Arbejdsliv og rehabilitering (valgfri indsats)

Forfattere: Eva Marianne Terkelsen, socialrådgiver, Bjørnø-Konsulenten og Marianne Hansen, sygeplejerske, master i rehabilitering, REHPA

Baggrund

Hverdagslivet er det liv, som vi lever hver dag. Det består af aktiviteter, gøremål og rutiner og ved funktionsevnenedsættelse kan disse aktiviteter forstyrres og vanskeliggøres. Ofte er det først når hverdagslivet forstyrres, at det bliver tydeligt, hvor vigtigt det er for os. Den måde, et menneske lever sit liv på, har betydning for identiteten og ved forandringer i hverdagslivet, må den ofte redefineres (1).

Når et menneske oplever nedsat funktionsevne, er det ofte forbundet med en oplevelse af en trussel mod det levede kendte liv og kan bl.a. skabe:

• Utryghed
• Forvirring
• Bekymring
• Vrede
• Angst.

Funktionsevnenedsættelse dækker i rehabilitering over komponenter som aktivitets- og deltagelsesbegrænsninger og betegner de negative aspekter af interaktionen mellem en person og konteksten.

En persons funktionsevne og betydningen af en eventuel funktionsevnenedsættelse skal forstås i relation til det hverdagsliv, der er normalt eller ønskeligt for den pågældende person (1).

Hverdagsliv og arbejdsliv er tæt forbundne og har stor betydning for mange personer, der lever med eller efter kræft – både i forhold til identitet, forsørgelse og eksistensgrundlag.

Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse fra 2023 underbygger i Del 2, at de erhvervsaktive kræftpatienter i mange tilfælde står over for kortere eller længere perioder med sygemelding, nedsat arbejdsevne, udfordringer og/eller behov for støtte eller justeringer i forhold til at vende tilbage til deres arbejde (2).

Rapporten bygger på data fra lidt over 3.300 kræftpatienter, der befandt sig i deres opfølgnings- og efterforløb. Cirka 60 % af respondenterne var pensionerede, mens de resterende 40 % enten var i arbejde, under studie eller sygemeldte på diagnosetidspunktet (2).

For respondenter, der på et tidspunkt var sygemeldte fra deres job i forbindelse med deres kræftsygdom og efterfølgende vendte tilbage i arbejde, følte 17 % sig i mindre grad eller slet ikke klar til dette, mens 46 % i nogen grad følte sig klar til det (2).

Opgørelsen viste endvidere, at ca. en fjerdedel af de kræftpatienter, der havde været sygemeldte, angav, at de havde følt sig pressede til at genoptage deres arbejde efter sygemeldingen. Det pres kom fra jobcenteret, arbejdsgiveren, kollegaer og pårørende, og nogle oplevede også et økonomisk pres (2).

Ca. halvdelen af de kræftpatienter, der var i arbejde, sygemeldte eller ledige, angav, at de havde haft brug for rådgivning i forbindelse med det arbejdsmæssige eller økonomiske område. Heraf var der 58 %, der oplevede, at de slet ikke eller i mindre grad havde fået den rådgivning, de havde brug for (2).

REHPA opgør PRO-data indhentet gennem Hvordan Har Du Det-spørgeskemaet, som deltagerne på forløb får tilsendt forud for deres ophold. Af disse data fremgår det, at:

• Gennemsnitsalderen for deltagere på kræftforløb er 54 år.
• 35 % er sygemeldte på fuld tid.
• 8 % er i arbejde på fuld tid.
• 24 % er pensionister.
• 33 % har angivet ”øvrige” (flexjob, under uddannelse, arbejdssøgende, på deltid, hjemmegående og andet som efterløn, ressourceforløb osv.).

I alt har 67 % angivet problemer med arbejde, studie eller skole (3).

For deltagere med uhelbredelig kræft gælder, at:

• Gennemsnitsalderen er 60 år.
• 25 % er sygemeldte på fuld tid.
• 3,6 % er i arbejde på fuld tid.
• 51 % er pensionister.
• 20 % har angivet ”øvrige” (flexjob, under uddannelse, arbejdssøgende, på deltid, hjemmegående og andet som efterløn, ressourceforløb osv.).

I denne gruppe har 56 % angivet problemer relateret til arbejde, studie eller skole (3).

I begge opgørelser peger data på, at det beskæftigelsesmæssige område er væsentligt for gruppen af mennesker med og efter kræft, som fortsat har referencer til arbejdsmarkedet.

Det anbefales, at fagprofessionelle, der er involveret i kræftrehabiliteringstilbud, bør være opmærksomme på eventuelle behov for afklaring af fremtidige beskæftigelsesmuligheder (4).

Dette udfoldes i Forløbsprogrammet for Rehabilitering og Palliation i forbindelse med kræft (åbner PDF af udgivelsen), hvor Sundhedsstyrelsen beskriver, at sociale problemer er et fokusområde, herunder problemer med deltagelse i hverdags-, familie- og arbejdsliv. Et manglende fokus kan have store konsekvenser for den enkelte og føre til økonomiske vanskeligheder, konflikter i de nære relationer samt social isolation (4).

Forløbsprogrammet angiver, at der ofte er behov for råd og vejledning om økonomiske forhold, eksempelvis afklaring af ændringer i indtægtsgrundlaget som følge af sygdommen. Desuden vil der være behov for vejledning om støttemuligheder, legatansøgning, støtte til tandlægebehandling, forsikringer, erstatning, orlov, plejevederlag mv. (4).

