplekst felt

Rapporten kommer i en tid, hvor den basale palliative indsats er i fokus både i klinisk praksis og i sundhedspolitiske strategier, herunder i nationale anbefalinger og kortlægninger, som tidligere har vist variationer i praksis og dokumentationsniveauer på tværs af sektorer.

– Rapporten ’Kvalitet i den basale palliative indsats’ er et fundament, som kan bruges til at bygge videre på. Den giver et begrebsapparat, der kan bruges i både daglig praksis, uddannelse, ledelse og kvalitetsudvikling – og et fælles udgangspunkt for den fortsatte diskussion om, hvordan vi sikrer en værdig, sammenhængende og fagligt stærk palliativ indsats for alle borgere. Og jeg glæder mig til at bringe den i spil, når den nye kvalitetsstandard skal udvikles, siger Heidi Bergenholtz.

Rapporten er udarbejdet af Heidi Bergenholtz, Ane Bonnerup Vind og Anna Sofie Echstrøm Christensen – alle fra REHPA.

Download rapporten ’Kvalitet i den basale palliative indsats – Definition og afgrænsning på tværs af sektorer’ som PDF