Individuelle samtaler

Forfattere: Annette Rasmussen, sygeplejerske, cand.cur., REHPA Dorthe Søsted Jørgensen, sygeplejerske, MSA, REHPA og Christina Maar Andersen, ph.d., psykolog, REHPA

Baggrund

Rehabilitering kan forstås som en proces præget af læring, forandring og udvikling af handlekompetence. Det er derfor afgørende, at mål og proces formes i samarbejde mellem borgeren/patienten, dennes nærmeste og de involverede fagpersoner – en proces der kendetegnes ved samskabelse, hvor alle parter bidrager med viden og perspektiver (1).

I denne sammenhæng spiller dialogen mellem fagperson og personen med livstruende sygdom en central rolle, da fælles refleksion over behov, prioriteringer og valg af indsatser understøtter ejerskab og meningsfuld retning i forløbet (1, 2). Dialog og samskabelse bliver dermed grundlæggende elementer i rehabiliteringsprocessen, hvor der arbejdes mod mål, der opleves som relevante og værdifulde for vedkommende.

I REHPA Forskningsklinik er dette omsat til, at deltagerne selv formulerer deres mål og handleplan med afsæt i egne værdier og oplevelse af mening. Det er klinikernes erfaring, at det styrker ejerskabet og øger muligheden for, at deltageren oplever indsatsen som vedkommende og anvendelig i hverdagen.

I dette multikomponente standard rehabiliteringsforløb i REHPA Forskningsklinik indgår som minimum to individuelle samtaler. Klinikerne har flere redskaber til at identificere den enkeltes behov for indsats. Deltagerne udfylder bl.a. patientrapporterede data (PRO) i et dialogstøtteark, der bidrager til at afklare deres behov. Dialogstøttearket danner rammen for fælles refleksion med deltageren om præferencer, mål og handling. Som et supplement til de formelle PRO-data har deltagerne forud for deres ankomst kort beskrevet, hvad de ønsker at tale om.

På baggrund af dette ønske vælges den profession svarende til den enkeltes ønske. Forskningsklinikken råder over:

• Ergoterapeut
• Fysioterapeut
• Læge
• Psykolog
• Sygeplejerske
• Sexolog
• Socialrådgiver.

Dialogen tilpasses den enkeltes situation, hvor fagpersonen støtter deltageren i at udforske egne værdier, muligheder og ønsker i relation til rehabilitering og evt. palliation. Samtidig anvender fagpersonen sit faglige skøn og sine erfaringer (3). Indholdet i samtalerne spænder bredt og kan omfatte fysiske, psykiske, sociale og eksistentielle temaer – med fokus på at styrke deltagerens livskvalitet og funktionsevne.

Valget af samtalemetode tilpasses den konkrete situation og afhænger i høj grad af deltagerens behov og prioriteringer. Der er derfor ikke én fast metode, men frihed til at bruge den tilgang, der bedst understøtter den enkelte og vedkommendes behov.

Alle professioner på REHPA er trænede i at anvende elementer fra Acceptance and Commitment Therapy (ACT) som tilgang. Tilgangen kan inddrages ved fx at reframe problemstillinger ud fra et ACT-perspektiv eller anvende ACT-metaforer og -øvelser (4).

En særlig variant, Fokuseret ACT (FACT), er udviklet til at fungere i kortere forløb og kontekster med begrænset tid, som fx rehabiliteringssamtaler.

FACT er mere struktureret og målrettet end traditionel ACT og fokuserer på at identificere og styrke handlinger, der er i tråd med personens værdier – selv under svære livsvilkår (5). Et systematisk review og en metaanalyse har vist, at selv få ACT-baserede samtaler kan have positiv effekt på deltagernes mentale og fysiske helbred (6, 7).

Indsatsen retter sig mod udvalgte senfølger, herunder psykologiske udfordringer. Her har ACT vist sig at være brugbar i samarbejdet med mennesker, der lever med eller efter kræft (8). Forskning har dokumenteret, at ACT kan reducere symptomer på angst, depression og frygt for tilbagefald, og samtidig styrke psykologisk fleksibilitet og livskvalitet (9).

I en rehabiliteringskontekst tilbyder ACT et anvendeligt perspektiv på mange af de centrale udfordringer, mennesker, der lever med kræft, møder – herunder uvished om fremtiden, vedvarende fysiske symptomer, ændret kropsopfattelse, tab og sorg samt eksistentielle spørgsmål (8, 10).

