Kognitive vanskeligheder

Forfattere: Marianne Hansen, sygeplejerske, MSR og Jane Larsen, ergoterapeut, cand.scient.san., REHPA

Baggrund

Antallet af kræftoverlevere er i dag stigende grundet optimerede behandlingsmuligheder. Dette har medført, at flere rapporterer om senfølger (1). Kognitive vanskeligheder er sammen med kræftrelateret træthed en hyppigt forekommen senfølge hos kræftpatienter, og der ses ofte en sammenhæng mellem:

• Fatigue
• Angst
• Depression
• Søvnløshed
• Posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD)
• Cancer Related Cognitive Impairment (CRCI) (2).

Deltagere på REHPA-forløb har forud for deres deltagelse udfyldt et patientrapporteret spørgeskema (PRO-skema), der bl.a. indeholder spørgsmål relateret til kognitive vanskeligheder. Disse data har REHPA opgjort for perioden 2018-2023 i rapporten Rehabiliteringsbehov hos mennesker med livstruende sygdom: Opgørelse af selvrapporterede rehabiliteringsbehov blandt deltagere i forløb ved REHPA Forskningsklinik 2018-2023 (åbner PDF). Her angav 48 % af deltagerne på REHPA-forløb for mennesker med og efter kræft problemer med koncentration, og 50,5 % angav problemer med hukommelse (3).

For de flestes vedkommende er de kognitive problemer forbigående, mens det for andre er set op til 20 år efter endt behandling (4).

CRCI er bl.a. kendetegnet ved vanskeligheder med hukommelse, koncentration, indlæring, problemløsning, forståelse og eksekutive funktioner, hvilket har en betydelig indvirkning på livskvalitet (1), sociale aktiviteter (5) og arbejdslivet (6). Generne varierer i sværhedsgrad fra person til person og kan ændre sig over tid.

De kognitive funktioner er vigtige for en persons livssituation og skal tages i betragtning, når begrænsninger fx medfører nedsat udførelse af ønskede aktiviteter, nedsat deltagelse i hverdagslivet, eller når de kognitive vanskeligheder minimerer social deltagelse, der øger risiko for social isolation (7). Kognitive forandringer optræder ofte sammen med andre senfølger, som træthed og søvnproblemer, der påvirker hinanden (8).  

Der er forskellige tilgange til at imødekomme kognitive vanskeligheder efter kræft og kræftbehandling. Mange personer, hvis vanskeligheder ikke knytter sig til kræft specifikt i centralnervesystemet, vil forventelig kunne øge deres funktionsevne og livskvalitet i hverdagen med en række af de anbefalinger, der indgår i de nye danske kliniske retningslinjer (4).

Anbefalingerne omhandler psykoedukation, fysisk træning, kognitiv adfærdsterapi og kognitiv træning. Ved særligt udtalte gener kan der være behov for henvisning til en neuropsykologisk udredning, som herefter kan danne grundlag for en personcentreret, multikomponent og specialiseret rehabiliteringsindsats (4).

Øvrige faktorer, der kan have indflydelse på den kognitive funktion, er bl.a. indvirkning fra andre kræftrelaterede senfølger og psykologisk stressbelastning (9). Derudover kan det tyde på, at der hos nogle kan opstå en øget sensitivitet, fx øget lydfølsomhed (10), og en nedsat evne til at filtrere sanseindtryk, der gør, at kognition vanskeliggøres (11).

Psykoedukation har, om end i varierende grad, vist at kunne reducere CRCI (2) og har samtidig til formål at styrke den enkeltes self-efficacy – den oplevede evne til at håndtere egne vanskeligheder (9).

Fysisk træning, psykoedukation og kognitiv adfærdsterapi adresseres i andre af de kliniske indsatser (se siderne om indsatserne på rehpa.dk: Fysisk aktivitet og bevægelse i naturen og Fysisk aktivitet, krop og bevægelse samt At være med det svære – en ACT baseret tilgang).

