Hjerterehabilitering gennem 25 år
Hjerterehabiliteringen har flyttet sig langt siden 1997. Over de seneste 25 er hjertesygdom gået fra primært at være en livstruende sygdom til også at være en kronisk sygdom, og flere målgrupper for rehabilitering er kommet til. Det stiller nye krav til rehabilitering.
Hjertesygdom er i dag ikke kun en livstruende sygdom. Mange lever i dag med en hjertesygdom som en kronisk sygdom i mange år. I takt med den udvikling har der været et øget behov for at skabe en rehabiliterende indsats til mennesker med hjertesygdom på tværs af sygdomme og tilstande.
WHO’s definition af hjerterehabilitering fra 1993 beskriver, at formålet med hjerterehabilitering er at forbedre hjertepatienters funktionsniveau, fjerne eller mindske aktivitetsrelaterede symptomer og minimere graden af invaliditet. Samtidigt skal hjerterehabiliteringen hjælpe hjertepatienten til at vende tilbage til en rolle i samfundet, de selv finder tilfredsstillende.
Forskning har vist, at hjerterehabilitering har en positiv effekt i forhold til helbredsrelateret livskvalitet og funktionsniveau blandt patienter med hjertesygdom. Hjerterehabilitering reducerer desuden risikoen for genindlæggelse. Patienter, der har fået tilbudt hjerterehabilitering, er også mere tilbøjelige til at tage imod anden forebyggelse, som sundhedsprofessionelle anbefaler, for at øge livskvaliteten og livslængden hos patienterne.
Syv elementer i rehabilitering
Hjerterehabilitering i Danmark dækker i dag over en integreret indsats med flere forskellige elementer. I 2004 udarbejdede Sundhedsstyrelsen en vejledning, der beskriver syv elementer, der kan indgå i hjerterehabilitering – denne vejledning følges fortsat:
- Farmakologisk behandling og risikofaktor kontrol
- Tilbud om hjælp til rygestop
- Vejledning i hjerterigtig kost
- Fysisk træning
- Psykosocial støtte til patienter
- Psykosocial støtte til pårørende
- Undervisning i sundhedsfremmende adfærd og sygdomsmestring.
Det betyder, at danske hjertepatienter kan få hjælp til et bredt udsnit af de udfordringer, der kan følge en hjertesygdom.
Vi har i Danmark haft mulighed for at forske i hjerterehabilitering, og i dag er Danmark godt med i forhold til førende lande, når det kommer til hjerterehabilitering – både forskningsmæssigt og i klinisk praksis.
Konference sætter spot på udvikling i hjerterehabilitering
I anledningen af, at det er 25 år siden, at hjerterehabilitering blev anbefalet for første gang i en klinisk retningslinje, har DEFACTUM, RKKP – Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram, Sundhedsdatastyrelsen, Hjerteforeningen og REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation arrangeret en stor konference, der tager udgangspunkt i den aktuelle status og udvikling på området.
– I Danmark er vi lige nu midt i en vigtig proces i forhold til at udflytte flere aktiviteter fra sygehusene til kommunerne, for at bringe rehabiliteringen tættere på borgerne. Det har stor betydning, at kvaliteten af hjerterehabilitering fastholdes i forbindelse med, at opgaven flytter ud i i det nære sundhedsvæsen. Det er noget af det, vi sætter spot på til konferencen.
Ann-Dorthe Zwisler, hjertelæge og professor ved REHPA.
Konferencen finder sted den 25. april 2023 i Middelfart.
På konferencen vil keynote speaker, professor Rod Taylor (Glasgow University) give en ‘state of the art’-forelæsning om, hvad vi – fra et forskningsperspektiv – ved om hjerterehabilitering i dag.
Derefter sætter en række parallelsessioner spot på centrale og helt aktuelle temaer i hjerterehabilitering i Danmark. Parallelsessionerne fokuserer på praksis: Hvad kan du tage med hjem til din egen kontekst, og hvad kan vi i fællesskab gøre for at sikre hjerterehabilitering af høj og ensartet kvalitet i fremtiden.
Professor Ann-Dorthe Zwisler, overlæge Charlotte Glümer og professor Thomas Maribo holder faglige oplæg om hjerterehabilitering set fra sygehus-, kommunalt og forskningsperspektiv. Dagen afsluttes med en paneldebat mellem faglige organisationer på området.
Deltagelse koster 1.100 kr. Prisen er inkl. moms.
