Værdier, mål og handleplan

Marianne Hansen, sygeplejerske, master i rehabilitering, REHPA og Anne Egelund Petersen, sygeplejerske, cand.scient.san., REHPA

Baggrund

Ifølge Hvidbog om rehabilitering (åbner PDF) er formålet med rehabilitering at muliggøre et meningsfuldt liv med mest mulig aktivitet, deltagelse, mestring og livskvalitet for personen i fokus (1). Det indebærer, at rehabiliteringsforløb, såsom det deltagere på REHPA indgår i, skal være målrettet det, den enkelte finder meningsfuldt og vigtigt. Fagpersoner bør derfor støtte personen i at formulere egne ønsker og fokusområder for nutiden og fremtiden, så vedkommende opnår meningsfuldhed i sin rehabiliteringsproces (1).

Denne forståelse kan forenes med REHPAs interdisciplinære tilgang i rehabilitering, hvor Acceptance and Commitment Therapy (ACT) bliver brugt som fælles ramme. Gennem ACT styrkes deltagernes evne til at leve i overensstemmelse med egne værdier, hvilket fremmer oplevelsen af meningsfuldhed og livskvalitet (2). Se evt. yderligere på siden om REHPA som kontekst i afsnittet Acceptance and Commitment Therapy som fælles tilgang på tværs af professioner.

I både ACT og i rehabiliteringsprocesser er målsætning et væsentligt element (2, 3). En rehabiliteringsproces kan beskrives som et problemorienteret forløb med fem faser (vist i figuren nedenfor):

1. Overvejelse
   
2. Målsætning
   
3. Intervention
   
4. Evaluering
   
5. Tilpasning (3).

En tydelig og veldefineret målsætning bidrager til at strukturere indsatsen og sikrer, at rehabiliteringsforløbet har afsæt i den enkeltes egne ønsker og forventninger med fokus på både kortsigtede og langsigtede mål, særligt på aktivitets- og deltagelsesniveau (3).

I en ACT-kontekst bruges SMART-modellen til at formulere personlige og handlingsorienterede mål, forankret i den enkeltes værdier (2). SMART står for: Specifikt, Meningsfuldt, Adaptivt, Realistisk, Tidsbestemt. Modellen understøtter udvikling af adfærd, der afspejler det som er betydningsfuldt for den enkelte (2).

På femtedagen af rehabiliteringsforløbet på REHPA arbejder deltagerne derfor med at formulere egne mål og handleplaner, som de kan implementere i deres hverdag. Det er i tråd med både Grøn (4), som fremhæver betydningen af at lade hverdagen danne kontekst for ønskede forandringer, og med Dørfler (5), der understreger vigtigheden af at styrke deltagernes involvering samt deres afgørende beslutninger om, hvad der skal arbejdes med i deres liv.

For at muliggøre dette bliver deltagerne rustet med viden, strategier og handlemuligheder gennem forløbets forskellige indsatser og en individuel samtale.

Et liv med eller efter kræft indebærer ofte eksistentielle forandringer (6, 7, 8). Sådanne forandringer kan fører til en revurdering af livsværdier og en ændret oplevelse af livets mening (7, 8). Før arbejdet med mål og handleplaner kan igangsættes, er det derfor afgørende at afdække disse værdier.

På dette multikomponente forløb sker det gennem indsatsen: Værdier i livet, hvor øvelsen: Livstræet kobler engagerede handlinger til deltagernes udvalgte værdier (se yderligere via linket til denne indsats). Disse værdier videreføres, og deltagerne får på denne indsats mulighed for at konkretisere, hvordan de kan omsætte deres værdier til mål og handling i hverdagen. Herved supplerer ACT den bagvedliggende rehabiliteringsforståelse og rammesætter deltagernes arbejde med handleplaner.

10-12 uger efter 5-dagesopholdets afslutning er deltagerne på et 2-dagsopfølgningsophold. Her evaluerer deltagerne deres handleplaner, og der følges op på den enkeltes arbejde med egen målsætning.

Formål

Formålet med indsatsen Værdier, mål og handleplan er at støtte deltagerne i at omsætte deres personlige værdier til konkrete mål og handlinger i hverdagen.

Mere specifikt tilstræbes det, at:

• Deltagerne reflekterer over forløbets indhold og identificerer, hvad de hver især oplever som særligt meningsfuldt at arbejde videre med i forhold til egne værdier, behov og præferencer.
• Underviseren introducerer til SMART-modellen, som redskab til at formulere realistiske og værdibaserede mål, i en ACT-kontekst: Specifikt, Meningsfuldt, Adaptivt, Realistisk og Tidsdefineret mål (2, s. 289).
• Deltagerne oplever støtte fra både fagpersoner og peer-to-peer i forhold til at udarbejde en handleplan, der afspejler egne værdier og prioriteringer.
• Deltagerne får mulighed for sparring, evaluering og justering af handleplanen på opfølgningsopholdet.

Indhold

Indsatsen indledes med en kort introduktion, hvor rehabilitering præsenteres som en personlig og værdibaseret proces. Deltagerne får herefter mulighed for at reflektere over egne erfaringer med forandringsprocesser med fokus på både de faktorer, der kan understøtte bevægelsen mod et mål, og de barrierer, der kan stå i vejen for et mere meningsfuldt og værdibaseret liv.

Dernæst introduceres rehabiliteringsprocessen med udgangspunkt i en tilpasset model fra Wade (se figuren højere oppe). Der lægges særlig vægt på faserne evaluering og tilpasning for at synliggøre, at handleplanen og processen ofte må justeres over tid (3).