Formål

Formålet med indsatsen Kognitive vanskeligheder er, at deltagerne:

• får kort information om hjernens funktioner og plasticitet.
• får viden om, hvad kognitive vanskeligheder er, og hvordan de kan vise sig i hverdagen.
• får viden om mulige årsager, der ligger til grund for kognitive vanskeligheder.
• bliver præsenteret for forskellige kompensationsstrategier.
• afprøver og får erfaring med konkrete værktøjer til håndtering af kognitive vanskeligheder.

Indhold

REHPA har i denne kliniske indsats primært fokus rettet mod den psykoedukerende del af rehabiliteringen. Denne retter sig mod at opnå en bedre forståelse for påvirkningen af kræft ift. kognition gennem undervisning i årsagssammenhænge og mulige kompensationsstrategier, der kan anvendes i hverdagen (1).

Indsatsen kombinerer psykoedukation med viden om kompenserende strategier samt enkelte øvelser.

Det psykoedukative element omhandler formålet med interventionen.

Underviseren indleder sit oplæg med at præsentere en opgørelse over holddeltagernes kognitive vanskeligheder, der ses ud fra PRO-data angivet af deltagerne før forløbets start. Det giver deltagerne mulighed for at spejle sig i hinanden og normalisere oplevelsen af at have kognitive vanskeligheder (12). Deltagerne inviteres løbende til at byde ind med egne erfaringer.

Den kognitive pyramide præsenteres som en gennemgående figur:

Pyramiden illustrerer, hvordan kognitive funktioner bygger oven på hinanden i et hierarki, og hvilke funktioner der er nødvendige for at skabe de bedste arbejdsbetingelser for hjernen. Nederst i pyramiden er basale funktioner, som mental energi og vågenhed, der udgør fundamentet for mere komplekse funktioner. Herefter følger sansebearbejdning, opmærksomhed og indlæring. Øverst i pyramiden ligger de eksekutive funktioner, som problemløsning og abstraktion. Ved kognitive vanskeligheder påvirkes ofte de øvre lag først, mens grundlæggende funktioner, som opmærksomhed og vågenhed, også kan være skrøbelige. Forståelsen af opbygningen i pyramiden kan hjælpe til at identificere og adressere de niveauer, hvor der kan være behov for at sætte ind eller være særlig opmærksom (13).

Underviseren gennemgår herefter kompenserende strategier, som reduktion af sanseforstyrrelser, øget fokus på struktur, vaner og huskeredskaber samt energiforvaltning med brug af bevidste pauser (for yderligere uddybning se den kliniske indsats på rehpa.dk: Energiforvaltning og pausetræning).

Der afprøves et eksempel på en mindful hjernepause (se øvelsen i arbejdsarket). For yderligere overblik over, hvilke pauser der afprøves på forløbet se også indsatsen på rehpa.dk: Energiforvaltning og pausetræning.

Formålet med den mindfulde pause er at bidrage til at give hjernen et mentalt frirum. Frirummet er kendetegnet ved at være en tidsmæssig kort periode, hvor der ikke stilles krav om bevidst og målrettet tænkning. Deltagerne skal derfor ikke forholde sig til noget nyt, men forsøge at være til stede i løbet af pausen, og blot lade tankerne flyde frit.

Den bevidste hjernepause giver hjernen mulighed for restitution og giver energi til ny kognitiv aktivitet (12). Øvelsen indledes med introduktion til kontakt til nuet, som er et bærende element i Acceptance and Commitment Therapy (ACT) (14). Se evt. yderligere på siden om REHPA som kontekst i afsnittet Acceptance and Commitment Therapy som fælles tilgang på tværs af professioner.

Hjernepausen varer fem minutter. Deltagerne kan vælge at blive i lokalet eller bruge andre lokaliteter, fx gå udendørs, ligge på yogamåtte eller lignende.

