MISOP – kvalitet og sammenhæng på MIdlertidige døgnopholdspladser og Sundheds- og OmsorgsPladser

Danmark har ca. 3.800 kommunale midlertidige døgnopholdspladser.

Som led i sundhedsreformen opdeles ansvaret for midlertidige døgnopholdspladser fra 1. januar 2027. Det forventes, at omkring 70 % af pladserne omlægges til regionale sundheds- og omsorgspladser (SOP) under sundhedsloven, mens de resterende 30 % fastholdes som kommunale midlertidige pladser (MIDO-K).

De fleste borgere på de kommunale midlertidige pladser er ældre og multisyge, og den gennemsnitlige opholdslængde er på 24-35 dage. Mange er klinisk ustabile ved ankomst, og næsten 40 % dør inden for et år, 22 % af disse inden for 90 dage efter udskrivelse, og den mediane overlevelse efter indlæggelse er 23 måneder.

Baggrunden for omlægningen er bl.a. et ønske om øget kvalitet og sammenhæng, herunder styrket sammenhæng mellem indsatser på hospital, midlertidige pladser og eget hjem.

Det er beskrevet, at indsatserne på sundheds- og omsorgspladserne skal være sundhedsfaglige indsatser som observation, pleje og/eller behandling, genoptræning og basal palliation, der tilsammen har et rehabiliterende sigte.

Kommunerne skal fortsat sikre de nødvendige tilbud efter bl.a. serviceloven og ældreloven. Det gælder fx aflastningsophold og midlertidige ophold.

Formålet med MISOP-projektet er at følge og kvalificere etableringen af SOP og tilpasningen af MIDO-K, med et særligt fokus på, hvordan kvalitet og sammenhæng forstås, praktiseres og opleves før, under og efter et midlertidigt døgnophold.

Metode

I 2026 gennemføres:

• dokumentanalyse af aftaler og lovtekster, der ligger til grund for etableringen af sundheds- og omsorgspladser.
• scoping review af forskningslitteratur om kvalitet og sammenhæng på midlertidige pladser.
• kvalitativ interviewundersøgelse af borgere på tre kommunale midlertidige døgnopholdstilbud.

I 2027-2028 planlægges etnografisk feltarbejde og samskabende workshops med henblik på at omsætte fund til anbefalinger og praksis.

Projektgruppe, projektledelse og samarbejdspartnere

Projektet gennemføres i et konsortiesamarbejde mellem University College Lillebælt (UCL), Odense Universitetshospital (OUH), Syddansk Universitet (SDU) og REHPA.  

Projektledelsen varetages af:                                                                                                                 

• Jette Thuesen, lektor, REHPA og SDU (projektleder)
• Lisbeth Rosenbek Minet, professor, OUH og SDU
• Heidi Egebæk Klakk, forskningschef for Anvendt Sundhedsforskning, UCL

I projektgruppen deltager desuden:

• Hanne Peoples, docent for Sundhed, Rehabilitering og Aldring, UCL
• Bente Hoeck, docent for Omsorg og Sygepleje, UCL
• Palle Larsen, forsker og lektor, UCL
• Kamilla Kielsgaard, postdoc, SDU og Nordfyns Kommune
• Janne Bryde Laugesen, forsker og lektor, UCL
• Anitha Malling Tind, forsker og lektor, UCL
• Mette Hartvig Hansen, ph.d.-studerende og lektor, UCL, SDU og REHPA
• Eva Jespersen, lektor, SDU og OUH
• Ida Refer, videnskabelig assistent, REHPA.

Projektet følges af et bruger- og ekspertpanel:

• Morten Wolff, praksiskonsulent, alment praktiserende læge
• Nanette Borges, Kommunikationscenter Region Syddanmark
• Vicki Bay, områdeleder for sygepleje, Langelands Kommune 
• Lene Bertelsen, Langelands Kommunes seniorråd 
• Søren Jacobsen, Svendborg Kommunes seniorråd 
• Kirsten Børgensen, OUHs Patient- og Pårørenderåd.

Involverede kommuner:

• Nordfyns Kommune
• Langelands Kommune
• Assens Kommune.