Den tidlige palliation flytter ind i plejeboligerne

I Gentofte Plejeboliger har det længe været et ønske at få styrket en tidlig palliativ indsats for personer allerede ved indflytningen. Det har været et ønske fra både sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og ledere at få flere palliative kompetencer.

Livet er for kort til kurser, der ikke har en betydning i praksis.

Anette Lykke Nielson, underviser fra Center for HR og uddannelse i Region Hovedstaden

– Det ønske taler både ind i Sundhedsstyrelsens anbefalinger og i Gentofte Kommunes værdighedspolitik, hvor vi gerne vil have fokus på livet, mens det er. Samtidig vil vi kunne tale om døden med borgerne, så vi i god tid kan planlægge den sidste del af livet, siger Jeanette Rasmussen, der er udviklingssygeplejerske og tovholder på indsatsen i Gentofte Kommune.

Et vigtigt led i at få styrket indsatsen er et uddannelsesprogram, som er blevet til i samarbejde med Helle Høstrup og Anette Lykke Nielson fra Center for HR og uddannelse i Region Hovedstaden. Det er planlagt, at 300 ledere og medarbejdere fra plejeboliger i Gentofte Kommune i løbet af knapt et år skal igennem de tre moduler, som kompetenceforløbet består af.

Forståelse og færdigheder i palliation

Når en borger flytter ind i en plejebolig skal medarbejderne kunne udrede og planlægge hverdagen ud fra velvære, lindring og livskvalitet samt sundhedsfaglig behandling med udgangspunkt i borgerens levede liv, ønsker, perspektiver og egen fortælling. På kompetenceforløbet får medarbejderne en forståelse for og færdigheder i den eksistentielle samtale og åndelig omsorg.

– Det har været vigtigt, at undervisningen kan leve videre blandt medarbejderne. Livet er for kort til kurser, der ikke har en betydning i praksis, siger Anette Lykke Nielson, der underviser på andet modul af uddannelsen.

Der er indlagt flere hjemmeøvelser i uddannelsen. Det er for at sikre overførsel til praksis, og at deltagerne kan bruge deres viden i hverdagen.

– Deltagerne giver udtryk for, at de har fået øje på ting, de kan skrue på i deres hverdag, også uden at det kræver store ændringer, siger Anette Lykke Nielson.

Kan ikke gøres på én samtale

Opkvalificeringen på det palliative område passer ind i arbejdet med at understøtte et godt liv og en god sidste tid for beboerne i plejeboliger i kommunen. Personalets kompetencer øges og praksis udvikles, så samarbejde med beboerne, de pårørende og de praktiserende læger styrkes. Desuden bliver der også udpeget faglige fyrtårne på alle plejecentre.

– Det er vigtigt, der er nogen, som brænder særligt for palliation. De kan hjælpe med at holde gejsten oppe hos kollegaerne. Samtidig kan fyrtårnene være med til at implementere nogle af de ideer, medarbejderne får med hjem fra undervisningen, siger Pia Ramsgaard, der er forstander på Nymosehave Plejecenter i Gentofte Kommune.

Det er ikke kun en ny beboer, der flytter ind. Det er en hel familie og en families livshistoriske fortælling, der påvirkes.

Jeanette Rasmussen, udviklingssygeplejerske og tovholder på indsatsen i Gentofte Kommune

Implementeringen understøttes generelt med en massiv kommunikativ indsats både til beboere, pårørende og medarbejdere. Fokus er på at styrke indsatsen for tidlig palliation, ved at medarbejderne får et større kendskab til beboeren, som person, styrker samarbejdet med de pårørende og har fokus på livskvalitet og det levede liv. Det sker ved systematisk dataindsamling samt samtaleforløb og samarbejde fra personens indflytning.

Der er udpeget en til to tovholdere pr. plejecenter i kommunen. De skal være med til at systematisere indsatsen og samtalerne om livet og døden med beboerne.

– Medarbejderne taler med beboerne om deres ønsker til livet, den sidste tid og døden i løbet af de første to-tre måneder, efter de er flyttet ind. Medarbejderne er blevet opmærksomme på, at det ikke er noget, de klarer på én samtale. Det kræver mange samtaler over lang tid, siger Helle Høstrup.

Pia Ramsgaard supplerer hende:

– Medarbejderne er blevet opmærksomme på at legitimere de samtaler, der kan afdække beboernes ønsker til livet i den sidste tid. Vi taler om det i personalegruppen og er blevet opmærksomme på, hvor vigtige de her samtaler er.

Pårørende er en ressource

Medarbejderne har også fået øje på, hvordan de pårørende i højere grad kan ses som en ressource og samarbejdspartner. Medarbejderne bruger bl.a. de pårørende til at fortælle dem om beboerens livshistorie, og hvem de er som person.

En meget stor del af beboerne har kognitive problemer, hvilket kan betyde, at de selv kan have svært ved at fortælle om deres liv og vaner.

– Det er ikke kun en ny beboer, der flytter ind. Det er en hel familie og en families livshistoriske fortælling, der påvirkes. Det har medarbejdere taget med sig fra uddannelsen, hvor de på modul 2 oplever en pårørende-fortæller. De har talt om, hvordan de kan bruge de pårørende til at validere beboernes livshistorier på en anden måde, siger Jeanette Rasmussen.

På nogle plejehjem er medarbejderne begyndt at drøfte beboerne på møder, hvor hele personalegruppen, også rengøringspersonalet, deltager. For alle kan bidrage.

– Social- og sundhedshjælperne har den daglige tætte kontakt med beboerne. Rengøringspersonalet ser dem på en anden måde. Sygeplejerskerne oplever dem på en tredje måde. Alles overvejelser og betragtninger er vigtige at få med, når vi taler om tidlig palliation. Vi har gjort det tidligere, men nu har vi systematiseret det yderligere. Frem for primært at tænke på og at tale om beboerens terminale tid i forhold til palliation, taler vi nu om det gode liv og tidlig palliation, og hvordan vi kan få fokus på de små glæder og gener og imødekomme deres ønsker til den sidste tid, siger Jeanette Rasmussen.

Plejecentrene inspirerer også hinanden på tværs af kurserne, hvor deltagerne er blandet fra forskellige plejeboliger.

– Dette er helt bevidst. Vi oplever, at de gode ideer bliver delt på tværs, og det er en gevinst for alle, slutter Jeanette Rasmussen.