Interviewundersøgelse om kompleksitet i behov for palliation
REHPA har udgivet ny delrapport fra projektet ComPal – kompleksitet i behov for palliation.
Som titlen Kompleksitet i behov for palliation – en interviewundersøgelse med professionelle fra basalt og specialiseret palliativt niveau antyder, så baserer den sig på en interviewundersøgelse. 15 informanter, alle sygeplejersker eller læger fra enten det specialiserede eller basale palliative niveau i Danmark, har gennem 14 interviews gjort REHPA klogere på den nuværende praksis for henvisning og visitation til specialiseret palliativ indsats på baggrund af kompleksitet i behov for palliation.
Eftersom kompleksitet i behov for palliation hos den enkelte patient indgår i vurderingen af, om patienten skal tilbydes en specialiseret palliativ indsats, er det væsentligt at undersøge styrker og svagheder ved denne praksis.
Målgruppen for rapporten er sundhedsprofessionelle, forskere, planlæggere og andre, som fagligt beskæftiger sig med overgangen fra basal til specialiseret palliation.
Uensartet praksis
Interviewundersøgelsen viste, at der ikke foreligger en fælles forståelse af begrebet kompleksitet i behov for palliation.
Der var et stort engagement blandt de sundhedsprofessionelle i arbejdet med henvisning og visitation, men den nuværende praksis er præget af begrænset adgang til sparring og generel viden om palliation, diagnosegrupper og manglende systematik i henvisning og visitation til specialiseret palliativ indsats.
Interviewanalysen kan inddeles i tre overordnede temaer:
- Sundhedsprofessionelles perspektiv på kompleksitet i behov for palliation
- Henvisningsproces og praksis
- Visitationsproces og praksis
De sundhedsprofessionelles perspektiv
De sundhedsprofessionelle havde ikke en ensartet forståelse, i stedet var det op til den enkelte at fortolke begrebet. Deres forståelser byggede ofte på faktorer, der var forbundet med patientdomænets fysiske faktorer (se faktaboks). Samtidig kunne kompetencer og ressourcer spille en rolle for opfattelsen og forståelsen af kompleksitet.
Henvisningsproces og praksis
De interviewede sundhedsprofessionelle på det basale palliative niveau vurderede den nuværende praksis med henvisning til det specialiserede palliative niveau. Der blev fundet en manglende systematik, hvor faktorer som viden, kompetencer og uddannelse var betydningsfulde i opfattelsen af kompleksitet. Samtidig påvirkede diagnoser og patientgrupper opfattelsen af kompleksitet samt muligheder for tilknytning til enten basal eller specialiseret palliativ indsats.
Visitationsproces og praksis
De sundhedsprofessionelle fra det specialiserede palliative niveau vurderede den nuværende praksis for visitation til en specialiseret palliativ indsats. Her blev tværfagligt samarbejde fremhævet, hvor både internt og eksternt samarbejde blev vurderet som vigtig for henvisnings- og visitationsprocessen. Visitationen var baseret på en klinisk vurdering især mellem læger og sygeplejersker med en begrænset inddragelse af behovsvurderingsskemaer.
Konklusioner
For at understøtte de sundhedsprofessionelles arbejde og udvikling på dette felt fremadrettet er det relevant at forholde sig til følgende:
- Udvikling af en fælles forståelse for kompleksitet i behov for palliation baseret på en helhedsorienteret tilgang, som understøttes af domænetankegangen, dvs. hvor vurdering af kompleksitet tager afsæt i både patientens situation, sociale forhold, faktorer knyttet til de sundhedsprofessionelle og bredere sociokulturelle rammer.
- Styrkelse af sundhedsprofessionelles kompetencer og uddannelse, så der sikres et fælles vidensgrundlag om palliation på tværs af faggrupper og enheder.
- Øget systematik i identifikation af kompleksitet i behov for palliation, fx gennem brug af relevante vurderingsredskaber, for at sikre større ensartethed i henvisning og visitation.
- Lige adgang til rådgivning fra det specialiserede palliative niveau for at sikre samme støtte blandt sundhedsprofessionelle på det basale palliative niveau og sikre udvikling af viden og kompetencer.
”Vi håber desuden, at vi med de to delrapporter fra projektet kan bidrage med baggrundsviden til den kommende udarbejdelse af nye henvisnings- og visitationskriterier til specialiseret palliativ indsats”, siger Mette Raunkiær, REHPAs forskningsleder, professor og hovedforfatter på rapporten.
Du kan downloade PDF med Hovedpointer fra rapporten, der kort og præcist ridser resultaterne op.
Eller læse den fulde rapport som PDF via linket her. Rapporten er skrevet af: Karoline Yde Andersen, Maria Steenhof, Lene Jarlbæk, Heidi Bergenholtz og Mette Raunkiær – alle fra REHPA.
Faktaboks om domænetankegangen
I delstudie 1 (link åbner PDF) er der lavet en afgrænsning på en opdeling i fire domæner:
Patientdomænet: Domænets faktorer er patientrelaterede faktorer af betydning for behov for palliation. Det palliative felt har en helhedsorienteret tilgang til patienten, der ofte tager udgangspunkt i Total Pain-modellen, der fokuserer på samspillet mellem fire faktorer: de fysiske, psykiske, sociale og eksistentielle faktorer.
Det sociale domæne: Domænet dækker over interaktioner mellem patienter og deres netværk. Det kan fx være relationer til familie, omsorgspersoner og socialt netværk, men også faktorer som økonomi, boligsituation og arbejdsmæssige forhold. Disse forhold kan agere enten beskyttende eller øge kompleksiteten i behov for palliation ved at bidrage til konflikt og ændring af eksisterende roller.
Det sundhedsprofessionelle domæne: Forståelse, faglighed, erfaringer og selvtillid i forhold til palliation blandt de sundhedsprofessionelle er faktorer, der alle spiller ind på opfattelsen af kompleksitet i et palliativt forløb. Her kan muligheder for tværfaglige teammøder, tilstrækkelig tid og behandling samt målrettet kompetenceudvikling påvirke, om en patient henvises til en specialiseret palliativ indsats.
Det sociokulturelle domæne: Dette domæne omhandler et mere overordnet samfundsmæssigt niveau om rammer, værdier og opfattelsen af palliation både sociokulturelt og politisk. Domænet skal dermed ses som en bagvedliggende forståelse og ramme i forhold til at yde palliation.
Domænerne har overlappende indhold, hvormed grænserne mellem dem kan fremstå flydende, men hvor de alle er af betydning for opfattelsen af kompleksitet i behov for palliation.
