Meningsfulde aktiviteter

Forfatter: Jane Larsen, ergoterapeut, cand.scient.san., REHPA

Baggrund

Meningsfulde aktiviteter spiller en central rolle i rehabilitering og palliation for mennesker med eller efter kræft. Nyere forskning viser, at aktivitets- og ressourceorienterede interventioner kan bidrage til at forbedre livskvaliteten hos mennesker med fremskreden sygdom (1).

I tråd hermed fremhæver Hvidbogen om rehabilitering (åbner PDF), at det enkelte menneskes hverdagsliv, behov, håb og ressourcer bør danne udgangspunkt for al aktivitet i rehabilitering (2). For mennesker, der lever med senfølger, en kronisk eller fremskreden kræftsygdom, betyder dette ofte, at de ikke kan udføre deres sædvanlige aktiviteter (1). De ændrede muligheder for aktivitetsudførelse påvirker hverdagslivet bredt og kan få konsekvenser for livskvalitet, aktivitetsbalance og aktivitetsidentitet, idet der kan opstå behov for at finde nye måder at forstå og definere sig selv på (3, 4, 5).

Data fra REHPA Forskningsdatabase – opgjort i projektet CORNER-projektet: Oversigt over REHPA-deltagernes behov for perioden 2018-2023 (åbner projektside på rehpa.dk) – viser, at senfølger som smerter, søvnforstyrrelser og fatigue, er særligt fremtrædende blandt deltagerne i forløb ved REHPA Forskningsklinik (6). Dette understøttes af Barometerundersøgelsen (åbner som PDF) fra 2023 fra Kræftens Bekæmpelse, hvor tilsvarende symptomer rapporteres hyppigt (7).

Senfølger kan have en betydelig indflydelse på funktionsniveau, daglige aktiviteter og generel trivsel. Det understøtter forskning i aktiviteters betydning for livskvalitet blandt mennesker med uhelbredelig kræft. Her peger forskning på, at aktivitetsbaserede interventioner kan fremme trivsel (1, 8).

Aktivitetsvidenskab beskæftiger sig med aktiviteters form, funktion og meningsfuldhed og peger på, at trivsel fremmes, når mennesker engagerer sig i aktiviteter, der afspejler deres værdier og præferencer (9). Der er tale om et forskningsfelt i fortsat udvikling.

Forståelsen for, hvad der opleves som meningsfuldt, formes af den enkeltes livshistorie samt de samfundsmæssige og kulturelle rammer, som vedkommende befinder sig i (10).

Et særligt relevant begreb i aktivitetssammenhæng er flow-begrebet. Når et menneske er dybt engageret i en aktivitet, kan der opstå en tilstand af flow – en oplevelse af fuld fordybelse og selvforglemmelse. Flow kan forekomme i mange forskellige typer aktiviteter, herunder fysiske, kreative og håndværksmæssige aktiviteter (11, 12).

Nyere forskning viser, at craft-aktiviteter (håndarbejde og håndværksaktiviteter) har en gavnlig indflydelse på mental trivsel (11). Effekten kan opleves som en bedret sindsstemning, håb, glæde og optimisme samt en oplevelse af at være tryg og i kontrol (4, 11, 13).

Forskning peger også på, at meningsfulde aktiviteter kan flytte fokus væk fra bekymringer, negative tanker og kropsligt ubehag og samtidig bidrage til at berolige nervesystemet. Derudover synes meningsfulde aktiviteter at have en positiv sundhedsmæssig effekt, i form af smertelindring, blodtrykssænkning samt reduceret risiko for stress og depression (12, 14, 15).

Klinikerne i REHPA Forskningsklinik har mange års erfaring med at integrere meningsfulde aktiviteter i rehabiliteringsforløb – noget, deltagerne vurderer, er både relevant og udbytterigt. Det er bl.a. evalueret i et studie, hvor mennesker med fremskreden kræft har afprøvet en ressource- og aktivitetsorienteret intervention (Balance, Activity and Quality of Life – link til projektside på rehpa.dk). Her fandt man en statistisk signifikant forbedring i livskvalitet (64 % oplevede klinisk relevant fremgang) efter et 5-dages interventionsophold (1). Derfor indgår denne kliniske indsats som et væsentligt bidrag til den samlede multikomponente intervention, idet indsatsen styrker deltagernes evne til at fastholde et aktivt og meningsfuldt hverdagsliv, der samtidig understøtter deres handlekraft i mødet med de forandringer, sygdommen medfører.

I Acceptance and Commitment Therapy (ACT) arbejdes der med at styrke psykologisk fleksibilitet gennem værdibaserede og meningsfulde handlinger – for uddybning se siden om REHPA som kontekst i afsnittet Acceptance and Commitment Therapy som fælles tilgang på tværs af professioner

ACT tilbyder en nænsom metode til at arbejde med accept af ændrede livsvilkår med fokus på at engagere sig i meningsfulde handlinger baseret på egne værdier. På den måde kan den enkelte skabe en oplevelse af retning og mening i sit hverdagsliv (16, 17).

