Rehabilitering

REHPA tager afsæt i den definition af rehabilitering som fremgår af Hvidbog om rehabilitering fra 2022.

Den danske definition

Rehabilitering er målrettet personer, som oplever eller er i risiko for at opleve begrænsninger i deres fysiske, psykiske, kognitive og/eller sociale funktionsevne og dermed i hverdagslivet. Formålet med rehabilitering er at muliggøre et meningsfuldt liv med bedst mulig aktivitet og deltagelse, mestring og livskvalitet. Rehabilitering er en samarbejdsproces mellem en person, pårørende, professionelle og andre relevante parter. Rehabiliteringsindsatser er målrettede, sammenhængende og vidensbaserede med udgangspunkt i personens perspektiver og hele livssituation.

Definitionen fra Hvidbog om Rehabilitering, 2022 (link til PDF af hvidbogen).

Definitionen, der anvendes på tværs af sundheds-, social-, beskæftigelses og uddannelsesområdet, indeholder en række såkaldte konstituerende elementer, som også hver især er beskrevet i Hvidbog om Rehabilitering fra 2022. Herved skabes der fælles forståelse og fælles sprog.

Rehabilitering har i Sundhedsstyrelsens terminologibog været omtalt som tertiær forebyggelse, men dette begreb anvendes sjældent.

Tilgrænsende begreber

Der findes en række sundhedsindsatser, der grænser op til rehabilitering, og som derfor defineres nedenfor.

Sekundær forebyggelse

I Terminologi – Forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed af Sundhedsstyrelsen fra 2005 defineres sekundær forebyggelse som:

Forebyggelse, der har til formål at opspore og begrænse sygdom og risikofaktorer tidligst muligt.

Genoptræning

Genoptræning defineres i ’Vejledning om genoptræning og vedligeholdelsestræning i kommuner og regioner’ på følgende måde:

Genoptræning er en målrettet og tidsafgrænset samarbejdsproces mellem en patient/borger, eventuelt pårørende og personale. Formålet med genoptræning er, at patienten/borgeren opnår samme grad af funktionsevne som tidligere eller bedst mulig funktionsevne; bevægelses- og aktivitetsmæssigt, kognitivt, emotionelt og socialt.

Læs mere i Bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus.

Habilitering

Habilitering er et begreb, der anvendes i forhold til børn, unge og deres familier og er relevant inden for både rehabilitering og palliation.

I rehabiliteringsfeltet er målgruppen børn, unge og voksne med medfødt eller tidligt erhvervet funktionsnedsættelse.

Formålet med habilitering er at udvikle, forbedre og fastholde evner og færdigheder fra tidligste barndom og livslangt. Der er tale om et sigte, der også kan være relevant for børn og unge med livstruende sygdomme og tilstande sideløbende med behandling målrettet sygdommen samt palliation fra barndom, ungdommen og ind i voksenlivet.

Habilitering er en samarbejdsproces, hvor personen støttes og modnes fra tidlig barndom og livslangt i nært samspil med forældre, netværk og tilknyttede fagpersoner. Det er systemets opgave at sikre en helhedsorienteret, koordineret og kontinuerlig habiliterende indsats.

Læs mere om habilitering og rehabilitering på FN’s hjemmeside om rettigheder til mennesker, der lever med handicap.

Hverdagsrehabilitering

Den internationale betegnelse for hverdagsrehabilitering er “reablement”, der i 2020 blev defineret i en international Delphi-proces:

Hverdagsrehabilitering er en personcentreret, holistisk tilgang, der har til formål at forbedre en persons fysiske og/eller anden funktionsevne, at øge eller bevare uafhængighed i meningsfulde aktiviteter i dagligdagen i hjemmet og at reducere personens behov for varige ydelser. Hverdagsrehabilitering består af en række koordinerede besøg og leveres af fagpersoner fra et tværfagligt team. Indsatsen omfatter en grundig indledende helhedsvurdering, målrettede planer og regelmæssig revurdering af behov og planer. Hverdagsrehabilitering støtter en person til at nå relevante mål gennem deltagelse i daglige aktiviteter, boligindretning og hjælpemidler samt inddragelse af personens netværk. Hverdagsrehabilitering er en inkluderende tilgang, uanset alder, kapacitet, diagnose eller bopæl.

REHPAs oversættelse

Præhabilitering

Præhabilitering er en proces, der sker mellem diagnose og (kirurgisk) behandling. Den består af én eller flere aktiviteter, som fx fysisk træning, ernærings- eller psykologiske interventioner, der har til hensigt at optimere funktion og modstandsdygtighed, så en person bedre tåler behandling og hurtigere kommer sig.