Hjerterehabilitering i Danmark gennem 25 år
I de seneste 25 år er hjertesygdomme gået fra at være en livstruende sygdom til også at være en kronisk sygdom. Det betyder, at hjerterehabilitering kun er blevet endnu vigtigere. Det var ét af budskaberne til konferencen ’Hjerterehabilitering i Danmark – hvad nu?’, der blev afholdt den 25. april 2025 i Middelfart.
Hjerterehabiliteringskonferencen markerede 25-året for den første kliniske retningslinje, der anbefalede rehabilitering til hjertepatienter i Danmark. Konferencen var arrangeret af DEFACTUM, Hjerteforeningen, REHPA, RKKP og Sundhedsdatastyrelsen.
Anne Kaltoft, direktør for Hjerteforeningen, åbnede konferencen.
Når flere overlever en hjertesygdom, er det vigtigt at fokusere på, hvilken hverdag patienten vender tilbage til. Og der er vi ikke helt i mål.
Anne Kaltoft, direktør for Hjerteforeningen
Hun fortsætter:
Patienten er optaget af, hvem der kan støtte dem, men ifølge Hjerteforeningens undersøgelse fra 2021 ’Livet med en hjertesygdom’, ved hver femte hjertepatient ikke, hvor de skal henvende sig, hvis de oplever en forværring af deres sygdom. Vi skal have gjort overgangene bedre for patienterne, så de ved, hvem der griber dem, når de udskrives fra sygehuset. Et bedre samspil mellem sygehuset, egen læge og kommune er nødvendigt for at sikre hjerterehabilitering til alle patienter.
Hjerterehabilitering gør en forskel
Anne Kaltoft fortalte om sit møde med hjertepatienten Jan, der, fordi han var ressourcestærk og havde et godt netværk til at hjælpe ham, fik den rigtige støtte og rehabilitering til at leve et godt liv med sin hjertesygdom.
Vi ved, at social ulighed spiller en stor rolle i rehabiliteringen. Derfor er vi nødt til at have et øget fokus på de patienter, der ikke kan selv. Vi skal differentiere indsatsen. Samarbejdet mellem sygehuset og kommunen skal ganske enkelt være tættere, så vi kan give det rigtige tilbud – og ikke mindst hjælpe patienterne hen til de rigtige indsatser.
Anne Kaltoft
Keynote speakeren, professor i sundhedstjenesteforskning, Rod Taylor fra University of Glasgow var enig i, at det er nødvendigt at differentiere rehabiliteringen til forskellige patientgrupper. I sit oplæg fortalte han, at socialt udsatte er mere tilbøjelig til slet ikke at blive henvist til rehabilitering ved hjertesygdom.
Studier viste allerede sidst i 1980’erne, at hjerterehabilitering virker. Patienter, der modtager rehabilitering, har mindre risiko for at dø de første tre år efter diagnosticering. Derfor er det vigtigt, at vi kan tilbyde den rigtige rehabilitering til mennesker med hjertesygdom.
Rod Taylor, professor i sundhedstjenesteforskning ved University of Glasgow
Fremtiden for hjerterehabilitering
I sit oplæg gennemgik Rod Taylor nogle af de største forskningsmæssige fund i hjerterehabilitering i Danmark og internationalt. Og der er sket store fremskridt i opfattelsen af, hvad hjerterehabilitering er.
Rehabilitering er meget mere end motion, der ellers var det eneste fokus i begyndelsen. I dag handler rehabilitering om kost, motion, psykosocial tilgang, rygning, inddragelse af pårørende. Alt i alt en mere holistisk tilgang. Samtidig er hjerterehabilitering også så småt rykket fra at være hospitalsbaseret til at tage udgangspunkt i patientens hjem.
Rod Taylor
Inden konferencedeltagerne skulle ud til den første parallelsession, talte Rod Taylor afslutningsvist om, hvad han tror, fremtiden bringer for hjerterehabilitering:
Hvis jeg skal kigge lidt i krystalkuglen for hjerterehabilitering, så tror jeg, at vi i fremtiden skal tænke på nye målgrupper i rehabiliteringen. De skrøbelige patienter og dem, der har multimorbiditet, bør om 25 år have rehabiliteringsprogrammer specifikt henvendt til dem. Studier viser, at de kan opnå gode resultater med rehabilitering, og med al sandsynlighed er det målgrupper, der vokser de næste år. Det bør tilskynde os til at sikre, at gruppen får den rigtige rehabilitering.
Rod Taylor