Med udgangspunkt i værdier fra øvelsen Livstræet arbejder deltagerne videre med at formulere mål (find øvelsen som del af indsatsen Værdier i livet – åbner PDF). Til dette anvendes en ACT-orienteret SMART-model (2). I indsatsen er denne tilpasset og illustreret ved at vælge mål, der er: Specifikke, Meningsfulde, Acceptable, Realistiske og Tidsdefinerede. Oplægget understøttes af et eksempel på en handleplan.

I det individuelle arbejde reflekterer deltagerne over egne værdibaserede mål og engagerede handlinger. De forholder sig til, hvordan ugens indsatser har inspireret dem og beslutter, hvilke konkrete initiativer der skal iværksættes ved hjemkomst. Deltagerne nedfælder målene i handleplansmaterialet, som er inspireret af Harris´ villigheds- og handleplan (2, s. 305).

Når deltagerne arbejder individuelt med deres handleplaner, kan de få sparring fra kendt fagpersonale. Dette er en bevidst tilrettelæggelse, da kontinuitet og relationer spiller en central rolle, når der arbejdes med personlige værdier og sårbare temaer.

Efter det individuelle arbejde indgår deltagerne i mindre grupper af tre til fem personer, hvor de får mulighed for at præsentere deres handleplan og modtage peer-to-peer sparring.

Ved opfølgningsforløbet på REHPA evalueres handleplanernes mål, indhold og funktion i hverdagen. Evalueringen foregår i samspil mellem deltager, fagpersonale og de samme peers, hvilket giver mulighed for yderligere justeringer og tilpasninger.

Tids- og læringsrum

Indsatsen foregår på forløbets femte og sidste dag på første ophold. Det er den sidste indsats, før deltagerne vender tilbage til deres egen hverdag.

Indsatsen er gruppebaseret med max 20 deltagere.

Underviseren afsætter 30 minutter til oplæg og introduktion til handleplansarbejdet. Dernæst arbejder deltagerne individuelt med deres handleplan i 60 minutter. Formiddagen slutter af med 60 minutters gruppearbejde.

På opfølgningsforløbet indgår evalueringen af handleplanen som en del af Den individuelle samtale (link til indsatsen), samt som fokus for samtale på den walk and talk, deltagerne er på den første dag tilbage.

Kompetencer

Indsatsen varetages af en fagperson med en sundheds- eller socialfaglig professionsbachelor.

Desuden kræves relevant sundhedspædagogisk erfaring inden for rehabilitering. Derudover er der brug for indgående viden om målgruppens livsvilkår samt erfaring med ACT som tilgang.

Materialer

Du er velkommen til at bruge REHPAs materiale helt eller delvis i dit møde med borgere, der lever med eller efter kræft:

• Download de undervisningsslides (PowerPoint-præsentation), som deltagerne på forløbet får gennemgået i forbindelse med indsatsen.
• Download PDF af det arbejdsark, deltagerne på forløbet arbejder med som led i indsatsen.

Ønsker du at indsætte REHPAs slides helt eller delvist i din organisations PowerPoint-skabelon? Så kan du gøre følgende:

• Markér de ønskede slides i den downloadede fil.
• Kopiér slidesene (fx CTRL+C).
• Åbn en tom PPS-skabelon eller den præsentation, hvor slidesene skal indgå.
• Indsæt ved at højre-klikke der, hvor du vil indsætte slidesene, og vælg: Brug destinationstema.
• Det kan give anledning til få justeringer af farver eller tekststørrelser.

Referencer

1. Maribo, T., Ibsen, C., Thuesen, J., Nielsen, C. V., Johansen, J., S., Vind, A., B. (Eds.). (2022). Hvidbog om rehabilitering (1. udg.). Rehabiliteringsforum Danmark.
2. Harris, R. (2011). ACT: Teori og praksis. Acceptance and Commitment Therapy (1. udg.). Dansk Psykologisk Forlag.
3. Wade, D. T. (2005). Describing rehabilitation interventions. Clinical Rehabilitation, 19(8), 811–818. https://doi.org/10.1191/0269215505cr923e
4. Grøn, L. (2024). På hverdagens præmisser – hverdagen som kontekst for livsstilsforandringer. I:  Sundhedspædagogik i sundhedsfremme red. af Simovska, V., Jensen, J.M. og Carlsson, M.S. Gads Forlag, København.  
5. Dørfler, L. (2024). Egenomsorg – som begreb og i praksis. I: Sundhedspædagogik i sundhedsfremme red. af Simovska, V., Jensen, J.M. og Carlsson, M.S. Gads Forlag, København.  
6. O’Toole, M., Tauber, N., & Nissen, E. (2020). Psykologiske reaktioner blandt personer behandlet for kræft. In B. Zachariae & M. Mehlsen (Eds.), Livet efter kræft: Senfølger og andre udfordringer efter afsluttet kræftbehandling (pp. 122–132). FADL’s Forlag.
7. Jacobsen, B. (1998). Eksistensens psykologi (3 udg.). Hans Reitzel Forlag.
8. Rottmann, N., Ewertz, M., & Hansen, D. G. (2014). Breast cancer. In A. C. Michalos (Ed.), Encyclopedia of quality of life and well-being research (pp. 435–442). Springer. https://doi.org/10.1007/978-94-007-0753-5_326

Udgivet marts 2026. Senest opdateret marts 2026.