Derudover introducerer underviseren deltagerne til at udføre et ”sanseeftersyn” (se øvelsen i arbejdsarket). Formålet er at blive mere bevidst om, hvordan sanseindtryk i vores omgivelser ubevidst kan påvirke koncentration, opmærksomhed og generelle trivsel.

Øvelsen afprøves kort i det eksisterende lokale – med tanke på at gøre det lettere at overføre til eget hjem og arbejdsplads. Deltagerens oplevelse af, hvilke sanseindtryk der hhv. styrker eller svækker deltagernes kognition, samles op i plenum.

Afslutningsvis introduceres kognitiv træning – med opmærksom på at man bliver god til det, man træner, men at det ikke nødvendigvis kan overføres til anden kontekst. Derfor er det afgørende, at træningen relaterer sig til dagligdagsfunktioner, som deltageren ønsker at forbedre – eller til aktiviteter, de oplever som værende meningsfulde og motiverende. Dette øger sandsynligheden for både effekt og fastholdelse i hverdagen (4, 9).

Deltagerne afprøver forskellige hjernefitnessøvelser via en QR-kode til REHPAs online hjernefitnessprogram på rehpa.dk. Øvelsesrækken består af forskellige koordinationsøvelser, der stiger i sværhedsgrad (15). Øvelserne afspilles på storskærm og afprøves i fællesskab. Underviseren deltager på lige fod med deltagerne for at øge engagementet. Formålet er at give inspiration til kognitiv træning i egen hverdag.

Tids- og læringsrum

Indsatsen foregår gruppebaseret med max 10 deltagere og varer 75 minutter.

Indsatsen er placeret i formiddagstimerne for at sikre bedst mulig læringsudbytte og tage hensyn til både kognitive udfordringer og risikoen for udtrætning senere på dagen.

Indsatsen er tilrettelagt ud fra overvejelser om at styrke deltagernes forudsætninger for læring, under hensyntagen til deres kognitive udfordringer. Den er derfor tilrettelagt med en vekslen mellem undervisning (oplæg), konkrete eksempler fra hverdagslivet, inddragelse af deltagernes egne erfaringer samt afprøvning af konkrete øvelser. Underviseren gør bevidst brug af billeder, der vendes tilbage til, og visualiserbare beskrivelser af situationer for at aktivere flere sanser, fordi det understøtter indlæring (5).

Oplægget præsenteres i et roligt tempo, hvor der er indlagt flere tale- og tænkepauser undervejs og med plads til at dele erfaringer.

Kompetencer

Indsatsen forestås som udgangspunkt af en ergoterapeut – alternativt en sygeplejerske – med kompetencer svarende til generel viden om kræftsygdomme, specifik viden om kognitive vanskeligheder, årsagssammenhænge, samt viden om hvordan dette kan håndteres.

Herudover er kendskab til ACT som tilgang i en gruppebaseret kontekst at foretrække. Der kræves generel erfaring i gruppebaseret undervisning med mennesker med livstruende sygdomme, samt grundlæggende terapeutiske kompetencer.

Materialer

Du er velkommen til at bruge REHPAs materiale helt eller delvis i dit møde med borgere, der lever med eller efter kræft:

• Download de undervisningsslides (PowerPoint-præsentation), som deltagerne på forløbet får gennemgået i forbindelse med indsatsen.
• Download PDF af det arbejdsark, deltagerne på forløbet arbejder med som led i indsatsen.

Ønsker du at indsætte REHPAs slides helt eller delvist i din organisations PowerPoint-skabelon? Så kan du gøre følgende:

• Markér de ønskede slides i den downloadede fil.
• Kopiér slidesene (fx CTRL+C).
• Åbn en tom PPS-skabelon eller den præsentation, hvor slidesene skal indgå.
• Indsæt ved at højre-klikke der, hvor du vil indsætte slidesene, og vælg: Brug destinationstema.
• Det kan give anledning til få justeringer af farver eller tekststørrelser.