Formål

Formålet med indsatsen Meningsfulde aktiviteter er, at deltagerne:

• opnår indsigt i, hvordan meningsfulde aktiviteter kan understøtte deres mentale trivsel og øge livskvalitet i deres hverdag.
• reflekterer over egen aktivitetsidentitet, aktivitetsmønster samt betydningen af aktiviteter, der bidrager til trivsel og livskvalitet.
• introduceres til muligheder for tilpasning og justeringer, der gør det muligt at bevæge sig i retning af og opretholde fokus på værdibaserede handlinger.

Indhold

Undervisningen tager udgangspunkt i at understøtte en sammenhæng mellem deltagernes aktiviteter og det, de oplever som vigtigt og meningsfuldt (16).

Indsatsen består af oplæg om mental sundhed, aktivitetsidentitet og aktiviteters betydning for nervesystemet, herunder flowoplevelser og craft-aktiviteters potentielle effekt på sundhed og mental trivsel.

Følgende øvelser understøtter dette:

ACT-inspireret øvelse om aktivitetsidentitet
Komponenten indledes med en øvelse, hvor deltagerne i rundkreds nævner tre aktiviteter, de identificerer sig med, fx: ”Jeg er tennisspiller, jeg er en, der strikker, og jeg er fuglekigger”.
Øvelsens formål er at bevidstgøre deltagerne om de aktiviteter, der skaber identitet og mening for dem, samtidig med at den understøtter en social proces, hvor deltagerne kan få øje på, at deres identitet rækker ud over deres sygdom.

ACT inspireret refleksionsøvelse om aktivitetsidentitet og håndtering af vilkår
Deltagerne reflekterer individuelt over, hvordan de typisk reagerer på aktivitetsudfordringer – om de kæmper mod, undgår aktivitet eller forsøger at arbejde med deres nye vilkår. Refleksioner deles deltagerne imellem to og to. I plenum opsamles og anerkendes det sorgfulde i tabet af tidligere aktivitetsidentitet.

Herefter rettes fokus mod tilpasning og justering af aktiviteter, for at understøtte et så aktivt og meningsfuldt hverdagsliv som muligt. Deltagerne deler egne strategier i plenum, her lægger underviseren vægt på, at deltagerne kan omsætte disse strategier til deres egen hverdag. Underviseren introducerer desuden til muligheder for at søge fællesskaber og professionel støtte til at igangsætte, udføre og opretholde meningsfulde aktiviteter.

Formålet med øvelsen er at øge bevidstheden om egne reaktioner og fremme en mere fleksibel forståelse af, hvordan deltagerne kan bevæge sig i retning af et meningsfuldt liv på trods af sygdom.

Individuel øvelse om nervesystem og flow
Indsatsen afsluttes med en individuel øvelse (link til arbejdsark), hvor deltagerne opfordres til at identificere og nedskrive tre aktiviteter, der bringer dem ro og glæde. Hvis vejret tillader det, kan opgaven udføres udendørs og gerne stående for at understøtte et nyt perspektiv – samt bidrage til et fysisk stillingsskift. Der samles op i plenum med tanker og uddybende kommentar.

Formålet med denne øvelse er, at øge opmærksomhed og refleksion om egne strategier til videre brug.

Tids- og læringsrum

Indsatsen foregår gruppebaseret med max 10 deltagere og varer 75 minutter. Indsatsen er placeret på opfølgningsforløbet, hvor deltagerne er etableret som gruppe.

Læringsformen veksler mellem faglige oplæg, refleksion og dialog mellem underviser og deltagere samt deltagerne imellem.

Der tilstræbes at (gen)skabe et trygt og behageligt læringsmiljø med fokus på rummets fysiske rammer, herunder placering, belysning, temperatur og siddekomfort.

Centrale begreber og illustrationer præsenteres på slides for at understøtte forskellige læringsstile. PowerPoint-præsentationen sendes til deltagerne efter forløbet er afsluttet.

Kompetencer

Indsatsen varetages af en professionsbachelor i ergoterapi med generel viden om kræftsygdomme samt specialviden inden for aktivitetsvidenskab, aktivitet og deltagelse.

Derudover er erfaring i arbejdet med mennesker, der lever med senfølger eller livstruende sygdom væsentlig.

Underviseren har desuden erfaring med gruppebaseret undervisning, grundlæggende terapeutiske kompetencer samt pædagogiske færdigheder og didaktisk forståelse, der sikrer en tilpasset læringsproces for deltagerne.

Materialer

Du er velkommen til at bruge REHPAs materiale helt eller delvis i dit møde med borgere, der lever med eller efter kræft:

• Download de undervisningsslides (PowerPoint-præsentation), som deltagerne på forløbet får gennemgået i forbindelse med indsatsen.
• Download PDF af det arbejdsark, deltagerne på forløbet arbejder med som led i indsatsen.

Ønsker du at indsætte REHPAs slides helt eller delvist i din organisations PowerPoint-skabelon? Så kan du gøre følgende:

• Markér de ønskede slides i den downloadede fil.
• Kopiér slidesene (fx CTRL+C).
• Åbn en tom PPS-skabelon eller den præsentation, hvor slidesene skal indgå.
• Indsæt ved at højre-klikke der, hvor du vil indsætte slidesene, og vælg: Brug destinationstema.
• Det kan give anledning til få justeringer af farver eller tekststørrelser.

