Ph.d.-projekt: Rettidig palliativ indsats på sygehuset

På en travl højt specialiseret afdeling på sygehuset kan det være svært at få øje på de patienter, der har brug for palliativ indsats på det rette tidspunkt. Konsekvensen er, at palliation ofte bliver iværksat så sent i patienternes forløb, at døden er nært forestående. Det betyder, at der er risiko for, at patienterne ikke opnår optimal lindring af deres symptomer.

– Kvaliteten af den basale palliative indsats på sygehusene udfordres af, at palliation på basalt niveau hverken registreres eller monitoreres. Med mit ph.d.-projekt vil jeg udvikle, afprøve og evaluere en metode til at identificere de patienter med hjertesvigt eller kræft, som har behov for en palliativ indsats, fortæller Nina Ingerslev Andersen, der er sygeplejerske og ph.d.-studerende.

Hun har tidligere arbejdet som sygeplejerske på den palliative enhed på Odense Universitetshospital. Her fungerede hun blandt andet som bindeled mellem den palliative enhed og andre afdelinger.

– På de højt specialiserede afdelinger har de et naturligt fokus på det helt særlige område, de beskæftiger sig med – for eksempel hjertesygdomme eller kræft. I den palliative enhed har vi mulighed for at se det hele menneske på en anden måde. Det kræver en anden kultur og en anden opmærksomhed på de specialiserede afdelinger. Det kan vi hjælpe med, siger Nina Ingerslev Andersen.

Efter der blev etableret et tilsyn, hvor den palliative enhed sammen med de specialiserede afdelinger gennemgik de indlagte patienter, fik palliativ enhed flere henvisninger til en palliativ indsats fra for eksempel hjerteafdelingen.

– Det er nødvendigt at have reelle tal på, om det gør en forskel frem for en fornemmelse på den enkelte afdeling. Derfor har jeg i første del af min ph.d. undersøgt alle journaler, hvor palliativ enhed har gået tilsyn. Samtidig har vi afviklet workshops for at udvikle kliniske arbejdsgange, der sikrer, at patienter med behov for palliativ indsats identificeres rettidigt. Vi er lige nu ved at afprøve den palliative intervention, som vi udviklede på baggrund af journalgennemgang og workshops, fortæller Nina Ingerslev Andersen.

– Vi indfører disse arbejdsgange på afdelinger, der skal redde liv og gøre patienter raske. Nu skal de integrere arbejdsgange med fokus på at lindre lidelse hos uhelbredeligt syge, fortsætter hun.

Projektet består af tre delstudier:

1. At udvikle en rettidig palliativ intervention gennem journal audit, workshops og en feasibility-test.
2. At teste den palliative intervention i et klinisk kontrolleret forsøg.
3. At evaluere interventionen ved hjælp af individuelle interview, fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse.

Nina er godt i gang med andet delstudie. Og hun har allerede fået positiv feedback fra medarbejderne på de specialiserede afdelinger.

– Medarbejderne synes, at det er rart at kunne kontakte palliativ enhed og få sparing på deres patienter. De kan opleve, at patienterne har et behov, som de ikke kan se, hvordan de kan hjælpe med. Der kan vi ofte give noget sparring til, hvilket tilbud de kan give patienten eller hjælpe den – enten med medicinske anbefalinger til at lindre patienten eller den lidt sværere del i form af samtaler om mere eksistentielle problemstillinger.

Næste skridt er at evaluere den palliative intervention. Nina Ingerslev Andersen sammenligner i sin ph.d., hvornår patienter på OUH bliver henvist til specialiseret palliation med, hvornår patienter fra Sjællands Universitetshospital bliver henvist.

– Jeg håber at kunne vise, at patienterne bliver henvist tidligere i deres sygdomsforløb på OUH, hvor der er implementeret arbejdsgange, der systematisk identificerer patienter med behov for palliativ indsats.

Nina Ingerslev Andersen forventer at være færdig med sin ph.d. midt i 2027.

Projektet er finansieret af Syddansk Universitet, OUH og Agecare.