Kompleksitet i behov for palliation
REHPA-rapporten Kompleksitet i behov for palliation – Et litteraturstudie (åbner PDF) belyser, hvad det kræver at skabe systematisk, ensartet og lige adgang til palliation.
I dette interview bliver du klogere på den nye rapports resultater. Den samler op på delstudie 1 i REHPA-projektet ComPal – kompleksitet i behov for palliation (link til projektside). Projektet består af to delstudier, hvor del 1 er denne litteraturgennemgang, der indkredser forståelsen af kompleksitet i behov for palliation, og hvordan det kan identificeres gennem eksisterende viden på baggrund af international litteratur.
Interviewet er med Mette Raunkiær. Mette er forskningsleder og professioner i rehabilitering og palliation ved REHPA og medforfatter på rapporten.
Hvorfor er det vigtigt at undersøge?
– Den palliative indsats er i Danmark delt i to: det basale niveau og det specialiserede niveau. Kompleksitet i behov for palliation hos den enkelte patient indgår i vurderingen af, om patienten skal tilbydes en specialiseret palliativ indsats. Det er derfor væsentligt, at der er en fælles forståelse af, hvad kompleksitet egentlig er, konstaterer Mette Raunkiær.
I de nationale visitationskriterier til specialiserede palliative enheder står: ”Ved komplekse problemstillinger forstås dels problemstillinger, hvor graden af de enkelte problemstillinger er stor, eller hvor der forekommer flere sammenhængende symptomer”.
– Denne brede definition efterlader mulighed for forskellige fortolkninger. Resultatet er stor variation i hvem, der henvises fra det basale palliative niveau, og hvem, der visiteres til specialiseret palliation samt opgaveløsningen på det specialiserede palliative niveau. Herunder hvilke problemstillinger hos patienter og pårørende der håndteres, og hvilke tværfaglige indsatser der tilbydes, fortæller Mette og fortsætter:
– En sådan variation i henvisning, visitation og opgaveløsningen er med til at øge risikoen for ulighed i adgang og indsatser til specialiseret palliation til mennesker med livstruende sygdomme. Litteraturgennemgangen bidrager med en status over, hvilken international evidens der findes i forhold til forståelsen af kompleksitet i behov for palliation.
– Rapporten bidrager med baggrundsviden fra international litteratur til det kommende arbejde med udarbejdelse af nye henvisnings- og visitationskriterier til specialiseret palliativ indsats. Derfor håber vi, at sundhedsprofessionelle, forskere, planlæggere og andre, som fagligt beskæftiger sig med overgangen fra basal til specialiseret palliation, finder inspiration i resultaterne, siger Mette Raunkiær.
Der er med udmøntningsplanen for Kræftplan V afsat midler til at løfte både den basale og den specialiserede palliative indsats. Her har et fokus på en mere struktureret og ensartet tilgang til at vurdere kompleksiteten i patienters og pårørendes behov for palliation betydning for både udvikling og implementering af organisatoriske tiltag for at sikre lige adgang til palliation.
Hvad har I fundet ud af?
– Litteraturgennemgangen bidrager med viden, der kan styrke forståelsen af kompleksitet i behov for palliation og giver et overblik over, hvilke redskaber der er tilgængelige for en systematisk vurdering af behovenes kompleksitet, siger Mette Raunkiær.
– Der blev ikke fundet én universel definition af terminologien. Men vi har identificeret væsentlige faktorer, som indgår i forståelsen af kompleksitet i behov for palliation, forklarer Mette og fortsætter:
– Disse faktorer kan opdeles i domæner. Antallet varierede fra 3-6 domæner i de inkluderede studier. Kompleksiteten i en patients behov vurderes ud fra mange faktorer i og omkring patienten. Vores analyse af litteraturen fandt basis for, at domænerne kunne inddeles i fire overordnede domæner.
De fire domæner er:
- Patientdomænet
- Det sociale domæne
- Det sundhedsprofessionelle domæne
- Det sociokulturelle domæne.
– Vi forventer, at domænetankegangen kan bidrage til, at de mange faktorer, der har betydning for patienters behov for palliation, lettere kan inddrages i overvejelserne om, hvorvidt den enkelte patient har behov for en basal eller en specialiseret tilgang i den palliative indsats, siger Mette Raunkiær.
Patientdomænet er det domæne, der oftest ses prioriteret i vurderingen af kompleksiteten af patientens behov. Litteraturgennemgangen understreger, at en opmærksomhed på faktorerne i de øvrige domæner er essentiel for at kunne se det fulde billede af kompleksiteten i behov for palliation.
Hvad giver det anledning til?
Litteraturgennemgangen påpeger vigtige overvejelser i forbindelse med implementeringen af et redskab til afklaring af kompleksitet i behov for palliativ indsats. Det drejer sig fx om:
- Hvilke fagprofessioner redskabet er udviklet til
- Hvilken grad af erfaring, sparringsmuligheder samt viden om basal palliation, der er nødvendig for at kunne vurdere kompleksitet i behov for palliation
- Erfaringer med implementering.
– Den internationale litteratur beskriver 13 redskaber til identifikation af kompleksitet i behov for palliation. Vores litteraturgennemgang identificerede fem redskaber, som både var undersøgt i kliniske studier, og som kunne anses for relevante i forhold til at identificere kompleksitet i behov for palliation, orienterer Mette Raunkiær.
Men redskaberne varierer i forhold til, hvilke domæner de dækker, og hvilken patientpopulation og sundhedsprofession de er udviklet til.
– Brugen af et redskab taler ind i en arbejdsgang med en systematisk identifikation af behov for palliation og implementering af mere ensartede arbejdsgange for henvisning til og visitering af patienter med kompleksitet i behov for palliation, fortæller Mette og fortsætter:
– Implementering af redskaber bidrager forventeligt til at sikre større ensartethed på tværs af enheder og diagnosegrupper og mere lige adgang til specialiserede palliative indsatser. I en dansk kontekst er det særligt aktuelt i forhold til arbejdet med at revidere visitationskriterierne til specialiseret palliation.
Kun få redskaber havde et eksplicit fokus på implementering, og hvilke kompetencer der blev vurderet nødvendige hos de sundhedsprofessionelle for at kunne vurdere komplekse behov for palliation.
– Men der mangler viden om implementering af redskaberne i praksis, og hvilke krav der stilles til de sundhedsprofessionelles kompetencer i brugen af redskaberne, siger Mette Raunkiær.
Er der mere på vej?
– REHPA arbejder videre med projektets delstudie 2. Delstudiet undersøger de sundhedsprofessionelles erfaringer med henvisning til og visitation af patienter i specialiseret palliativ indsats på baggrund af kompleksitet i behov for palliation. Det er baseret på interviews af relevante fagpersoner. Resultater herfra udgives i en REHPA-rapport i maj 2026, slutter Mette Raunkiær.
Eller læse mere om projektet ComPal – kompleksitet i behov for palliation på siden herom
Forfattere: Karoline Yde Andersen, Anna Echstrøm, Lene Jarlbæk, Heidi Bergenholtz, Maria Steenhof og Mette Raunkiær
Udgivet: April 2026
