Struktureret palliativ model på plejehjem

Baggrund og formål

Ældre, der flytter på plejehjem, er ofte blandt de mest skrøbelige i vores samfund, og mange lever med demens, flere kroniske sygdomme og komplekse støtte- og plejebehov. Beboere flytter typisk ind som 81-årige og lever i gennemsnit 2,5 år på plejehjem.

Det stiller krav til plejepersonalets faglighed og kompetencer, især i forhold til at identificere og reagere på palliative behov i rette tid. Selvom social- og sundhedshjælpere og -assistenter er de mest gennemgående fagpersoner omkring beboerne, eksisterer palliation som begreb ikke i bekendtgørelsen for social- og sundhedshjælpere og kun i mindre grad for assistenter.

Dertil kommer, at mennesker med demens og andre skrøbelige ældre grundet sygdom og kognitive udfordringer kan have vanskeligt ved at udtrykke kropslige og psykosociale forandringer.

På Rosenlund Plejeboliger i Gladsaxe Kommune oplevede personalet manglende systematik i den palliative indsats, hvilket ofte betød fravær af et palliativt fokus inden beboeres terminale fase. Personalet efterlyste redskaber og viden, der kunne omsætte palliative tilgange til praksis – særligt i arbejdet med beboere med psykiske lidelser, misbrug, udadreagerende adfærd og/eller svær demens.

På den baggrund blev der etableret et samarbejdsprojekt mellem Rosenlund Plejeboliger og REHPA. Projektet er finansieret af Sundhedsstyrelsen SSA-reserve 2022-2025.

Projektets formål var at udvikle og afprøve en palliativ indsats, der styrker livskvaliteten for plejehjemsbeboere og deres pårørende, og samtidig understøtter plejepersonalets kompetencer til at:

• identificere palliative behov
• initiere samtaler om livets afslutning
• udarbejde palliative handlingsplaner
• iværksætte relevante og rettidige indsatser.

Formidling

Projektet er mundet ud i en række praksisnære redskaber og arbejdsgange, der kan understøtte en tidlig, koordineret og helhedsorienteret palliativ indsats formidlet i en pixi.

Målgruppen for pixien er ledere og fagpersoner på kommunale plejehjem, der ønsker inspiration til at styrke den palliative kultur og praksis i egen kommune.

Download pixien til gratis brug i din kommune

Pixien samler følgende materiale – der også kan downloades nedenfor:

• Flowchart for den palliative tilgang
• Handlingsoverblik for palliative forløb
• Samtaleguide til indflytningsamtale/det gode liv-samtalen
• Samtaleguide til Ønsker for Fremtidig Pleje og Behandling-samtalen (FPB-samtalen)

Erfaringer med indsatsen

For at få indblik i erfaringer med indsatsen på Rosenlund Plejeboliger er der gennemført gruppeinterviews med plejepersonalet og individuelle interviews med pårørende.

De kvalitative resultater peger på, at indsatsen har styrket en tidlig, systematisk og koordineret palliativ tilgang.

Personalet oplever, at indsatsen har bidraget til en kulturændring med et fælles sprog og forståelse af palliation blandt hele personalegruppen. Ifølge personalet bliver palliative behov nu identificeret tidligere, hvilket gør det muligt at arbejde mere forebyggende med lindring og livskvalitet. Flowchartet for den palliative tilgang og den systematiske dokumentation af beboeres ønsker til den sidste tid understøtter struktur, kontinuitet og samarbejde på tværs af faggrupper.

FPB-samtalerne opleves af både personale og pårørende som et meningsfuldt redskab, der fremmer inddragelse, afklaring og tryghed, når de afholdes tidligt i forløbet. Personalet fremhæver, at tidlige samtaler giver mulighed for at tilrettelægge plejen på en måde, der respekterer beboerens ønsker, da sygdom og kognitiv svækkelse ofte forværres over tid og kan udgøre en barriere. Samtidig oplever de, at pårørende er bedre forberedt på forløbets udvikling og har større forståelse af, hvordan personalet vurderer og handler i den sidste fase.

Pårørende giver samtidig udtryk for, at det gør en stor forskel at blive inddraget i god tid og få mulighed for at drøfte ønsker til den sidste tid. Ved svær demens eller andre kommunikationsvanskeligheder bliver inddragelse af pårørende særlig vigtig for at sikre, at samtalen afspejler beboerens værdier og præferencer.

Implementeringen vurderes som ressourcekrævende i starten, men relevant og meningsfuld, når procedurerne bliver en integreret del af praksis.

Erfaringerne peger på, at indsatsen fungerer bedst for nyindflyttede beboere, hvor samtaler og screening kan indgå som naturlig del af indflytningsforløbet.

Erfaringerne peger samlet på, at den udviklede tilgang og de tilhørende redskaber er meningsfulde og anvendelige, og at de kan implementeres på andre plejehjem, forudsat at de tilpasses lokale forhold og beboersammensætning.

På baggrund af erfaringerne er der udviklet seks nøglepunkter for implementering af en palliativ tilgang:

1. Tydelig ledelsesopbakning
2. Ensartet dokumentation
3. FPB-samtale tidligt i forløbet
4. Skriftlig information til beboere og deres pårørende
5. Fortløbende justeringer af foranstaltninger
6. Opfølgende undervisning af plejepersonalet.

Projektgruppe

• Jahan Shabnam, forsker, ph.d., REHPA (projektleder)
• Anna Echstrøm, forskningsassistent, REHPA
• Heidi Bergenholtz, lektor, REHPA og Sjællands Universitetshospital
• Thomas Gorlén, speciallæge i almen medicin
• Lisa Anja Petersen, udviklingssygeplejerske, Rosenlund Plejeboliger, Gladsaxe Kommune
• Lilja Dís Snæbjörnsdóttir, demens- og pårørendevejleder, Rosenlund Plejeboliger, Gladsaxe Kommune
• Kirstine Benthien, seniorforsker, Afdeling for Lunge-, Hormon- og Stofskiftesygdomme, Amager og Hvidovre Hospital

Samarbejdspartnere

Projektet er finansieret af Sundhedsstyrelsen SSA-reserve 2022-2025 og er et samarbejdsprojekt mellem REHPA, praktiserende læge Thomas Gorlén og Rosenlund Plejeboliger, Gladsaxe Kommune.