Eksistens og mening (valgfri indsats)

Forfatter: Annette Rasmussen, sygeplejerske, cand.cur., klinisk leder, REHPA

Baggrund

Når mennesker får en livstruende sygdom, herunder kræft, opstår der hos mange et behov for at finde mening i de vilkår, som sygdom og behandling medfører. Internationale og nationale videnskabelige undersøgelser dokumenterer, at en alvorlig kræftsygdom medfører spørgsmål af eksistentiel og åndelig karakter hos det enkelte menneske (1, 2).

I palliation er eksistens, der betyder at leve og gøre sig erfaringer med livet, en integreret del af omsorgen (3). Her træder temaer som håb, håbløshed, kærlighed, tro, mening, meningsløshed, angst, tab og isolation frem (3). For det enkelte menneske, der må bære disse eksistentielle temaer, fremkalder det ofte eksistentiel og åndelig lidelse (4). Hvis patienter mødes i deres eksistentielle og åndelig behov, så stiger den samlede oplevelse af livskvalitet (5).

I Sundhedsstyrelsens Forløbsprogram for Rehabilitering og Palliation i forbindelse med kræft (åbner som PDF) angives det, at indsatsen kan bestå af samtale om eksistentielle og åndelige spørgsmål (6). Mens Sundhedsstyrelsens Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom: Kvalitetsstandarder (åbner som PDF), der nu også omfatter kræft, ikke angiver en eksistentiel indsats (7). I den kliniske vejledning om palliation (hent den som PDF på dsam.dk via linket) fra Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) angives, at fokus i den tidlige palliative fase bør være på rehabilitering, eksistentielle og psykosociale behov (8).

Disse temaer knyttet til menneskers væren er ofte ikke temaer, som vi i Danmark har erfaring for at tale om (9). Bl.a. påpeger Viftrup og Jensen i deres artikel Om åndelig dannelse, at danskere har mistet sproglighed til at tale om eksistentielle og åndelige emner, hvorfor mange oplever sig meget alene med sine eksistentielle og åndelige tanker, følelser og overvejelser (10).

En indsats, der handler om eksistens og det ”at være menneske”, indgår ikke naturligt i en multikomponent intervention rettet mod rehabiliteringsbehov mod udvalgte senfølger. Internationale retningslinjer angiver heller ikke en sådan komponent.

Men set i lyset af, at deltagere lever med eller efter et krævende kræftforløb, og 22 % ud af 1.175 deltagere på REHPA-forløb i perioden 2018-2023 rapporterer om problemer af åndelig og religiøs karakter (11), samt at klinikken inddrager aspekter fra Total Pain (12), indgår denne indsat som en valgfri mulighed. Det er samtidig en måde at integrere rehabilitering og tidlig palliation (13).

Den enkelte deltager kan gennem dialog og refleksion blive klogere på sin egen eksistens, de vilkår og den eksistentielle pligt, som vi er underlagt som mennesker ved at være i verden – raske som syge. Med reference til både Kirkegaard og Løgstrup indbefatter pligten, at vi mennesker må tage ansvar for vores liv og dets valg, og vi må drage omsorg for andres liv og handle med omsorg og ansvar (14, 15, 16). De klassiske eksistentielle temaer som angst, eksistentiel ensomhed, døden og livsvalg inddrages ofte også (17).

Formål

Formålet med den valgfrie indsats Eksistens og mening er, at deltagerne:

• oplever et trygt og tillidsfuldt rum, hvor de kan udtrykke og dele deres ofte mangeartede og modsatrettede eksistentielle og åndelige følelser, tanker og overvejelser, der følger med at leve med en livstruende sygdom.
• præsenteres for begreber som mening, meningsløshed, håb, håbløshed, liv og død, magtesløshed samt angst i en gruppesammenhæng. Så de både kan være lyttende eller bidrage til dialog om disse menneskelige begreber.
• oplever, at forskellige religiøse, åndelige eller spirituelle ståsteder bliver anerkendt.

Indhold

Indsatsen består af et oplæg om eksistens og foregår gruppebaseret med en gruppesamtale, der er metodisk forankret i ”den sokratiske dialog” (18). Samtalen har fokus på, at den enkelte deltager kan blive klogere på sin egen eksistens gennem refleksion og dialog, svarende til indsatsens formål og de eksistens filosofiske perspektiver.

Indsatsen indledes med en sang, der enten kan udtrykke et eksistentielt tema om det at være menneske eller knytte sig til årstiden og livets gang.

Derudover italesætter underviseren, at det er et hjemligt rum, hvor der kan tales om forskellige eksistentielle og åndelige temaer knyttet til det at leve med livstruende sygdom, såsom håb, mening, tanker om døden, eksistentiel frihed, tro, relationer, magtesløshed, sårbarhed og identitet m.m.

Temaerne danner efterfølgende rammen for den fælles samtale, hvor det er muligt for deltagerne at udtrykke og dele deres eksistentielle og åndelige tanker, følelser og spørgsmål. Dermed får deltagerne mulighed for at spejle sig i hinandens erfaringer og refleksioner.

