Spring til hovedindhold

Netværk

Bliv en del af et nationalt, fagligt fællesskab

REHPA faciliterer seks faglige netværk inden for rehabilitering og palliation. Netværkene samler fagprofessionelle fra hele landet om faglig videndeling, erfaringsudveksling og udvikling af praksis.

Netværkene er gratis og åbne for fagprofessionelle, der arbejder med eller interesserer sig for rehabilitering og palliation.

Møderne byder på oplæg, workshops og diskussioner om relevante emner. Du møder andre fagprofessionelle fra hele landet, som du kan dele erfaringer og samarbejde med.

Find et netværk, som passer dig

Du er altid velkommen til at kontakte netværkets tovholder, navnet fremgår af netværkets side, hvis du ønsker at høre mere eller blive medlem.

På siderne finder du også information om, hvornår det næste netværksmøde finder sted samt link til tilmelding.

Tanken med netværkene er at skabe en ramme for brobygning, fællesskab og videndeling om rehabilitering og palliation på tværs af sektorer og geografi.

Det får du ud af at deltage

  • Deling af viden og erfaringer
  • Faglig inspiration
  • Nye faglige relationer
  • Samarbejde på tværs.

Opbevaring af persondata i forbindelse med arrangementer og netværksmøder

REHPA opbevarer personoplysninger om deltagere, der tilmelder sig seminarer, workshops, konferencer og lignende arrangementer hos REHPA, til administration (deltagerlister, navneskilte, kommunikation o.l.) og til (anonym) statistik over deltagere i forbindelse med løbende afrapportering og årsrapporter.

Derudover anvender REHPA oplysningerne til markedsføring af kommende arrangementer hos REHPA samt distribution af relevante nyheder fra REHPA.

Oplysningerne er som hovedregel:

– Fuldt navn
– Stilling/titel
– Ansættelsessted
– E-mail
– Postnummer
– Evt. telefonnummer.

Oplysningerne videregives ikke til tredjepart, med mindre der er tale om netværksorienterede arrangementer, hvor navn, titel, organisation og e-mail vil fremgå af deltagerlister, som udleveres til deltagerne.

Har du i arrangementstilmeldingen givet samtykke til at blive skrevet op til REHPA Nyt, der sendes ud via Vocast, tilmelder REHPA dig nyhedsbrevet – afmelding kan ske via nyhedsbrevet eller ved at sende en mail til rehpa.web@rsyd.dk.

Deltagerne kan til enhver tid bede om at blive slettet fra listen ved at kontakte REHPA på mailen rehpa@rsyd.dk.
Til top