Spring til hovedindhold

Undervisningsmateriale om senfølger fra SIG Senfølger

SIG Senfølger, som er en særlig interessegruppe under Faglig sammenslutning af kræftsygeplejersker, har udviklet et undervisningsmateriale til gruppeforløb for mennesker med senfølger efter kræft.

Psykoedukation hjælper mennesker med senfølger. Men det har været meget svingende, hvad de enkelte kommuner og regioner har haft af tilbud til borgere, der har senfølger efter kræft. Efter der er kommet kvalitetsstandarder på området, er tilbuddene blevet mere ensartede. Det kan dog være svært for særligt de små kommuner at udvikle materiale. Derfor har SIG Senfølger under Dansk Sygeplejeråd udviklet materiale til undervisning af borger, patienter og/eller personale og studerende om generelle senfølger.

– I de mindre kommuner er der ikke dedikerede kræftsygeplejersker. Der har sygeplejerskerne mange kasketter på: de kan være forløbskoordinatorer, rygestopkonsulenter, kræft-, hjerte- og diabetessygeplejersker og måske samtidig køre 10 eller 15 timer om ugen som hjemmesygeplejerske. Vi vil gerne give dem et nemt tilgængeligt redskab, som de kan bruge i deres hverdag, når de skal hjælpe borgerne med at navigere i deres dagligdag, fortæller Vibse Bjerrum Jørgensen, der er formand for SIG Senfølger og kræftsygeplejerske i Sundhedsfremme & Forebyggelse, Esbjerg Kommune.

Introduktion til undervisningsmateriale til generelle senfølger 2026

Materialet har været undervejs længe og er udgivet i etaper og afprøvet undervejs, men nu ligger der fem forløb og en kort introduktion til senfølger klar på SIG Senfølgers hjemmeside.

Regionerne ville også være med

For tre år siden præsenterede gruppen ideen om undervisningsmaterialet på sygeplejerskernes Landskursus.

– Der er ikke samme fokus på rehabilitering på sygehusene, fordi de er blevet så specialiserede. Men sygeplejerskerne der oplevede et behov og vil meget gerne have mulighed for både at klæde nye kollegaer på såvel som patienter og pårørende. Det var et ekstra plus ved materialet, at det også kunne bruges til introduktionsmateriale til studerende, nyt personale eller kompetenceløft af ansatte, fortæller Vibse Bjerrum Jørgensen og fortsætter:

– Der var en efterspørgsel på Landskurset, om at det var svært og en stor opgave at samle viden om senfølgeemner til patient- og borgerundervisning i kommune og region. Vi valgte at imødekomme efterspørgslen og udarbejdede et materiale, så sygeplejersker, der arbejder med patienter og borgere med senfølger, havde noget at undervise ud fra. Det var vigtigt for os, at vores kollegaer ville bruge materialet, og at de kunne se meningen med det.

Undervisningsmaterialet består af en række præsentationer, der beskriver fem generelle senfølger:

  • Frygt for tilbagefald
  • Seksuelle senfølger
  • Eksistentielle senfølger
  • Træthed
  • Hukommelse og koncentrationsbesvær.

Der er ikke lavet et forløb om smerter, selvom det er en væsentlig senfølge hos mange.

– Det er meget individuelt for borgerne, hvordan de er påvirkede af smerter, og hvordan de skal behandles. Det er mere komplekst end de andre senfølger. Desuden er det nødvendigt, at en læge er med i behandlingen af smerterne, forklarer Vibse Bjerrum Jørgensen.

Mix og match

Under hvert slide er formålet med slidet beskrevet, ligesom der er forslag til, hvad underviseren kan sige. Slidesene bliver løbende opdaterede.

Materialet er udarbejdet til undervisning på gruppeforløb, men underviserne kan plukke i det, som de vil, og mikse med eget materiale. Det kan også bruges til andre sygdomsgrupper, fx mennesker med hjertesygdomme, KOL eller hjerneskade. Undervisningen tager en time for hvert emne, hvis underviseren bruger alle slidesene.

– Målet er at aflaste vores kollegaer. De har ikke tid til selv at sidde og lede efter den nyeste information, det er en stor opgave, og vi vil gerne servere det for dem, siger Vibse Bjerrum Jørgensen.

Materialet fremhæver og henviser også til materiale fra andre, der arbejder med senfølger.

– Vi bør se sundhedsvæsnet som en enhed med samme mål – at hjælpe patienten. Både sygehuse, kommuner og almen praksis bør være et fællesskab, der arbejder for at hjælpe patienterne, siger Vibse Bjerrum Jørgensen.

SIG Senfølger består af:

  • Vibse Bjerrum Jørgensen, formand, kræftsygeplejerske, Sundhedsfremme & Forebyggelse, Esbjerg Kommune
  • Christel Bernth Larsen, næstformand, forløbskoordinator, Sundhedscenter Tårnby
  • Rebekka Larsen, sygeplejerske, Sundhedscenter Sæby, Frederikshavn Kommune
  • Gitte Kjær Sørensen, udviklingssygeplejerske, Klinik for Bækkenbundslidelser, Team for Senfølger efter Kræft i Bækkenorganerne, Mave- og Tarmkirurgi, Aarhus Universitetshospital
  • Irene Dyhrberg Andersen, sygeplejerske, Folkesundhed Aarhus, Aarhus Kommune, MarselisborgCentret – Sundhed og Forebyggelse
  • Anne Toft Krog, sygeplejerske, Center for Kræft og Sundhed København, Københavns Kommune.

Alle har været med til at udvikle og kvalitetssikre materialet.

Du finder materialet under Vidensopsamling og Undervisningsmateriale på SIG Senfølgers hjemmeside

REHPA deler også materiale fra og baggrund for vores rehabiliteringsforløb for mennesker med og efter kræft, der har generelle senfølger. Du er meget velkommen til at bruge eller lade dig inspirere af de indsatser, der er en del af interventionen ’Udvalgte senfølger, hverdagsliv og kræft’.

Til top