Civilsamfundet får en stadig større rolle i diskussionerne om fremtidens sundhedsvæsen. Men hvad kan frivillige organisationer bidrage med, og hvordan kan deres indsatser spille sammen med de offentlige tilbud? Det var nogle af spørgsmålene, da REHPA inviterede til temadag om civilsamfundets indsatser ved livstruende sygdom.
– Der sker utroligt meget nyt på området. Det har været spændende at dykke ned i civilsamfundet og de indsatser, der foregår der. Området er så meget i bevægelse, at det kan være svært at følge med, sagde REHPAs lektor Jette Thuesen, da hun bød velkommen til temadagen om civilsamfundsindsatser ved livstruende sygdom.
Hun er medforfatter til kortlægningen om civilsamfundsindsatser relateret til livstruende sygdom, som blev præsenteret på temadagen.
– Civilsamfundet og frivillighed fylder meget i både sundheds- og ældreloven. Og der er store forventninger rent politisk til civilsamfundet og dets rolle i sundhedsvæsenet, sagde Vibeke Graven, seniorforsker og hovedforfatter på kortlægningen.
REHPAs kortlægning giver et samlet overblik over civilsamfundsindsatser for mennesker berørt af livstruende sygdomme og tilstande.
– Kortlægningen viser, at frivillige ofte ses som hverdagslivsrepræsentanter og brobyggere i et kompliceret system. De bidrager til at skabe mening i hverdagen og modvirke oplevelser af ensomhed. De frivillige kan skabe rum for psykosocial og eksistentiel støtte med fokus på mennesket bag diagnosen, fortalte Vibeke Graven, da hun præsenterede hovedresultaterne fra kortlægningen.

Civilsamfundsindsatserne spænder bredt. Uddannelse og oplysning, sociale aktiviteter, individuel rådgivning og tilbud til pårørende er blandt de hyppigst registrerede indsatser hos de frivillige organisationer. Derudover indgår civilsamfundsaktører blandt andet i våge- og besøgstjenester, praktisk hjælp og aflastning samt aktiviteter, der understøtter fysisk aktivitet og deltagelse i hverdagslivet.
På temadagen fortalte Laura Skifter Andersen, analytiker hos VIVE, om rapporten ’At være med døden – om danske vågeres uformelle omsorg ved livets afslutning.’ Læs mere om rapporten i nyheden på rehpa.dk.
Et andet perspektiv på civilsamfundets rolle kom fra det europæiske projekt EU NAVIGATE. Her undersøger forskere, hvordan frivillige kan støtte ældre mennesker med kræft og deres pårørende og hjælpe dem med at finde vej i sundhedssystemet.

Projektet tilbyder ældre over 70 år, der får kræft, en frivillig navigator. Navigatoren tager udgangspunkt i den enkelte borgers behov. De hjælper blandt andet med at afdække, hvad der er vigtigt for den syge, og hvilke praktiske og fysiske behov vedkommende har. Det kan også handle om at tale om håb, planer og drømme for fremtiden. Navigatorerne overtager ikke sundhedspersonalets opgaver, men støtter den syge og de pårørende i hverdagen.
Navigatorerne bliver afprøvet i Belgien, Italien, Portugal, Irland, Pollen og Holland. Alle steder, bortset fra Pollen og delvist i Belgien, er navigatorene frivillige.
Davide Ferraris fra LILT Milano Monza Brianza i Italien og Maja Furlan de Brito fra Universidade de Coimbra i Portugal fortalte om projektet og arbejdet med frivillige navigatorer.
– Langt hovedparten af de ældre havde flere tilstande, de skulle håndtere, og her kan navigatorerne hjælpe med at finde vej i et kompliceret sundhedsvæsen, fortalte Maja Furlan de Brito.
Hendes kollega i projektet, Davide Ferraris, supplerede:
– Navigatorerne kan hjælpe med at finde en billig rengøringshjælp eller komme ud og handle eller gå en tur. Men der er også opgaver, som de hverken må eller kan løse. De må for eksempel ikke løse eller overtage opgaver, der kræver en længerevarende løsning. Men de kan hjælpe borgeren med at finde den rigtige hjælp.
Danmark ligger i toppen i Europa, når det kommer til andelen af borgere, der udfører frivilligt arbejde (Eurostat: Formal volunteering, 2022). Men selvom sundhed er et højt prioriteret emne i samfundet, afspejler det sig ikke i andelen af medlemmer eller frivillige i foreninger, der beskæftiger sig med sundhed. Det fortalte Bjarne Ibsen, professor emeritus ved Syddansk Universitet.

– Der er gode vibrationer og masser af vilje til at få civilsamfundet til at spille en større rolle i sundhedssektoren – særligt politisk. Civilsamfundet er en nem måde at tilføre ‘billige’ ressourcer til sundhedsvæsenet. Og det er nødvendigt. Men vi er nødt til at tænke civilsamfundet anderledes, hvis det skal lade sig gøre, fortalte Bjarne Ibsen.
Ifølge Bjarne Ibsen bliver civilsamfundet ofte betragtet som ‘den gode’, mens den kommercielle del af samfundet ses som ‘den onde’ og det offentlige som ‘den kedelige’.
– Civilsamfundet er især optaget af de sociale sammenhænge og praksisser, der arbejder for det gode samfund. Det er optaget af at fremme ‘det gode samfund’ gennem blandt andet individuelle rettigheder, fællesskab, tolerance, forståelse for det fælles bedste, demokrati og velfærd for alle. Civilsamfundet er en særlig samfundssektor, der tilskrives en række idealer som demokrati, nonprofit og frivillighed, sagde Bjarne Ibsen.
Bjarne Ibsen pegede på, at frivillige organisationer allerede bidrager på flere måder på sundhedsområdet.
– De frivillige organisationer tilbyder for eksempel aktiviteter, som har en alment forebyggende værdi, sundhedsfremmende aktiviteter. De giver informationer til borgere med specifikke diagnoser – og ofte har de en mere dybdegående viden end sundhedsvæsenet har om de diagnoser, de beskæftiger sig med, sagde Bjarne Ibsen.
Civilsamfundet tilbyder også patientstøtte og arbejder med forebyggelse. Men ifølge Bjarne Ibsen rummer civilsamfundet potentiale til at bidrage med endnu mere – blandt andet ved at bringe andre værdier og logikker i spil end dem, den offentlige sektor har fokus på.
– Personligt engagement, erfaringsbaseret faglighed, fællesskab, social støtte og tillid er værdier, der er vigtige i de frivillige organisationer. Civilsamfundet kan også tilbyde lokale sundhedsfremmende aktiviteter for borgere med et dårligt helbred. De kan engagere mennesker med en lidelse i frivilligt arbejde og dermed bringe deres viden og erfaringer i spil til gavn for andre i samme situation. Det kan måske også bidrage til større livstilfredshed og bedre helbred hos dem, der engagerer sig i frivilligt arbejde, fortalte Bjarne Ibsen.
Når civilsamfundets potentiale skal bringes mere i spil i den nære sundhed, kræver det ifølge Bjarne Ibsen, at tre forhold er opfyldt:
Temadagen viste, at civilsamfundet allerede spiller en vigtig rolle for mennesker, der lever med livstruende sygdom, og at der er potentiale for at udvikle indsatsen yderligere. Men det kræver, at civilsamfundets særlige kvaliteter bliver anerkendt, og at samarbejdet med sundhedsvæsenet bygger på gensidig forståelse og ligeværdighed.