En ny rapport undersøger bredden i indsatser og tværfaglighed i rehabiliteringstilbud i kommuner af forskellig størrelse. Resultaterne kan inspirere sundhedsrådenes videre arbejde med at planlægge og koordinere rehabilitering på tværs af kommuner og regioner.
Rapporten Rehabilitering og geografiske forskelle – En undersøgelse af kommunale tilbud ved kræft og benamputation (link til PDF af rapporten) peger på, at befolkningsstørrelse og befolkningstæthed i kommuner kan have betydning for, hvilke rehabiliteringstilbud borgere har adgang til. Tendensen ses særligt inden for kræftrehabilitering, hvor større og mere tætbefolkede kommuner oftere tilbyder et bredere udvalg af indsatser.
Rapporten tager udgangspunkt i data fra to tidligere nationale REHPA-kortlægninger:
– Analysen viser nogle tendenser til, at kommunestørrelse kan hænge sammen med, hvor bredt et rehabiliteringstilbud kommunerne kan tilbyde. Det gælder særligt på kræftområdet. Samtidig ser vi også, at der på flere områder er et relativt ensartet grundniveau af indsatser i rehabilitering på tværs af kommuner, siger projektleder Robin Fabrin-Petersen, specialkonsulent, REHPA.
Formålet med denne rapport er at undersøge, hvordan kommunestørrelse eventuelt hænger sammen med bredden i rehabiliteringsindsatser og graden af tværfaglighed i kommunale tilbud.
Resultaterne viser, at kommuner med et stort befolkningsgrundlag eller høj befolkningstæthed generelt tilbyder flere forskellige typer af rehabiliteringsindsatser til mennesker med kræft – særligt inden for psykiske, sociale og eksistentielle indsatser. Samtidig er tværfaglig rehabilitering udbredt i de fleste kommuner, men visse fagligheder forekommer hyppigere i de større kommuner.
Med etableringen af de 17 sundhedsråd og den nye sundhedsreform er der øget fokus på geografiske forskelle i sundhedstilbud. Viden om kommunernes eksisterende organisering af rehabilitering kan være relevant i sundhedsrådenes videre arbejde med at planlægge og koordinere sammenhængende tilbud på tværs af kommuner og regioner.
På området for rehabilitering efter benamputation er billedet mere nuanceret end på kræftområdet. Her viser analysen, at der på tværs af kommuner findes et relativt ensartet grundniveau af rehabiliteringstilbud, mens mere specialiserede indsatser oftere findes i kommuner med større befolkningsgrundlag.
Analysen er deskriptiv og kan ikke fastslå årsagssammenhænge eller dokumentere ulighed i tilbuddene. Den bidrager derimod med viden om og forståelse af, hvordan strukturelle forskelle mellem kommuner kan medføre variationer og potentiel ulighed i adgang til rehabilitering.
– Vi kan ikke sige noget om årsager eller ulighed på baggrund af analysen, men den peger på nogle tendenser i, hvordan rehabiliteringstilbud er organiseret i kommuner med forskellige strukturelle vilkår. Den viden er relevant for de nye sundhedsråd, når de skal planlægge og koordinere rehabiliteringsindsatsen i kommuner og regioner, siger Robin Fabrin-Petersen.