Aftenens indhold tilpasses det enkelte deltagerholds ønsker og behov, i forhold til hvilke eksistentielle og åndelige temaer der særligt skal vægtes den enkelte aften. Der lægges stor vægt på, at der er plads til mangfoldighed ift. deltagernes forskellige eksistentielle og åndelige erfaringer samt eventuelle religiøse ståsted og livssyn.

Sangbøger og flipover er tilgængelige.

Tids- og læringsrum

Indsatsen foregår i aftentimerne efter aftensmad i dagligstuen for at gøre indsatsen så hjemlig, tryg og tillidsfuld som mulig.

Der er afsat halvanden time, som ofte efterfølges af kaffe, hvor underviseren fortsat er til stede, så deltagerne har mulighed for at stille individuelle spørgsmål til vedkommende.

Kompetencer

Indsatsen kan varetages af en erfaren hospitalspræst, erfaren filosof eller anden person med kompetencer inden for eksistentiel og åndelige refleksion og kommunikation.

Der forventes viden om sundhedspsykologi samt eksistentielle og åndelige temaer, der kan knytte sig til livstruende sygdom.

Underviseren har erfaring med at kommunikere om eksistentielle og åndelige tanker, følelser og overvejelser på tværs af religiøse, åndelige og spirituelle ståsteder samt har erfaring i at facilitere gruppesamtaler om ovennævnte temaer.

Materialer

Der er ikke udarbejdet særlige materialer til denne valgfrie kliniske indsats.

Referencer

1. Graven, V., Hvidt, E. A., Roessler, K. K., Thomsen, K. F., Lindqvist, O., Rasmussen, A., … Hvidt, N. C. (2019). Energi til livet: Et eksistentielt patientforløb for mennesker med eller efter kræft. https://www.rehpa.dk/wp-content/uploads/2019/11/Energi-til-livet_final-NYT-FB-LINK.pdf
2. Hvidt, N. C., Mikkelsen, T. B., Zwisler, A. D., Tofte, J. B., & Assing Hvidt, E. (2019). Spiritual, religious, and existential concerns of cancer survivors in a secular country with focus on age, gender, and emotional challenges. Supportive Care in Cancer, 28(3), 1227-1235. https://doi.org/10.1007/s00520-019-04775-4
3. Ilkjær, I. (2021). Eksistentiel og åndelig omsorg i palliation. I I. Ilkjær & P. Kragh (Red.), Palliation og rehabiliterende palliation (s. 191-205). Gads Forlag.
4. Laursen, M. H. (2024). At være med det, der er svært: En bog om at håndtere lidelse. Muusmann Forlag.
5. Jørgensen, B. M., & Nielsen, M. N. (2018). Eksistenslaboratorium. Eksistensen.
6. Sundhedsstyrelsen. (2018). Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft. https://www.sst.dk/udgivelser/2018/Forloebsprogram-for-rehabilitering-og-palliation-i-forbindelse-med-kraeft
7. Sundhedsstyrelsen. (2024). Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom: Kvalitetsstandarder. Sundhedsstyrelsen.
8. Dansk Selskab for Almen Medicin. (2024). Palliation (klinisk vejledning). Dansk Selskab for Almen Medicin.
9. Frederiksen, M. (2019). Usikker modernitet: Danskernes værdier fra 1981-2017. Hans Reitzels Forlag.
10. Viftrup, D. T., & Jensen, A. Aa. (2024). Om åndelig dannelse. Kritisk Forum for Praktisk Teologi. https://www.kfpt.dk/pub/o1zh5k7d/release/1
11. Refer, I., Hulsbæk, S., Jarlbæk, L., Vind, A. B., & Mikkelsen, T. B. (2024). Rehabiliteringsbehov hos mennesker med livstruende sygdom: Opgørelse af selvrapporterede rehabiliteringsbehov blandt deltagere i forløb ved REHPA Forskningsklinik 2018-2023. REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation.
12. Saunders, C. (1994). The symptomatic treatment of incurable malignant disease. Prescribers Journal, 4(4).  
13. Thuesen, J., Elbæk, J. A., & Vind, A. B. (2025). Rehabilitering og palliation – sammenhæng ved livstruende sygdom (1. udg.). REHPA og Rehabiliteringsforum Danmark.
14. Kierkegaard, S., & Thielst, P. (2011). Sygdommen til døden (udgave i moderne retskrivning og med forklarende noter). Det lille Forlag.
15. Løgstrup, K. E. (2013). Opgør med Kierkegaard (4. udg.). Klim.
16. Løgstrup, K. E., & Wiwe, C. F. (2011). Den etiske fordring. Systime.
17. Yalom, I. D. (1998). Eksistentiel psykoterapi (Originalt værk udgivet 1980). Hans Reitzels Forlag.
18. Pihlgren, A. S. (2011). Sokratiske samtaler i undervisningen. Frydenlund.

Udgivet marts 2026. Senest opdateret marts 2026.