ACT bygger på accept og værdibaseret handling som grundlæggende principper. Samtalerne kan danne grundlag for konkrete skridt i retning af det, deltageren ønsker at stå for i livet. Målet er ikke at fjerne vanskelige tanker og følelser, men at støtte deltageren i at håndtere dem på en mere hensigtsmæssig måde – ved at give tankerne plads, uden at lade dem styre deres handlinger. I stedet rettes opmærksomheden mod det, der opleves som vigtigt og meningsfuldt (4, 10). På den måde kan ACT-tilgangen fungere som et fleksibelt redskab, der skaber bevægelse og retning – selv i en livssituation præget af uforudsigelighed og tab.

Ud over ACT kan der – afhængigt af samtalens formål – anvendes andre metoder, som på forskellig vis understøtter forandring og refleksion.

Når fokus er på livsstilsændringer, har den motiverende samtale vist sig at være et effektivt redskab til at fremme adfærdsændringer på tværs af kræfttyper og behandlingsforløb med dokumenteret positiv effekt (11).

I andre sammenhænge kan der inddrages systemiske og narrative tilgange, hvor samtalen åbner for dette (12, 13).

Formål

Formålet med indsatsen Individuelle samtaler er, at deltagerne:

• oplever støtte til at afklare sit behov for rehabilitering og evt. palliation.
• oplever støtte til at formulere egne ønsker, håb og mål for forløbet.
• oplever, med udgangspunkt i dialogstøttearket, at få hjælp til at identificere og prioritere vedkommende og velkomne interventioner og aktiviteter.
• modtager relevant rådgivning eller terapeutisk støtte, der tager afsæt i personens ressourcer, handlerum og netværk – og som understøtter værdibaserede handlinger, fx inspireret af ACT. I samtalen kan der arbejdes med alle seks ACT-kerneprocesserne: accept, kontakt med nuet, defusion, selvet som kontekst, værdier og engagerede handlinger – se evt. yderligere på siden om REHPA som kontekst i afsnittet Acceptance and Commitment Therapy som fælles tilgang på tværs af professioner.
• henvises ved behov til opfølgende behandling eller støtte – enten i løbet af den 12-ugers hjemmeperiode eller ved rehabiliteringsforløbets afslutning.

Indhold

I denne indsats er planlagt to individuelle samtaler. Den første er placeret på 5-dages opholdets fjerde dag. Det er en erfaring fra opholdene, at mange deltagere har vanskeligt ved at forestille sig på forhånd, hvad et rehabiliteringsophold indebærer, derfor kan det være vanskeligt allerede på Dag 1 at skulle forholde sig til behov, mål, indsatser med videre.

Den første samtale indledes med at adressere den professionelles forudgående viden om deltagerens afgivne oplysninger (PRO) og det af deltageren på forhånd fremsendte tema for samtalen. Fagpersonen inviterer deltageren til at vurdere, om det fremsendte tema fortsat er relevant, eller om han/hun oplever andre temaer mere vedkommende.

Derudover indgår, når det findes belejligt i forhold til deltagernes fokus, yderligere behovsafdækning ud fra dialogstøttearket, der er beskrevet yderligere på denne side på rehpa.dk. Fagperson og deltager skaber dermed sammen et billede af, hvilke behov der står frem, og hvordan disse bedst kan imødekommes. Nye handlemuligheder drøftes til afprøvning i hjemmeperioden inden opfølgningsopholdet. Derudover bliver muligheder for henvisning til fagpersoner, der kan hjælpe deltageren videre i rehabiliteringsprocessen drøftet.

Den anden samtale – der finder sted på opfølgningsopholdet – retter sig mod, hvordan det er gået med de etablerede mål i de mellemliggende ca. 12 uger. Der er fokus på, hvilke behov der muligvis stadig er indrapporteret via PRO, som deltageren igen har udfyldt på forhånd, og hvordan disse behov skal adresseres. Der aftales evt. indsats og evt. henvisningsmuligheder, hvis der fortsat er uopfyldte behov.

Begge samtaler afrundes med et journalnotat i EPJ Syd.

Tids- og læringsrum

Den første samtale er berammet til ca. 45 minutter. Den anden samtale er ca. 40 minutter.

Den første samtale finder sted på fjerde dag på 5-dages opholdet. Den anden samtale ligger efter hjemmeperioden på ca. 12 uger, når deltagerne kommer retur på opfølgningsophold.

Begge samtaler afholdes i rolige og private omgivelser, der bidrager til tryghed og nærhed.

