Identitet og roller i forandring

Forfattere: Christina Maar Andersen, ph.d., psykolog, REHPA og Annette Rasmussen, sygeplejerske, cand.cur., REHPA

Baggrund

Langt flere overlever i dag en kræftsygdom, fordi sundhedsvæsnet er blevet markant bedre til at finde og behandle kræftsygdom. Det betyder også, at langt flere personer har behov for støtte til at genfinde sig selv efter et kræftforløb (1).

Målgruppen for denne indsats er deltagere med rehabiliteringsbehov svarende til de udvalgte senfølger (fatigue, kognitive vanskeligheder, følelsesmæssig belastning samt seksualitet og intimitet). Dermed indgår både deltagere, der er erklæret raske i sygdomsmæssig forstand, og deltagere, der fortsat lever med en kræftsygdom. Disse forskellige udgangspunkter skal tages med i betragtning, når den enkelte i et rehabiliteringsforløb inviteres til at forholde sig til sine roller og sin identitet.

Forskning viser, at mange personer med eller efter kræft oplever en forandret identitet, hvor de ikke vender tilbage til den samme selvforståelse som før sygdommen. Det kan kræve en omdefinering og tilpasning af ens identitet og roller (2). Fysiske forandringer, uvished og eksistentielle spørgsmål kan medføre en oplevelse af diskontinuitet eller fremmedhed i forhold til sig selv og sine omgivelser (3).

Flere studier peger på, at personer med eller efter kræft ofte navigerer mellem forskellige selvforståelser. Nogle fastholder en ”patient”-identitet, hvor belastende senfølger eller frygt for tilbagefald medskaber denne position. Andre identificerer sig med en ”overlever”-rolle, der fremhæver modstandskraft og personlig udvikling (4, 5).

Samtidig kan identitet være tæt knyttet til køn og sociale roller. Psykologen Svend Aage Madsen peger på, at mange mænd forbinder deres selvforståelse med funktion i familie, arbejde og samfund – områder, de ofte finder lettere at tale om end symptomer, sygdom og behov (6).

Når disse funktioner trues eller begrænses, kan sproget mangle, og det kan være sværere at udtrykke de tilknyttede følelser. Dette understøttes af Knapp et al., som viser, at oplevelsen af identitetstrusler i høj grad afhænger af både sygdommens karakter og den enkeltes fortolkning (7).

Måden, en kræftsygdom integreres i selvforståelsen på, har betydning for det psykiske helbred. Når sygdommen ses som en del af ens historie, men ikke som hele ens identitet, kan det fremme resiliens (4, 5). Omvendt kan en fastlåst opfattelse af sig selv som ”kræftpatient” øge den psykosociale belastning (4).

Sociale relationer, roller og netværk spiller en vigtig rolle i identitetsprocessen. Støtte fra familie, venner og sundhedsprofessionelle kan fungere som beskyttende faktorer, mens manglende forståelse eller brud i relationerne kan forstærke følelsen af isolation (8).

Roller, selvforståelse og dermed identitet er tæt forbundne, da roller er knyttet til de handlinger og relationer, der indgår i de fortællinger, som personer fortæller om sig selv (9). Menneskers dominerende fortællinger kan være knyttet til bestemte roller, der kan være fastlåste og formet af samfundets normer, tidligere oplevelser eller andres opfattelser (9).

Fastlåste roller kan dermed stå i vejen for at indtage tilpassede eller nye roller og positioner, der sammen med egne foretrukne værdier kan bidrage til højere grad af fleksibilitet og dermed livskvalitet (9). Denne proces kan beskrives som en identitetstransition – en bevægelse fra en dominerende patientidentitet mod en mere fleksibel og personlig selvforståelse (9).

Målrettede professionelle indsatser kan understøtte denne udvikling (5), og både en narrativ tilgang og Acceptance and Commitment Therapy har vist sig at være brugbare i arbejdet med identitetsrelaterede udfordringer i belastende situationer (10, 11). Se evt. yderligere på siden om REHPA som kontekst i afsnittet Acceptance and Commitment Therapy som fælles tilgang på tværs af professioner.

Formål

Formålet med indsatsen Roller og identitet i forandring er, at deltagerne:

• får viden om sociale roller og egenskaber, og hvordan disse kan formes, udfordres og forandres i mødet med alvorlig sygdom.
• får mulighed for at identificere egne roller og egenskaber – både før og efter sygdom – og reflektere over de tanker og følelser, der knytter sig til forandringerne.
• i dialog med hinanden og underviseren deler erfaringer og strategier til at håndtere rolle- og identitetsforandringer.
• oplever støtte til at integrere nye eller ændrede roller og egenskaber i deres selvforståelse og hverdagsliv på en måde, der understøtter sammenhæng og mening.

