Den 22. maj 2025 holdt Deidre Morgan foredraget ’Embodiment, palliative rehabilitation and positive risk taking’. Nu kan du se eller gense foredraget, der er på engelsk.
Deidre Morgen er seniorforsker ved Flinders Universitet, Australien. Hendes forskning fokuserer på hverdagsliv og funktionsevne ved livets afslutning, og hvilke områder af funktionsevne der prioriteres af patienter, omsorgspersoner og fagpersoner. Hun er særligt interesseret i måder at muliggøre optimal funktionsevne, og hvordan man måler meningsfuld klinisk forandring.
Deidre er medlem af Flinders University Research Centre for Palliative Care, Death and Dying (RePaDD). Hun er ergoterapeut med 26 års klinisk erfaring i rehabilitering og akut medicin, 13 år i specialiseret palliativ indsats og 15+ års erfaring som forsker.
På webinaret gav Jette Thuesen, lektor ved REHPA, en kort status på de danske forhold for kombinationen af palliation og rehabilitering. Overordnet set er vi godt på vej, og der er mange gode tiltag.
Jette fremhævede, at det primært er i relation til kræftrehabilitering eller specialiseret palliativ indsats, at der skal findes fyrtårne for at tænke enten rehabilitering ind i en palliativ indsats eller omvendt. Som eksempler på fyrtårne nævnte Jette:
Derudover er der flere mere eller mindre formaliserede samarbejder, fx mellem kommunale palliationssygeplejersker og rehabiliteringscentre.
Noget af det, der står i vejen for yderligere koordinering og kombination, er manglen på nationale guidelines på tværs af diagnoser. Et fokus på andre diagnoser end kræft er også væsentligt.
Derudover nævnte hun udgivelsen af bogen ’Rehabilitering og palliation – sammenhæng ved livstruende sygdom’, der udkom i marts 2025. Den er et tillæg til ’Hvidbog om rehabilitering’ fra 2022.
Bogen kan downloades gratis fra rehpa.dk eller købes som fysisk eksemplar fra rehabiliteringsforum.dk.
Målgruppen for videoen er fagpersoner, der beskæftiger sig med rehabilitering ved livstruende sygdom og/eller palliation, ledere og brugerorganisationer samt forskere inden for feltet.
Underteksterne er autogenererede, hvorfor der kan være fejl, vi arbejder løbende på at kvalitetssikre underteksterne.
Videoen er inddelt i seks kapitler, som du kan navigere imellem fra Deidre Morgans “Overview” over foredraget 15 sekunder inde i videoen.