VIVE-rapport om danske vågeres motivation
Vågere er motiveret af at gøre noget godt for andre. Samtidig ønsker de at modvirke ensomhed i alderdommen og ved livets afslutning. Det er en af konklusionerne i VIVEs rapport ’At være med døden – om danske vågeres uformelle omsorg ved livets afslutning’.
VIVE har udgivet en rapport om, hvad der motiverer vågere, og hvilken omsorg de yder for døende og deres pårørende. Rapporten bygger på et tidligere forskningsprojekt om, hvad der får vågere til at våge.
– Det er et område, hvor der ikke findes meget dansk viden, og vi havde rigtig gode data fra projektet. Derfor syntes vi, det var vigtigt at få dem formidlet, fortæller Laura Skifter Andersen, analytiker hos VIVE.
Sammen med professor MSO Lone Grøn, VIVE, står hun bag rapporten.
Formålet med rapporten er at bidrage med viden om, hvordan det er at være til stede hos døende mennesker, og hvordan vågerne yder omsorg i den sidste tid.
– Mange vågere vil gerne gøre noget godt for andre. Når de bliver spurgt, hvorfor de er vågere, svarer mange, at ”ingen skal dø alene”, fortæller Laura Skifter Andersen.
Men det er ikke deres eneste motivation.
– De oplever en ambivalens over for døden i den brede befolkning, som de gerne vil være med til at afhjælpe. De fortæller om deres oplevelser som vågere til familie og bekendte for at nedbryde det tabu, som de oplever, at døden er for mange. Nogle fortæller med et glimt i øjet, at de godt kan finde på at være lidt provokerende i deres tilgang. De forsøger at bidrage til større åbenhed om døden i den brede befolkning, uddyber Laura Skifter Andersen.
Gør meget uden at gøre noget
Vågerne gør en stor forskel for den døende og for de pårørende, som har brug for aflastning, eller som ikke har mulighed for at være til stede hos deres nære i den sidste tid.
– Vågerne har et begrænset handlingsrum, når de sidder hos en døende, men deres tilstedeværelse har stor betydning. De beretter meget detaljeret om, hvad de gør, og hvordan de tilpasser sig den døende, fortæller Laura Skifter Andersen.
Vågerne er meget opmærksomme på at være til stede gennem sanserne. Det gælder ikke kun berøring, men også hvor de sidder i rummet, hvordan der dufter, hvad de siger, hvilke lyde der er, og hvordan lyset er i rummet.
– Det handler ikke kun om at holde i hånd, men også om at læse både rummet og den døende. Vågerne er meget opmærksomme på, hvordan den døende reagerer. Nogle vil gerne have, at vågeren sidder tæt på, mens andre foretrækker afstand. Sådanne små justeringer og vurderinger foretager vågerne hele tiden, siger Laura Skifter Andersen.
Samarbejde mellem civilsamfund, pårørende og ældreplejen
I rapporten fortæller en våger, at de ikke kommer for at gøre det samme som de sundhedsprofessionelle.
– Vi kommer for at være, siger hun.
For nogle vågere er den pressede ældrepleje også en motivation. Men det er vigtigt at understrege, at vågerne løfter en helt anden opgave end de sundhedsprofessionelle – også selvom mange af dem tidligere har arbejdet inden for sundhed eller omsorg.
– Vågere må ikke udføre sundhedsfaglige opgaver. Det kan være svært for nogle, hvis de har fagligheden til det. Men det er meget klart defineret, at vågernes opgave er at være til stede og sanseligt nærværende hos den døende. De ”læser” det rum, de er i, og de signaler, den døende giver – både verbalt og kropsligt. De vurderer og genvurderer hele tiden, hvor nærværende eller tilbagetrukne de skal være, alt efter den døendes behov og tilstand, siger Laura Skifter Andersen.
Ældreloven fra 2024 lægger op til et tæt samarbejde mellem civilsamfundet, pårørende og ældreplejen. Her kan viden om vågernes rolle være vigtig.
– Rapporten beskriver den opgave, vågerne løfter, og hvad de gør for de døende. Vi håber, at rapporten kan sætte fokus på, hvordan man kan være nærværende hos et døende menneske, både som frivillig og som pårørende. Samtidig kan sundhedsprofessionelle blive opmærksomme på, hvilken rolle vågere kan udfylde i en tid, hvor samarbejdet mellem professionelle og frivillige er vigtigt at udvikle, siger Laura Skifter Andersen.
