REHPA udgiver nyt notat om bemanding og kompetencer blandt sygeplejersker og læger i den specialiserede palliative indsats
– Det er ikke en let opgave at få overblik over forholdende for den specialiserede palliative indsats i Danmark.
Sådan lyder det fra Lene Jarlbæk, der er lektor og overlæge hos REHPA og korresponderende forfatter på et nyt REHPA-notat, ’Kortlægning af den specialiserede palliative indsats i Danmark – om bemanding og kompetencer blandt sygeplejersker og læger, 2019’.
Notatet viser, at kompleksiteten i den måde det specialiserede palliative niveau har udviklet sig på rent organisatorisk i Danmark, vanskeliggør muligheden for at skabe overblik over bemanding og kompetencer blandt feltets ansatte.
– Den specialiserede palliative indsats har en kompleks organisation og struktur, når man skal se på bemanding og kompetencer. Det kan forklare, hvorfor det kan være svært at kortlægge indsatsen og dermed finde frem til, hvad der fungerer godt og skidt, og hvor der skal ’sættes ind’, hvis noget bør ændres, siger Lene Jarlbæk.
Med udgivelsen af notatet foreligger REHPAs kortlægning af den specialiserede palliative indsats nu i sin helhed. Første del af kortlægningen, der havde særligt fokus på tilgængelighed og tværfaglighed, blev udgivet i 2021. Kortlægningen har givet et særligt indblik i områdets kompleksitet.
I Sundhedsstyrelsens ’Anbefalinger for den palliative indsats’ skal en specialiseret palliativ enhed have mindst én sygeplejerske ansat med kompetencer på C-niveau og mindst én læge ansat, som er fagområdespecialist – der begge skal være fuldtidsbeskæftigede med den palliative indsats. Det kan synes som klare kriterier, men kortlægningen viser, at der er usikkerhed om, hvordan de ansattes kompetenceniveauer vurderes. Det gælder især for sygeplejerskernes vedkommende.
– Det er øjnefaldende, at det er så vanskeligt at kortlægge det her område. Det har tilsyneladende været svært for respondenterne at svare på det, vi har spurgt dem om. Måske er rammerne for at kunne vurdere de ansattes kompetencer ikke helt klare, forklarer Lene Jarlbæk.
Trods usikkerheden tyder resultaterne dog på, at flertallet af sygeplejersker ansat i de palliative teams og på hospicer havde erhvervet sig forskellige former for efter- og videreuddannelse i palliation, mens det kun var tilfældet på nogle få af de palliative afdelinger.
For lægernes vedkommende var der på tidspunktet for kortlægningen i 2019 i alt ansat 7,1 læge pr. 1 mio. indbyggere i Danmark med en fagområdespecialistuddannelse i palliation, og i alt var der ansat 18,4 læger pr. 1 mio. indbyggere i Danmark i enhederne. Det kan ikke afgøres på baggrund af kortlægningen, om det antal er passende, højt eller lavt.
Ingen krav til fysisk tilstedeværelse
Kortlægningen afdækker, at enkelte enheder ikke syntes at være bemandet med enten en sygeplejerske eller læge med de kompetencer, som Sundhedsstyrelsens anbefalinger anfører for at kunne kalde sig en specialiseret palliativ enhed.
Desuden bliver det påpeget i notatet, at der i Danmark ”hverken er en formaliseret godkendelsesprocedure eller en certificering i forhold til, om en enhed opfylder Sundhedsstyrelsens anbefalinger for at kunne kalde sig en specialiseret palliativ enhed”.
Der findes heller ingen officielt udmeldte rammer for, i hvilket omfang enhederne skal have fysisk tilstedeværelse af en fagområdespecialiseret læge eller anden læge, der beskæftiger sig med palliation på fuld tid.
– Som vi har afdækket i første del af kortlægningen, så betyder den nuværende organisering af enhedernes bemanding og kompetencer, at nogle af hospicerne eller de palliative afdelinger på visse tidspunkter i løbet af ugen eller døgnet ikke kan få tilset deres patienter af en læge med palliative kompetencer, forklarer Lene Jarlbæk og fortsætter:
– Selvom der i alle regioner er etableret telefonvagt, der dækkes af læger med kompetencer i palliativ medicin, kender de vagthavende læger ikke nødvendigvis de enheder og enhedernes patienter, som de bliver ringet op om. Det er også uklart, i hvilket omfang de vagthavende læger har mulighed for at orientere sig i patienternes journaler, siger Lene Jarlbæk.
Sammensat forfattergruppe
’Kortlægning af den specialiserede palliative indsats i Danmark – om bemanding og kompetencer blandt sygeplejersker og læger, 2019’ er udarbejdet af en forfattergruppe med deltagelse fra både REHPA og medlemmer af Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker (FSP).
– Det har været rigtig godt at have det samarbejde med fagpersoner inden for det specialiserede palliative niveau. Det har bragt en masse gode perspektiver frem. Særligt har FSP bidraget til at nuancere de problematikker, som vedrører kompetencer blandt sygeplejerskerne, siger Lene Jarlbæk.
Hun glæder sig desuden over samarbejdet, hvor de har haft stor betydning for, hvordan forfattergruppen har kunnet vurdere respondenternes svar i forhold til sygeplejerskerne.
Der findes ikke et overblik over, hvilke ændringer der er sket i enhedernes organisering og bemanding, siden kortlægningen blev gennemført. Forfattergruppen bag notat har dog vurderet, at eventuelle ændringer ikke har ændret på enhedernes organisation og struktur, ligesom årsopgørelserne fra Dansk Palliativ Database fra henholdsvis 2019 og 2023 også kun viser ”en meget beskeden stigning i det specialiserede palliative niveaus aktiviteter”.
Resultaterne fra første del af kortlægningen blev udgivet i 2021 i rapporten med titlen: ’Kortlægningen af den specialiserede palliative indsats i Danmark. Spørgeskemaundersøgelse blandt de 51 enheder, 2019’.