Kompetencer

Kompetencer hos den professionelle samtalepartner (fagperson), der skal:

• Have relevante kompetencer inden for rehabilitering og mulige palliative behov inden for eget fagområde relateret til kræftområdet.
• Mestre egnede samtalemetoder knyttet til egen profession, suppleret med kompetencer til at anvende ACT og FACT som tilgang.
• Have evne til at være nærværende, professionel og autentisk.
• Arbejde ud fra tillid til det enkelte menneskes ressourcer.
• Have indgående kendskab til det kommunale, regionale og civilsamfundets hjælpeforanstaltninger.
• Have bevidsthed om egen position og selvbeskyttelsesstrategier.

Tilpasning

Tilpasning er indlejret i samtalerne gennem brugen af patientrapporterede data, deltagernes egne indmeldte temaer og dialogstøttearket, der tilsammen danner udgangspunkt for at identificere og prioritere individuelle behov.

Indholdet tilpasses løbende i samspillet mellem deltager og fagperson, hvor deltagerens værdier, ressourcer og præferencer bringes i spil sammen med professionel viden og skøn. På den måde formes både fokus og metode efter den enkeltes situation – fx gennem ACT-, FACT-, motiverende eller narrative tilgange – så samtalerne opleves meningsfulde og relevante for den enkelte.

Materialer

De individuelle samtaler gør ikke brug af PowerPoint-præsentation eller arbejdsark.

Referencer

1. Maribo, T., Ibsen, C., Thuesen, J., Nielsen, C. V., Johansen, J. S., & Vind, A. B. (Red.). (2022). Hvidbog om rehabilitering (1. udg.). Rehabiliteringsforum Danmark.
2. Sundhedsstyrelsen. (2018). Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft. Retrieved from Kbh: https://www.sst.dk/udgivelser/2018/Forloebsprogram-for-rehabilitering-og-palliation-i-forbindelse-med-kraeft
3. Martinsen, K. (2006). Samtalen, skønnet og evidensen. Kbh: Gads Forlag.
4. Harris, R. (2021). ACT – Teori og praksis: Acceptance and Commitment Therapy (S. Søgaard, Overs.). Dansk Psykologisk Forlag. (Original udgivet 2011)
5. Strosahl, K., Robinson, P., & Gustavsson, T. (2012). Brief interventions for radical change: Principles and practice of focused acceptance and commitment therapy. New Harbinger Publications.
6. Kanzler, K. E., Robinson, P. J., McGeary, D. D., Mintz, J., Kilpela, L. S., Finley, E. P., McGeary, C., Lopez, E. J., Velligan, D., Munante, M., Tsevat, J., Houston, B., Mathias, C. W., Potter, J. S., & Pugh, J. (2022). Addressing chronic pain with Focused Acceptance and Commitment Therapy in integrated primary care: Findings from a mixed methods pilot randomized controlled trial. BMC Primary Care, 23(1), 77. https://doi.org/10.1186/s12875-022-01690-2
7. Dochat C, Wooldridge JS, Herbert MS, Lee MW, Afari N. Single-Session Acceptance and Commitment Therapy (ACT) Interventions for Patients with Chronic Health Conditions: A Systematic Review and Meta-Analysis. J Contextual Behav Sci. 2021 Apr; 20:52-69. doi:10.1016/j.jcbs.2021.03.003. Epub 2021 Mar 6. PMID: 33868913; PMCID: PMC8045767.
8. Pedersen, C. V., Jørgensen, D. S., Rasmussen, A., & Hansen, V. B. (2024). Erfaringer med ACT i mødet med patienter med kræftrelaterede smerter. Fokus på Kræft og Sygepleje, 44(2), 30–33.
9. Mathew A, Doorenbos AZ, Jang MK, Hershberger PE. Acceptance and commitment therapy in adult cancer survivors: a systematic review and conceptual model. J Cancer Surviv. 2021 Jun;15(3):427-451. doi: 10.1007/s11764-020-00938-z. Epub 2020 Sep 19. PMID: 32949353; PMCID: PMC10960234.
10. Glintborg, C. (Ed.). (2021). Rehabiliteringspsykologi: en introduktion i teori og praksis. Aarhus Universitetsforlag. ISBN 9788771842647.
11. Spencer, J. C., & Wheeler, S. B. (2016). A systematic review of Motivational Interviewing interventions in cancer patients and survivors.
12. Hornstrup, C., Loehr-Petersen, J., Madsen, J. G., Johansen, T., & Specht, T. (2018). Systemisk ledelse: Den refleksive praktiker (2 ed.). Kbh: Dansk Psykologisk Forlag.
13. White, M. (2008). Kort over narrative landskaber. Kbh: Hans Reitzels Forlag.

Udgivet marts 2026. Senest opdateret marts 2026.