Spring til hovedindhold

Sorgvejviser.dk afløser sorgstøtteguiden

En ny hjemmeside fra Det Nationale Sorgcenter giver samlet oversigt over sorgstøttetilbud til efterladte.

Hjemmesiden www.sorgvejviser.dk er gået i luften og giver en samlet oversigt over sorgstøttetilbud til efterladte. Sorgvejviseren skal gøre det nemmere for efterladte i sorg at finde hjælp og støtte. Den indeholder mere end 400 tilbud til sorgramte i hele landet, der henvender sig til både børn, unge, voksne og ældre. Fælles for tilbuddene er, at de er gratis!

Sorgvejviseren kan bruges af både efterladte, pårørende og fagprofessionelle med kontakt til efterladte. Tilbuddene er inddelt i regioner, kommuner og alder, så brugerne kan finde lige præcis de tilbud, der er mest relevante for dem – i kommuner, humanitære organisationer og folkekirker.

Sorgvejviseren tager over. Sorgstøtteguiden er nu lukket

Sorgvejviseren er udviklet i et samarbejde mellem REHPA, Det Nationale Sorgcenter, Kræftens Bekæmpelse og Folkekirken. Sorgvejviseren er en videreudvikling af REHPAs Sorgstøtteguide, som hermed er lukket.

Sorgvejviseren administreres af Det Nationale Sorgcenter, og den opdateres én gang årligt.

Har du ændringer eller tilføjelser til Sorgvejviseren, så kontakt cs@sorgcenter.dk

Til top