Formål

Formålet med den valgfrie indsats Arbejdsliv og rehabilitering er, at deltagere i arbejde:

• opnår et grundlæggende kendskab til deres rettigheder og pligter i arbejdslivet og relevant lovgivning, så de kan træffe beslutninger på et oplyst grundlag.
• får overblik over muligheder og rammer i forbindelse med fastholdelse, omplacering eller ophør af beskæftigelse.
• styrker deres tillid til egne evner og oplever øget handlekraft i forhold til fremtidige valg på arbejdsmarkedet.

Indhold

Den kliniske indsats foregår gruppebaseret.

Ved indsatsens start beder underviseren deltagerne om kort at orientere om egen situation samt forventninger til indhold i aktiviteten. Med udgangspunkt i dette aftales indhold i indsatsen.

Typisk vil der være:

• En gruppesamtale om problemstillinger af generel interesse, eksempelvis en drøftelse af, hvordan tilbagevenden til jobbet bedst muligt tilrettelægges
• Undervisning om relevant lovgivning, eksempelvis regler for forlængelse af sygedagpengeperioden, hjælp til arbejdsfastholdelse og kompenserende ordninger.

I undervisningen indgår desuden information om muligheder for økonomisk støtte og ydelser, herunder betingelser for at modtage sygedagpenge, overgangen til jobafklaringsforløb, fleksjob og førtidspension samt regler om ressourceforløb.

Der lægges vægt på, at deltagerne får indsigt i relevante kontaktpunkter i systemet og opnår viden om de forskellige veje til støtte, der kan være aktuelle i sygdoms- og rehabiliteringsforløb (5 & 6).

Det borgerrettede materiale Tilbage i arbejde-boksen, der er udarbejdet i forbindelse med REHPA-projektet Arbejdsmarkedstilknytning for kræftoverlevere og notatet Kræft, rehabilitering og arbejde – Viden, lovgivning, praksis og fremtid (7) indgår som materiale til deltagerne.

Tids- og læringsrum

Indsatsen varer 90 minutter og gennemføres i mindre hold med op til 10 deltagere.

Underviseren lægger ud med et oplæg og giver efterfølgende mulighed for, at hver enkelt deltager kan bringe egne problemstillinger og forhold til arbejdslivet i spil. Dette noteres på flipover. Denne mulighed bidrager til, at den enkelte får øje på konkrete redskaber og støttemuligheder, der direkte kan anvendes i den enkeltes samarbejde med jobcenter og evt. arbejdsplads, efter endt ophold.

Det er ikke afgørende, at alle kommer på banen med egen fortælling, men at der er tid til at tage afsæt i konkrete erfaringer og oplevelser, der ofte vækker genkendelse hos de øvrige deltagere, og dermed bidrager til at andre deltagere får en bedre forståelse af egen situation samt forskellige støttemuligheder.

Undervisningen tager udgangspunkt i en PowerPoint-præsentation, som deltagerne modtager efterfølgende.

Kompetencer

Indsatser rettet mod beskæftigelsesmæssige forhold bør varetages af personer med relevant viden, fx socialrådgivere, og i dialog med relevante fagpersoner (4).

Materialer

Du er velkommen til at bruge REHPAs materiale helt eller delvis i dit møde med borgere, der lever med eller efter kræft:

• Download de undervisningsslides (PowerPoint-præsentation), som deltagerne på forløbet får gennemgået i forbindelse med indsatsen.
• Download PDF af det arbejdsark, deltagerne på forløbet arbejder med som led i indsatsen.

Ønsker du at indsætte REHPAs slides helt eller delvist i din organisations PowerPoint-skabelon? Så kan du gøre følgende:

• Markér de ønskede slides i den downloadede fil.
• Kopiér slidesene (fx CTRL+C).
• Åbn en tom PPS-skabelon eller den præsentation, hvor slidesene skal indgå.
• Indsæt ved at højre-klikke der, hvor du vil indsætte slidesene, og vælg: Brug destinationstema.
• Det kan give anledning til få justeringer af farver eller tekststørrelser.

Referencer

1. Maribo, T., Ibsen, C., Thuesen, J., Nielsen, C. V., Johansen, J., S., Vind, A., B. (Eds.). (2022). Hvidbog om rehabilitering (1. udg.). Rehabiliteringsforum Danmark.
2. Kræftens bekæmpelse (2023), Barometerundersøgelse, del 2.
3. Refer, I., Hulsbæk, S., Jarlbæk, L., Vind, A. B., & Mikkelsen, T. B. (2024). Rehabiliteringsbehov hos mennesker med livstruende sygdom: Opgørelse af selvrapporterede rehabiliteringsbehov blandt deltagere i forløb ved REHPA Forskningsklinik 2018-2023. REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation.
4. Sundhedsstyrelsen. (2018). Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft.
5. Kræftens Bekæmpelse. (2024a). Sygedagpenge og andre ydelser.
6. Kræftens Bekæmpelse. (2024b). Arbejde og økonomi.
7. Aagesen, M., Tofte, J., Zwisler, A.-D., & Tang, L. (2019). Kræft, rehabilitering og arbejde: Viden, lovgivning, praksis og fremtid. REHPA

Udgivet marts 2026. Senest opdateret marts 2026.