Referencer

1. IPAAC, (2021). Practices and recommendations: Cancer-related cognitive impairments. https://www.ipaac.eu/res/file/outputs/wp4/practices-recommendations-cancer-cognitive-impairements.pdf
2. Lange, M., Licaj, I., Clarisse, B., Lévy, C., Allouache, D., Giffard, B., … & Joly, F. (2019). Longitudinal follow-up of cancer-related cognitive impairment using the FACT-Cog and objective neuropsychological assessment: Results from the French ESME cohort. European Journal of Cancer, 114, 60–70.
3. Refer, I. F., Hulsbæk, S., Jarlbæk, L., Vind, A. B., & Mikkelsen, T. B. (2024). Rehabiliteringsbehov hos mennesker med livstruende sygdom: Opgørelse af selvrapporterede rehabiliteringsbehov blandt deltagere i forløb ved REHPA Forskningsklinik 2018–2023. REHPA.
4. Danske Multidisciplinære Cancer Grupper. (2025). Klinisk retningslinje: Kognitive vanskeligheder efter kræft og kræftbehandling – Screening, vurdering og behandling. DMCG.dk. https://www.dmcg.dk/kliniske-retningslinjer/kliniske-retningslinjer-opdelt-paa-dmcg/tvargaende-retningslinjer/senfolger/kognitive-vanskeligheder-efter-kraft-og-kraftbehandling/
5. Bruun, L. M. & Hauptmann, L. K. (2017). Skarpe tanker. Dansk psykologisk forlag.
6. Aagesen, M., Tofte, J., Zwisler, A. D., & Tang, L. (2019). Kræft, rehabilitering og arbejde: Viden, lovgivning, praksis og fremtid (REHPA Notat nr. 14). REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation, Syddansk Universitet. https://www.rehpa.dk/wp-content/uploads/2019/11/Kr%C3%A6ft-rehabilitering-og-arbejde_notat_final-NYT-FB-LINK.pdf
7. Maribo, T., Ibsen, C., Thuesen, J., Nielsen, C. V., Johansen, J., S., Vind, A., B. (Eds.). (2022). Hvidbog om rehabilitering (1. udg.). Rehabiliteringsforum Danmark.
8. Damholdt, M. F., Buskbjerg, C. D. R., & Amidi, A. (2020). Kognitive forandringer efter kræft og kræftbehandling. I B. Zachariae & M. Y. Mehlsen (Red.), Livet efter kræft: Senfølger og andre udfordringer efter afsluttet kræftbehandling (s. 84–99). FADL’s Forlag.
9. Flensborg, Zachariae & Mehlsen, 2020
10. Pearson et al., 2021 – “The impact of chemotherapy‑induced inner ear damage on quality of life in cancer survivors” (Journal of Cancer Survivorship)
11. Melara, R. D., Root, J. C., Bibi, R., & Ahles, T. A. (2021). Sensory filtering and sensory memory in breast cancer survivors. Clinical EEG and Neuroscience, 52(4), 246–253. https://doi.org/10.1177/1550059420971120
12. Bruun, L. M. & Hauptmann, L. K. (2021). Kognitiv remediering. Dansk psykologisk forlag.
13. UlykkesPatientForeningen. (n.d.). Når de kognitive funktioner påvirker hinanden. https://www.ulykkespatient.dk/fakta-om-skader/kognitive-forstyrrelser/folger-af-kognitive-forstyrrelser/nar-de-kognitive-funktioner-pavirker-hinanden/
14. Harris, R. (2021). ACT, teori og praksis. Dansk psykologisk forlag.
15. REHPA, (n.d.). Hjernefitness. https://www.rehpa.dk/rehpa-forloeb/video/hjernefitness/

Udgivet marts 2026. Senest opdateret marts 2026.