Forskning viser, at mennesker med kronisk eller fremskreden kræft har svært ved at fordele deres ressourcer og balancere energi og kræfter, så de kan deltage i de aktiviteter, som har størst betydning for dem. Derudover viser forskning, at aktiviteter, der bidrager til glæde, fysisk udfoldelse og samvær med andre mennesker, er vigtige for at kunne klare hverdagen med kronisk eller fremskreden kræft, da det kan lede tankerne væk fra sygdom og problemer og i stedet fokusere på, hvad der skaber glæde og mening. Der har hidtil ikke været fokus på at sikre bedre balance i dagligdagen for disse mennesker, og hvad der skaber glæde.
Formål: Balance, Aktivitet og Livskvalitet (BAL-projektet) har til formål at udvikle og evaluere effekten af en ressource-orienteret intervention til mennesker med kronisk eller fremskreden kræft, der skal sikre bedre livskvalitet og aktivitetsbalance samt give mere glæde og energi i dagligdagen.
BAL-projektet udgør den tredje arbejdspakke af forskningsprogrammet ”Koordination af rehabilitering og palliation (KRP) til mennesker med fremskeden kræft”. Det første delstudie i BAL-projektet har til formål at afprøve forskellige interventionskomponenter i REHPAs forskningsklinik, der bidrager med yderligere viden til at udvikle version 1.0 af en ressource-orienteret KRP-intervention.
Et eksplorativt feasibility studie gennemføres i REHPAs forskningsklinik, hvor en ressource-orienteret intervention vil blive afprøvet.
Interventionen er overvejende gruppebaseret og består af en række workshops med oplæg og aktiviteter. Det omfatter et 5-dagesophold ved REHPA, hvorefter deltagerne er hjemme for at afprøve den tilegnede viden fra opholdet. Forløbet slutter med, at deltagerne returnerer på en 2-dagesopfølgning. Interventionen er tværfaglig og består af ergo- og fysioterapeuter, sygeplejerske, psykolog, socialrådgiver og kunstterapeut. Interventionen leveres på to forløb; foråret 2021 og efteråret 2021.
Data indsamles ved baseline (T1), i løbet af det fem-dagesophold ved REHPA (T2), efter endt 5-dagsophold (T3), før opfølgningsopholdet efter syv uger (T4), i løbet af opfølgningsopholdet (T5) og efter 12 ugers opfølgning (T6).
Følgende dataindsamlingsmetoder bliver anvendt: 1) spørgeskema, 2) strukturerede interviews, 3) fokusgruppeinterviews og 4) deltagerobservation. Outcome mål er livskvalitet, fysisk funktion, fatigue og aktivitetsbalance. Der er løbende brugerinvolvering.
Artikel i Ergoterapeuten om forskning i den sidste tid s. 5-12, 2021: https://www.epaper.dk/ergoterapeutforeningen/no05_21_ergoterapeuten/
Tidsskriftsartikel: Pilegaard, M.S., Timm, H., Birkemose, H.K. et al. A resource-oriented intervention addressing balance in everyday activities and quality of life in people with advanced cancer: protocol for a feasibility study. Pilot Feasibility Stud 8, 86 (2022). https://doi.org/10.1186/s40814-022-01038-8
Marc Sampedro Pilegaard, postdoc, REHPA
Karen la Cour, professor, brugerperspektivet, SDU
Sandra Dupont, ergoterapeut, REHPA
Dorthe Søsted Jørgensen, sygeplejeske og forløbsleder, REHPA
Center for Kræft og Sundhed, Københavns Kommune
Projektet er finansieret af Kræftens Bekæmpelses Knæk Cancer-midler
Intern projektleder: Marc Sampedro Pilegaard, ergoterapeut, ph.d., postdoc, REHPA
Ekstern projektleder: Karen la Cour, professor, brugerperspektivet, SDU
REHPA
Vestergade 17
5800 Nyborg
REHPA-forløb: 30 57 10 59
rehpa.ophold@rsyd.dk
Hovednummer: 21 81 10 11
rehpa@rsyd.dk
Bliv løbende opdateret
om ny viden inden for Rehabilitering og Palliation