Rehabilitering til mennesker med myelomatose er en del af REHPAs forskningsfelt, og derfor udbyder vi i alt 6 REHPA-ophold fordelt i efteråret 2017 og foråret 2018 målrettet myelomatosepatienter.
REHPA-opholdet er et tilbud til mennesker med myelomatose og deres pårørende om at få et afbræk fra hverdagen og samtidig få ny viden og hjælp til at leve livet trods sygdom. Et REHPA-ophold er både for mænd og kvinder, unge og ældre – fællesnævneren er, at man har diagnosen myelomatose og har et fysisk eller psykisk behov for at få støtte til at leve sit liv.
Tilbuddet er et ophold, som foregår over fem dage, hvor man gennem undervisning, samtaler, fysisk træning og hyggeligt samvær bliver klogere på sig selv og får værktøjer til at leve sit liv trods sygdommen.
Læs mere om REHPA-ophold for myelomatosepatienter
Download pjecen Sæt dit liv i bevægelse – Et tilbud til dig, der har myelomatose og har brug for rehabilitering
Opholdet løber fra mandag til fredag i uge 38, 40, 44 og 46 i 2017 og uge 8 og 16 i 2018. Du bliver indkvarteret enten på hotel eller hos REHPA i Nyborg. Det er gratis at deltage.
Du søger om deltagelse via et henvisningsskema.