Stor milepæl: Tværgående retningslinjer for senfølger efter kræft og kræftbehandling

Flere mennesker lever med og efter kræft. Det betyder, at flere borgere også oplever senfølger.

– Det er en stor milepæl, at vi er nået så langt, at der er kommet et sæt tværgående retningslinjer på området for nogle af de generelle senfølger, siger Annette Rasmusen, klinisk leder af REHPA Forskningsklinik.

Sammen med forskningsassistent Fie Holm Grünfeld har hun været med i arbejdet om de nye tværgående retningslinjer.

– Vi har været glade for at bidrage til arbejdet. Det har spillet godt sammen med, at vi i forskningsklinikken er optagede af at udvikle indsatser, metoder og materialer til senfølger på tværs af kræftdiagnoser på et basisniveau rettet mod en stepped care organisering, fortæller Annette Rasmussen.

Generelle senfølger

Den nye tværgående kliniske retningslinje kommer omkring de mest almindelige generelle senfølger, som mennesker, der har haft eller har kræft, kan opleve.

I retningslinjen defineres de generelle senfølger som: ”de generelle biopsykosociale senfølger, som ses på tværs af kræftdiagnoser, og som ikke er specifikt relateret til et bestemt organ eller en bestemt kræftbehandling. Det er her tale om fysiske problemstillinger, som kræftrelateret træthed/fatigue og smerter, adfærdsmæssige udfordringer som søvnforstyrrelser (insomni) og psykiske problemstillinger i form af angst, depression og frygt for tilbagefald. Dertil kommer kognitive udfordringer i form af vanskeligheder med hukommelse og koncentration. Fælles for disse senfølger er, at de har væsentlige konsekvenser for kræftoverleverens trivsel, funktion og generelle helbredsrelaterede livskvalitet.”

Arbejdsgruppen peger på, at der er opstået en voksende erkendelse af, at mange kræftoverlevere oplever senfølger som resultat af diagnose og behandling. Senfølger kan have en stor negativ indvirkning på borgernes livskvalitet og deres mulighed for at leve et normalt liv uden væsentlige funktionsnedsættelser.

I ‘Kræftplan V’ står der i anbefaling 7: ”I alle kræftpatienters forløb vurderes behovet for at tilbyde indsatser rettet mod potentielle senfølger. Indsatserne skal have samme høje kvalitet landet over, og skal være kendte for både patienter og sundhedsprofessionelle” (Sundhedsstyrelsen, 2025).

Rammerne er der

Retningslinjen spiller, ifølge Annette Rasmussen, også godt sammen med Sundhedsstyrelsens kvalitetstandarder for forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom fra 2024.

– Rammerne er der til, at det nære sundhedsvæsen kan arbejde videre med forebyggende og rehabiliterende indsatser hjulpet af de nye retningslinjer. I kvalitetsstandarderne fra 2024 er rammesat, hvordan kommunerne kan arbejde med kognitive strategier ifm. emner, som psykisk belastning og søvn i forbindelse med kronisk sygdom – herunder kræft. Det ligger godt i tråd med nogle af de generelle senfølger, der er med i den tværgående retningslinje, pointerer hun.

Kræftens Bekæmpelse og Senfølgerforeningen har lagt en stor indsats i at sætte fokus på senfølger og på at få udarbejdet de tværgående retningslinjer.

Læs mere om de tværgående retningslinjer, og dyk ned i hver enkelt senfølge på DMCG’s hjemmeside