Indhold

Indsatsen har fokus på, hvordan roller og identitet formes, forandres og udfordres i forbindelse med livstruende sygdom.

Deltagerne får et kort oplæg om identitet og roller, og hvordan sygdom kan påvirke oplevelsen af sig selv.

Undervejs opfordres deltagerne til at bidrage med egne erfaringer.

Herefter vises afsnittet Senfølger efter kræft: Tab af identitet (link til afsnittet), der er en del af en dokumentarserie udarbejdet af Senfølgerforeningen. Afsnittet danner afsæt for en fælles dialog om oplevelser af identitetstab og forandring.

Efterfølgende arbejder deltagerne individuelt med en øvelse, hvor de udfylder et ark med fire kolonner: to om deres roller og egenskaber før sygdommen og to om deres roller og egenskaber nu. De inviteres til at skrive, hvilke roller de havde før (fx forældre, ven, kollega), og hvordan disse har ændret sig (fx ikke længere kollega, men stadig forældre og ven). De arbejder også med de egenskaber de identificerede ved sig selv før, (fx hjælpsom, social, arbejdsom), og hvilke de oplever i dag – nye eller ændrede sider af sig selv, (fx mere rolig, ærlig, sårbar, støttende). Deltagerne får også et ark med styrker og egenskaber, som kan fungere som inspiration til at genkende sider af sig selv, der er blevet vigtigere eller mere synlige efter sygdommen. På øvelsesarket er der tre refleksionsspørgsmål:

• Hvilke ændringer har været svære – og hvilke har været overraskende?
• Hvilke roller og egenskaber ønsker jeg at holde fast i?
• Er der noget nyt, jeg har opdaget om mig selv?

Øvelsen afrundes med opsamling i plenum, hvor deltagerne kan dele pointer fra arbejdet. Her sættes der særligt fokus på:

• Hvordan roller og egenskaber formes af samfundets normer
• Hvilke af dem der opleves støttende i forhold til den enkeltes værdier og handlinger
• Hvordan der kan gives plads til sorg over roller og egenskaber, der måske ikke længere er til stede eller har forandret sig som følge af sygdom eller nedsat funktionsevne.

Øvelsen understøtter oplevelsen af både forandring og kontinuitet i identiteten og kan bidrage til meningsskabelse i rehabiliteringsprocessen.

I indsatsen arbejdes der især med ACT-kerneprocesserne: accept, defusion, selvet som kontekst og værdier.

Tids- og læringsrum

Indsatsen afholdes i grupper med max 10 deltagere og varer 75 minutter.

Det indgår på opfølgningsopholdet, hvor gruppen allerede er etableret, de kender underviseren, og deltagerne har opnået en vis tryghed og en positiv dynamik, der kan bygges videre på.

Der lægges særlig vægt på, hvordan deltagerne og underviseren placeres i lokalet, så alle kan se hinanden, samtidig med at der sikres en naturlig øjenkontakt med underviseren – noget, som nogle deltagere foretrækker, når der drøftes sårbare emner.

Det understreges, at der den efterfølgende dag er en individuel samtale, som åbner for mere dialog om dette tema, hvis det vurderes nødvendigt for den enkelte. I indsatsen vægtes det interaktive samspil mellem deltagerne højt, da aktiv deltagelse og engagerede handlinger anses som centrale i forandringsprocesser (12, 13).

Kompetencer

Indsatsen varetages af en fagperson med solid viden om psykiske reaktioner hos personer efter og med en livstruende sygdom – herunder med særlig indsigt i identitet og rolleforandringer.

Underviseren kan være psykolog eller en anden erfaren professionsuddannet med efteruddannelse inden for det psykoterapeutiske felt.

Det forudsættes, at underviseren har erfaring med gruppebaseret undervisning og besidder terapeutiske kompetencer, der gør det muligt at arbejde respektfuldt og trygt med sårbare temaer, som identitet, værdier og livsretning.

Tilpasning

Tilpasning i indsatsen sker gennem deltagerens aktive bidrag ved oplæg, dialog og øvelser, hvor personlige roller og egenskaber – både før og efter sygdom – bringes i spil.

Ved at koble film, refleksionsark og gruppedialog til deltagernes egne oplevelser tilpasses indholdet løbende til de temaer og perspektiver, de fremhæver.

