Spring til hovedindhold

Den afklarende samtale ved livstruende sygdom – en erfaringsopsamling

Den afklarende samtale udgør en central indgang til patientrettet forebyggelse og rehabilitering for borgere med kronisk sygdom og har siden 2016 været en del af nationale anbefalinger. Fra 2027 flytter sundhedsreformen det overordnede ansvar for patientrettet forebyggelse til sundhedsråd, mens opgaven fortsat løses i kommunerne, derfor ses et behov for at samle og systematisere eksisterende kommunale erfaringer, så disse kan informere udviklingen af fremtidig praksis. Særligt mangler der viden om, hvordan den afklarende samtale fungerer i relation til borgere med livstruende sygdomme, som kræft, KOL og hjerte-kar-sygdomme.

Begrebet afklarende samtale dækker typisk over en sundhedssamtale om behov og muligheder for at imødekomme disse behov, både gennem offentlige og civilsamfundsaktiviteter.

Projektets formål er at dokumentere kommunale erfaringer med den afklarende samtale med fokus på muligheder og barrierer for, at samtalen understøtter sammenhængende rehabiliteringsforløb.

Undersøgelsen søger at belyse henvisningspraksis, samtalens indhold og anvendelse af redskaber, de involverede fagprofessionelles kompetencer, samt hvilke indsatser der iværksættes på baggrund af samtalen. Der rettes et særligt fokus mod udfordringer og muligheder i arbejdet med borgere med livstruende sygdom.

Metode

Der gennemføres fokusgruppeinterviews med medarbejdere fra et strategisk udvalgt antal (forventet 5) kommuner med henblik på at indsamle dybdegående kvalitative data om praksiserfaringer.

Projektgruppe

Følgegruppe

Følger

Til top