REHPA-temadag bød på en ny bogudgivelse om rehabilitering og palliation
En bogudgivelse, inspirerende cases, der fik deltagerne til at dele viden og tale åbent, og spændende oplæg. Sådan lød overskrifterne til ’Temadag: Koordinering af Rehabilitering og Palliation’.
Det summede af liv og ord, der blev vekslet på kryds og tværs, da REHPA afholdt temadag om ’Koordinering af rehabilitering og palliation’ torsdag den 3. april 2025. En af grundene til den livlige stemning og det store fremmøde var udgivelsen af bogen, ’Rehabilitering og Palliation – sammenhæng ved livstruende sygdom’, som er et tillæg til ’Hvidbog om Rehabilitering’.
Bogen, som er blevet til efter et samarbejde mellem REHPA og Rehabiliteringsforum Danmark, blev præsenteret af lektor og leder af bogprojektet Jette Thuesen, REHPA. Med stor entusiasme fortalte hun om det store arbejde, bogen har krævet. Hendes håb er, at bogtillægget kan opfordre til tværfagligt samarbejde:
– Det kan både vise, hvor vigtigt det er, at vi tænker rehabilitering og palliation sammen i støtten til mennesker med livstruende sygdom, og det kan bidrage til en større begrebslig klarhed på et område, der stadig ikke er så veldefineret i Danmark. Og så er det vigtigt, at det henvender sig til en bred målgruppe, for det her område kan ikke flyttes af enkelte faggrupper alene. Det kræver, at vi dyrker tværfagligheden og tænker ud over vores egne faggrænser med borgerens eller patientens forløb som omdrejningspunkt, sagde Jette Thuesen.
Hun understregede, at den indsats kræver materiale, der er udviklet i samarbejde mellem de forskellige involverede faggrupper.
Også formanden for Rehabiliteringsforum Danmark, Claus Vinther Nielsen, glædede sig over den fælles indsats for at få udgivet bogtillægget. Han istemte vigtigheden i at arbejde på tværs med rehabilitering og palliation efter at have fejret udgivelsen med en munter kommentar, da han med et smil på læben kiggede ud over de fremmødte deltagere og sagde:
Der skal også lyde et ”tillykke” til jer. For I får jo simpelthen sådan en bog med herfra.
En kommentar, der blev mødt af latter fra stolerækkerne.
Cases skabte samtale
Som en del af dagens program var der indlagt to runder af 30 minutters varighed hver, hvor deltagerne kunne besøge seks stande med fiktive person-cases, hvoraf er fem at finde i bogen. De havde til formål at give deltagerne eksempler på, hvordan rehabilitering og palliation kan kombineres i forskellige sammenhænge samt at få dagens deltagere til at forholde sig til dette. Casene bygger på bogens forfatteres erfaringer.
Ved stand 1 var der fyldt med interesserede deltagere fra forskellige fag:
- Sygeplejesker
- Sundhedskonsulenter
- Ergo- og fysioterapeuter
- En hjerneskadekoordinator
- En læge
- En ph.d.-studerende.
De hørte om 75-årige Børge, der var uhelbredeligt syg af lungekræft og henvist til kommunal rehabilitering. I starten var Børge frisk nok til at cykle ud til sit kolonihavehus, men sygdommen spredte sig, hvorefter der blev lagt en rehabiliteringsplan om fysisk aktivitet og energiforvaltning.
Efter en periode blev det opdaget, at Børge havde metastaser og smerter. Efter endt strålebehandling af metastaserne havde Børge fortsat stærke smerter, og hospitalsafdelingen henviste ham til specialiseret palliation med henblik på smertelindring. Parallelt med det blev hans rehabiliteringsplan lagt om, så han nu skulle sørge for dagligt at komme på gaden, og – hvis han havde kræfter til det – lade sønnen køre sig til kolonihaven. Og så skulle kan deltage på et mindre intensivt motionshold og modtage kostvejledning hos en diætist, fordi han havde tabt sig næsten 15 kilo. Den nye plan betød, at hverdagen blev lettere.
Der gik noget tid, og nu oplevede Børge igen forværring. Han måtte ofte melde fra til rehabiliteringsaktiviteter og havde mere brug for hjælp i hjemmet. Tre måneder senere døde Børge derhjemme.
Efter at have gennemgået Børge-casen, blev deltagerne bedt om i plenum at dele deres tanker om de problemstillinger, de kunne se for sig. Snakken gik i gang, og hurtigt kom det til at dreje sig om håb. Flere pointerede, at det var vigtigt at arbejde med Børge i hans eget tempo, så hans håb for fremtiden stemte overens med realiteterne af hans sygdom.
– Men det handler jo også om, at der kommer et tidspunkt, hvor håbet må ændre sig. For når han ikke længere er i stand til at gennemføre træningen, nytter det heller ikke noget, at han har en urealistisk forventning om, hvad han kan klare. Faktisk kan det jo være en lettelse for ham at få talt om, at det er okay at melde helt fra til træningen – og så hjælpe ham med at få øje på andre håb, lød det fra en af deltagerne ved standen, der alle flittigt bød ind.
Ved de andre fem stande med fiktive cases handlede det om:
- Stine med brystkræft, der var den sidste tid på hospice
- Svend, der blev indlagt på hospitalet grundet forværring i KOL
- Annas indlæggelse på geriatrisk afdeling
- Henning med ALS, som var henvist til Rehabiliteringscenter for Muskelsvind
- Anna på 10 år, som var uhelbredeligt syg.
INSPIRE, organisering og håb
Foruden præsentationen af den nye bog og de to runder om cases forløb dagen med oplæg, der omhandlede rehabilitering og palliation på tværs.
Først havde læge, ph.d. og postdoc Lise Nottelmann ordet og talte om ’INSPIRE’. Et projekt, der undersøger, hvad det betyder for patienternes livskvalitet, når man bruger en rehabiliterende tilgang i den palliative indsats.
Hun gav derefter ordet videre til sin kollega, fysioterapeut i Enheden Lindrende Behandling, Herlev Hospital, Sarah H. Lauritzen, der kastede lys på konkrete eksempler fra projektet. Her fremhævede Sarah særligt sit arbejde med en 76-årig kræftsyg mand, som hun i løbet af tre samtaler fik dannet en relation til og hjulpet videre, fordi hun havde tiden og ressourcerne til at afklare hans behov.
Senere på dagen handlede det om, hvor vigtig forståelsen for det fælles mål er, når man skal gøre et godt stykke arbejde med at koordinere rehabilitering og palliation.
Det var lektor ved Institut for Statskundskab ved Syddansk Universitet Thim Prætorius, der stod for det oplæg, som han afsluttede med:
”Ingen kan fløjte en symfoni for sig selv”.
En morale med henvisning til, at det kræver velkoordineret og organiseret samarbejde på tværs at skabe resultater.
Dagen blev afsluttet med et oplæg ved Vibeke Graven, seniorforsker ved REHPA, og Merete Tonnesen, postdoc ved DEFACTUM, der talte om betydningen af håb i rehabilitering og palliation.
