Ulighed i palliative forløb for mennesker med kræft og svær psykisk sygdom

Læge og ph.d. Kirstine Bøndergaard fra Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet har som en del af forskningsinitiativet CASEMED (CAncer patients with SEvere MEntal Disorders) ledet af klinisk professor Mette Asbjørn Neergaard, skrevet ph.d.-afhandlingen ’CASEMED – CAncer patients with pre-existing SEvere MEntal Disorders – Quality in Palliative Care’.

Gennem både registerforskning, spørgeskemaundersøgelser og kvalitative interviews undersøgte Kirstine Bøndergaard, hvordan mennesker med kræft og samtidig svær psykisk sygdom modtager palliativ indsats, og hvor der er behov for forbedringer.

– Mennesker med kræft og svær psykisk sygdom har de samme behov for lindring og støtte som alle andre – men deres forløb er ofte mere komplekse. Derfor er det afgørende, at sundhedsvæsnet arbejder mere sammen på tværs af fag og sektorer, siger Kirstine Bøndergaard.

Gode, men kortere palliative forløb

Tidligere forskning har vist, at mennesker med svær psykisk sygdom har øget dødelighed og ofte møder barrierer i deres kræftforløb. Kirstine Bøndergaards afhandling viser, at udfordringerne også gør sig gældende i den palliative fase, hvor patienterne kan have særlige behov, som ikke altid bliver mødt.

– Det kan være vanskeligt at koordinere behandlingen på tværs af somatik og psykiatri. Samtidig kan både kommunikation og manglende kendskab til og åbenhed om patientens psykiske sygdom påvirke kvaliteten af den palliative indsats, siger Kirstine Bøndergaard.

Afhandlingen beskriver, at nogle sundhedsprofessionelle er usikre på at tale med patienterne om deres psykiske lidelse og det at være terminalt syg. Selvom kvaliteten af den palliative indsats til patienter med svær psykisk sygdom generelt blev vurderet god af sundhedsprofessionelle, er den præget af væsentlige forskelle i forløb og adgang.

Patienter med svær psykisk sygdom, som havde haft et aktivt psykiatrisk behandlingsforløb det sidste leveår, oplevede længere ventetid inden de modtog specialiseret palliation. Deres samlede forløb i palliativt regi var kortere end hos patienter uden et aktivt psykiatrisk forløb. Når patienterne bliver henvist for sent til specialiseret palliativ indsats, kan det udfordre muligheden for at opnå tilstrækkelig lindring i slutningen af livet.

– Når mennesker med psykiske sygdomme venter længere på specialiseret palliation, giver det naturligt også kortere forløb, inden de dør. Den ulighed i adgangen til specialiseret palliation for mennesker med psykisk sygdom og kræft er det vigtigt, vi italesætter, og er opmærksomme på, så denne patientgruppe kan få samme adgang som alle andre, siger Kirstine Bøndergaard.

Bedre grundlag for den palliative indsats

Et centralt mål med ph.d.-projektet var at skabe et bedre grundlag for at udvikle og forbedre den palliative indsats til mennesker med kræft og samtidig svær psykisk sygdom.

Afhandlingen afdækker en række forbedringsmuligheder for den palliative indsats til mennesker med svær psykisk sygdom. Bl.a. bør der være fokus på at turde tale om psykisk sygdom og at styrke samarbejdet på tværs af sektorer. At styrke relationen til pårørende og sundhedsprofessionelle generelt kan også give bedre palliative forløb. Desuden peger afhandlingen på, at systematisk symptomscreening og rettidig henvisning til specialiseret palliation kan styrke kvaliteten af indsatsen.

– Patientgruppen udgør en relativt lille del af alle kræftpatienter, men de er blandt dem med de mest komplekse sygdomsforløb. Derfor kan selv mindre forbedringer i organiseringen få stor betydning for patienternes livskvalitet, fortæller Kirstine Bøndergaard.

Resultaterne bidrager med ny viden om de udfordringer, patientgruppen møder, og peger på konkrete områder, hvor organisering, tværfagligt samarbejde og kompetenceudvikling kan være med til at mindske ulighed i sundhed.

Læs Kirstines afhandling og mere on CASEMED forskningsinitiativet på projektets hjemmeside