Spring til hovedindhold

Rehabilitering støtter mænds ”Fighting Spirit”

Rehabilitering hjælper mænd med prostatakræft med at håndtere sygdommen.

Tværfaglig rehabilitering kan hjælpe mænd med prostatakræft til at mestre deres liv og håndtere sygdommen. Det viser et studie fra Onkologisk Afdeling R, Odense Universitetshospital, der har undersøgt, hvordan rehabilitering påvirker mænd med prostatakræft, der alle var behandlet med strålebehandling og medicinsk kastration.

Ifølge forsker Karin Dieperink, REHPA, så viser studiet en signifikant forbedring for mændenes evne til at mestre livet:

Vi har undersøgt mænds mestringsstrategier efter behandling for prostatakræft. Det var tydeligt, at rehabiliteringen støtter mændene i at bruge aktive mestringsstrategier, der hjælper dem videre. Vi kan se, at de mænd, der har fået rehabilitering, har signifikant bedre ”Fighting Spirit” seks måneder efter strålebehandlingen sammenlignet med kontrolgruppen, hvor ”Fighting Spirit” faldt. Rehabiliteringen hjalp også mændene med at tale om deres situation og sygdom, hvor vi kan se, at de mænd, der ikke fik rehabilitering, oftere undgik at tale om sygdommen.

Karin Dieperink.

Mere information

Resultaterne er beskrevet i artiklen Male coping through a long-term cancer trajectory. Secondary outcomes from a RTC examining the effect of a multidisciplinary rehabilitation program (RePCa) among radiated men with prostate cancer

Forfattere

Karin B. Dieperink, Christoffer Johansen, Steinbjørn Hansen, Lis Wagner, Klaus K. Andersen, Lisbeth R. Minet og Olfred Hansen

Kontaktperson

Karin Dieperink

Til top