Referencer

1. Laursen, M. B., Pilegaard, M. S., & la Cour, K. (2025). Promising results of a resource‑ and activity‑oriented intervention integrating rehabilitation into palliative care in people with advanced cancer: A feasibility study testing outcome measures. Palliative & Supportive Care, 23. https://doi.org/10.1017/S1478951524001652
2. Maribo, T., Ibsen, C., Thuesen, J., Nielsen, C. V., Johansen, J. S., & Vind, A. B. (2022). Hvidbog om rehabilitering (1. udg., 75 sider, ISBN 978-87-999549-4-0). Aarhus: Rehabiliteringsforum Danmark.
3. Wagman, P., Håkansson, C., & Björklund, A. (2012). Occupational balance as used in occupational therapy: A concept analysis. Scandinavian Journal of Occupational Therapy, 19(4), 322–327. https://doi.org/10.3109/11038128.2011.596219
4. Kaae, H., & Pallesen, H. (2022). Personcenteret rehabilitering – Viden og praksis (s.199 – 215). Gads Forlag.
5. Walder, K., & Molineux, M. (2017). Occupational adaptation and identity reconstruction: A grounded theory synthesis of qualitative studies exploring adults’ experiences of adjustment to chronic disease, major illness or injury. Journal of Occupational Science, 24(2), 225–243. https://doi.org/10.1080/14427591.2016.1269240
6. Refer, I. F., Hulsbæk, S., Jarlbæk, L., Vind, A. B., & Mikkelsen, T. B. (2024). Rehabiliteringsbehov hos mennesker med livstruende sygdom: Opgørelse af selvrapporterede rehabiliteringsbehov blandt deltagere i forløb ved REHPA Forskningsklinik 2018–2023. Nyborg: REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation.
7. Kræftens Bekæmpelse (2023). Kræftpatienters behov og oplevelser med sundhedsvæsenet i opfølgning og efterforløb – Barometerundersøgelsen 2023, del 2. https://mediebibliotek.cancer.dk/m/5b9dba12203a8c06/original/Barometerundersoegelsen-del2-2023.pdf
8. Haastrup, A. F., la Cour, K., Brandt, Å., Peoples, H., Pilegaard, M. P., & Gade, L. (2018). Aktiviteter, kræft og livskvalitet i eget hjem – Formidling og erfaringer fra et forskningsprojekt der samtænker rehabilitering og palliation. Udgivet fra REHPA. Aktivitet-kræft-og-livskvalitet-i-eget-hjem.pdf
9. Kristensen, K. H. (2017). Aktivitetsvidenskab i et nordisk perspektiv. I K. H. Kristensen (Red.), Nordisk aktivitetsvidenskab (s. 19–35). København: Munksgaard.
10. Lindahl-Jacobsen, L., & Jessen-Winge, C. (2022). Meningsfulde aktiviteters betydning for sundhed og velvære (s. 83–106). I H. K. Kristensen, A. S. B. Schou, & J. Mærsk (Red.), Nordisk aktivitetsvidenskab (2. udg.). København: Munksgaard
11. Bukhave, E. B., Creek, J., Kirketerp Linstad, A., & Frandsen, T. F. (2024). The effects of crafts-based interventions on mental health and well-being: A systematic review. Australian Occupational Therapy Journal. https://doi.org/10.1111/1440-1630.70001
12. Csikszentmihalyi, M. (2005). Flow og engagement i hverdagen. København: Dansk Psykologisk Forlag.
13. Bukhave, E., Horghagen, S., & la Cour, K. (2022). Kreativitet i et aktivitetsvidenskabeligt perspektiv. I: H. K. Kristensen, A. S. B. Schou & J. Mærsk (Red.), Nordisk aktivitetsvidenskab (2. udg.). København: Munksgaard.
14. Bjarkam, R. C., (2023). Craft og nervesystemet. I: E. B. Bukhave & A. Kirketerp red., Sundhed og trivsel gennem craft-aktiviteter: En grundbog til praksis (s. 69-83). Gads forlag.
15. Keyes, H., Gradidge, S., Forwood, S. E., Gibson, N., Harvey, A., Kis, E., Mutsatsa, K., Ownsworth, R., Roeloffs, S., & Zawisza, M. (2024). Creating arts and crafting positively predicts subjective wellbeing. Frontiers in Public Health, 12, 1417997. https://doi.org/10.3389/fpubh.2024.1417997
16. Harris, R. (2021). ACT – Teori og praksis. København: Dansk Psykologisk Forlag.
17. Pedersen, C. V., Jørgensen, D. S., Bie, V., & Rasmussen, A. (2024). Erfaringer med ACT i mødet med patienter med kræftrelaterede smerter. Fokus på Kræft og Sygepleje. Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker. [ISSN: 1603-571].

Udgivet marts 2026. Senest opdateret marts 2026.