Opsamlingen i plenum giver mulighed for at fremhæve både fælles mønstre og individuelle erfaringer, herunder sorg over tabte roller eller glæde over nye sider af sig selv. På den måde understøttes en personlig meningsskabelsesproces, hvor hver deltager kan arbejde med identitet og rolleforandringer på en måde, som de oplever relevant for deres værdier og livssituation.

Materialer

Du er velkommen til at bruge REHPAs materiale helt eller delvis i dit møde med borgere, der lever med eller efter kræft:

• Download de undervisningsslides (PowerPoint-præsentation), som deltagerne på forløbet får gennemgået i forbindelse med indsatsen.
• Download PDF af det arbejdsark, deltagerne på forløbet arbejder med som led i indsatsen.

Ønsker du at indsætte REHPAs slides helt eller delvist i din organisations PowerPoint-skabelon? Så kan du gøre følgende:

• Markér de ønskede slides i den downloadede fil.
• Kopiér slidesene (fx CTRL+C).
• Åbn en tom PPS-skabelon eller den præsentation, hvor slidesene skal indgå.
• Indsæt ved at højre-klikke der, hvor du vil indsætte slidesene, og vælg: Brug destinationstema.
• Det kan give anledning til få justeringer af farver eller tekststørrelser.

Referencer

1. Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2025). Et bedre liv med og efter kræft. Kræftplan V. Tilgået 27.06.25. https://www.ism.dk/Media/638835090309035273/Et-bedre-liv-med-og-efter-kraeft-kraeftplan-V-TILG.pdf
2. Greenblatt, A., & Lee, E. (2018). Cancer survivorship and identity: What about the role of oncology social workers? Social Work in Health Care, 57(10), 811–833. https://doi.org/10.1080/00981389.2018.1521893
3. Little M, Paul K, Jordens CF, Sayers EJ. Survivorship and discourses of identity. Psychooncology. 2002 Mar-Apr;11(2):170-8. doi: 10.1002/pon.549. PMID: 11921332.
4. Marín-Chollom AM, Beaucant P, King C, Pervil I, Rubin LR, Revenson TA. The integration of the cancer experience into identity: Perspectives from young adults. J Health Psychol. 2025 Feb;30(2):324-337. doi: 10.1177/13591053241240932. Epub 2024 Apr 2. PMID: 38566369.
5. Thong MSY, Wolschon EM, Koch-Gallenkamp L, Waldmann A, Waldeyer-Sauerland M, Pritzkuleit R, Bertram H, Kajüter H, Eberle A, Holleczek B, Zeissig SR, Brenner H, Arndt V. “Still a Cancer Patient”-Associations of Cancer Identity With Patient-Reported Outcomes and Health Care Use Among Cancer Survivors. JNCI Cancer Spectr. 2018 Jul 5;2(2):pky031. doi: 10.1093/jncics/pky031. PMID: 31360857; PMCID: PMC6649846.
6. Madsen, SAa (2025), Argumentation for mænd. Fra rigtige mænd til mangfoldig maskulinitet, i samarbejde med Cathrine Erreboe. Gyldendal.
7. Knapp S, Marziliano A, Moyer A. Identity threat and stigma in cancer patients. Health Psychology Open. 2014;1(1). doi:10.1177/2055102914552281
8. Jones, E. C., Storksdieck, M., & Rangel, M. L. (2018). How social networks may influence cancer patients’ situated identity and illness-related behaviors. Frontiers in Public Health, 6, 240. https://doi.org/10.3389/fpubh.2018.00240
9. White, M. (2008). Kort over narrative landskaber. Hans Reitzel.
10. de Muijnck, D. A. (2019). When breath becomes air: Constructing stable narrative identity during terminal illness. Colloquy: Text, Theory, Critique, 38, 44–69. Monash University, Centre for Comparative Literature and Cultural Studies.
11. Kalateh, S. N. G., Rajaei, A., Farhangi, H., & Bayazi, M. H. (2024). The effectiveness of acceptance and commitment therapy on identity crisis and distress tolerance in mothers of children with cancer. Journal of Education and Health Promotion, 13, 190.
12. Simovska, V., Jensen, J. M., & Carlsson, M. (Red.). (2024). Sundhedspædagogik i sundhedsfremme (2. udg.). Gads Forlag.
13. Harris R. ACT – Teori og praksis. Acceptance and Commitment Terapy.: Dansk Psykologisk Forlag; 2021.

Udgivet marts 2026. Senest opdateret marts 2026.