Forside Pall&Rehab

Pall&Rehab

På siden finder du definitioner på palliativ rehabilitering og rehabiliterende palliation, der ofte bruges synonymt.

I REHPA bruger vi fællesbetegnelsen KRP – Koordinering af Rehabilitering og Palliation.

Koordinering af rehabilitering og palliation

Sundhedsstyrelsen udgav Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft i 2012 – opdateret i 2018. Siden er programmet omsat til praksis i regioner og kommuner.

Formuleringer i forløbsprogrammet peger på nye fortolkninger af palliationsbegrebet, og som også indebærer større overlap mellem palliation og rehabilitering i praksis.

REHPAs forskning konkluderer bl.a., at vi fortsat skal definere forskelle og overlap mellem palliation og rehabilitering og i praksis organisere palliation og rehabilitering som samtidige, overlappende, men også forskellige tilgange og indsatser. Det giver både fagpersoner og syge borgere en bredere ramme for at forstå og håndtere de udfordringer, funktionsevnetab og lidelse, som livstruende sygdomme og tilstande kan føre med sig.

Læs mere i artiklen ’Palliation og rehabilitering: Begrebslige og praktiske forskelle og ligheder’ fra tidsskriftet OMSORG.

Forskellige synonyme begreber

Vi har samlet en række definitioner af palliativ rehabilitering og rehabiliterende palliation. Begreberne anvendes ofte synonymt.

Historisk blev palliativ rehabilitering introduceret i en behandlings- og rehabiliteringskontekst. Mens rehabiliterende palliation især er beskrevet inden for en palliativt orienteret kontekst. Begreberne er ikke helt entydigt og endegyldigt defineret, og de beskrivelser, vi anvender, vil kunne findes i andre kilder under andre betegnelser.

Palliativ rehabilitering

Palliativ rehabilitering blev introduceret af den amerikanske onkolog Herbert Dietz i 1969.

Palliativ rehabilitering

Palliativ rehabilitering er bl.a. defineret af Cheville og kolleger i 2017. Begrebet bruges ofte om konkrete tidsafgrænsede interventioner

Palliativ rehabilitering er en tilgang og indsatser, der retter sig mod funktionsevne*, leveret i samarbejde mellem forskellige faggrupper og tilpasset værdierne hos patienter, der har alvorlige og ofte uhelbredelige sygdomme, og som oplever intense og dynamiske symptomer, psykologisk stress og medicinsk sygdom, med henblik på at realisere potentielt tidsbegrænsede mål.

Ad *: Funktionsevne er den danske oversættelse af ’functioning’ og dækker ikke kun over evne, men også over hvad mennesker gør i deres livssammenhænge.

Rehabiliterende palliation

Rehabiliterende palliation blev defineret i 2015 i en banebrydende publikation fra Hospice UK:

Rehabiliterende palliation er et paradigme, der integrerer rehabilitering, muliggør aktivitet og deltagelse, selvstændighed, self-management og egenomsorg i en holistisk model for palliation. Det er en tværfaglig tilgang, hvor alle medlemmer af teamet, inklusive sygeplejersker, læger, og andet sundhedspersonale, samarbejder med patient og pårørende, så de kan nå personlige mål og prioriteter.

Rehabiliterende palliation sigter mod at optimere menneskers funktionsevne og trivsel og gøre dem i stand til at leve så uafhængigt og fuldt ud som muligt, på egne præmisser, på trods af fremskreden sygdom. Det er en tilgang, der sætter folk i stand til at tilpasse sig deres nye livssituation med værdighed og tilbyder støtte til at håndtere tab som følge af forringet helbred.

Rehabiliterende palliation støtter folk til at leve fuldt ud, indtil de dør.

En holistisk tilgang

Begge definitioner beskriver en holistisk tilgang, der både inkluderer lindring og optimering af funktion. De betoner også, at der er tale om en tværfaglig og teambaseret tilgang. Vi kan ikke sige, i hvilket omfang definitionerne afspejler praksis i Danmark.

Tiberini illustrerer overlap mellem rehabilitering og palliation i figuren nedenfor:

Fælles karakteristika ved rehabilitering og palliation (Efter figur i Tiberini og Richardson, 2015)

St. Joseph’s Hospice har produceret filmen ’Rehabilitative Palliative Care: Enabling people to live fully until they die’, der varer knap 14 minutter. Den handler om Lucy på 82 år, der lever med KOL og hendes mål om at kunne gå ud og handle lokalt uden at gå i panik eller føle sig svag.

REHPAs forskning

REHPA har også beskrevet forskelle og overlap mellem rehabilitering og palliation i flere publikationer.

Fra Timm, Thuesen, Clark 2021 i Table 1: Contrasting and comparing the elements of rehabilitation and palliative care

	Rehabilitation	Palliative care
History and key relationships	World War I. Disablement and disability.	The Cold War. Cancer and death.
Focus area and concepts	Functionability, coping ability, hope of normality and inclusion in society, ICF.	Relief of suffering, hope of meaningfulness in the history of life and everyday life, total pain.
Perspective	Short- and long-term goals, function. Development or active maintenance. Control. Doing and becoming.	Mainly short-tern goals. Death as a natural process. Relatedness. Being
Norms	Norm of activity – to contribute, take part.	Passiveness is ligitimized; to receice/to draw back.
Expanded targetgroups	From disabled persons to ‘not yet disabled persons’ in terms of health conditions more broadly spoken. Expanding to advanced stages of the disease.	From terminal ill cancer patients to all persons suffering from life threathning illness + their relatives. Expanding to ealier stages of the disease.
Compliant to	Goal setting and functionality. Discourse of recovery. The individual body as the arena for change.	End-of-life conversations, the acceptance of death etc.