Spring til hovedindhold

Kommunal rehabilitering ved kræft og benamputation – En undersøgelse af indsats og tilgængelighed på tværs af geografiske områder

Formålet er at belyse eventuelle sammenhænge mellem kommuners størrelse og/eller urbaniseringsgrad og tilstedeværelse af tilbud om forskellige elementer af rehabilitering ved kræft og benamputation. Herudover er formålet at belyse, i hvilket omfang forskellige tilbud er til stede i de enkelte sundhedsråd. Resultater af analyser kan anvendes af de nye sundhedsråd, når indsatser skal planlægges i den nye struktur.

Metode

Metoden involverer databehandling og analyser af eksisterende data fra kortlægningerne. Specifikt inddeles kommuner i grupper efter kommunestørrelse, urbaniseringsgrad og sundhedsråd. Disse anvendes i deskriptive analyser ift.:

  • Grad af implementering
  • Indsatser i rehabiliteringstilbud
  • Tværfagligt samarbejde mv.

Formidling

REHPA-rapport: Rehabilitering og geografiske forskelle – En undersøgelse af kommunale tilbud ved kræft og benamputation

Rapporten belyser, hvordan kommunale rehabiliteringstilbud i Danmark har været organiseret i relation til kommunernes strukturelle vilkår – herunder befolkningsantal og befolkningstæthed. Rapporten tager afsæt i data fra to tidligere nationale kortlægninger, gennemført af REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation, vedrørende kræftrehabilitering og rehabilitering til mennesker, der har fået amputeret et ben, og undersøger, om der kan spores mønstre i bredden af indsatser og i den tværfaglige organisering på tværs af kommuner.

Rapportens analyser er deskriptive og kan bidrage til at synliggøre tendenser i organiseringen af rehabiliteringstilbud. Dermed kan rapporten bidrage til vidensgrundlag for videre drøftelser af, hvordan rehabilitering bedst organiseres på tværs af kommuner og regioner.

Forfattere: Robin Fabrin-Petersen, Jette Thuesen, Ulla Riis Madsen, Tina Broby Mikkelsen og Ane Bonnerup Vind

Målgruppe: Beslutningstagere, ledere og fagpersoner, der arbejder med at udvikle sammenhængende rehabiliteringstilbud med høj faglig kvalitet – uanset hvor i landet borgerne bor

Udgivet: Marts 2026

Projektgruppe

Links

Kræftrehabilitering i Danmark – Status og udvikling fra 2017 til 2021

Kortlægning af regionale og kommunale tilbud om rehabilitering til personer der får amputeret ben i Danmark

Til top