I REHPA tager vi afsæt i de mest anerkendte og anvendte definitioner af rehabilitering.
De mest anvendte definitioner af rehabilitering er:
Sundhedsstyrelsens oversættelse, 2010 af WHO’s definition of Rehabilitation:
”Rehabilitering af mennesker med nedsat funktionsevne er en række af indsatser, som har til formål at sætte den enkelte i stand til at opnå og vedligeholde den bedst mulige fysiske, sansemæssige, intellektuelle, psykologiske og sociale funktionsevne. Rehabilitering giver mennesker med nedsat funktionsevne de redskaber, der er nødvendige for at opnå uafhængighed og selvbestemmelse.”
Fra Hvidbog om rehabilitering, Rehabiliteringsforum Danmark, Aarhus, 2022:
“Rehabilitering er målrettet personer, som oplever eller er i risiko for at opleve begrænsninger i deres fysiske, psykiske, kognitive og/eller sociale funktionsevne og dermed i hverdagslivet. Formålet med rehabilitering er at muliggøre et meningsfuldt liv med bedst mulig aktivitet og deltagelse, mestring og livskvalitet. Rehabilitering er en samarbejdsproces mellem en person, pårørende, professionelle og andre relevante parter. Rehabiliteringsindsatser er målrettede, sammenhængende og vidensbaserede med udgangspunkt i personens perspektiver og livssituation.”
I Terminologi – Forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed, Sundhedsstyrelsen, 2005, defineres sekundær forebyggelse som: “Forebyggelse, der har til formål at opspore og begrænse sygdom og risikofaktorer tidligst muligt”.
MarselisborgCenteret skriver om definitioner på deres hjemmeside marselisborgcentret.dk.