Spring til hovedindhold

Hjerterehabilitering skal inddrage patienterne, så det give mening for dem

Nynne Barchager sætter i sit ph.d.-projekt “Men jeg er jo en helhed” fokus på meningsskabelse, perspektiver og patientinddragelse i hjerterehabilitering.

I et år har Nynne Barchager fulgt fem mennesker med iskæmisk hjertesygdom. Hun deltog i aktiviteterne i deres rehabiliteringsforløb sammen med dem og interviewede dem tre gange over et år, både før og efter deres deltagelse i hjerterehabilitering.

Vi ved, at det er vigtigt at inddrage patienten, hvis rehabiliteringsforløbet skal være en succes. Men der er stor forskel på idealet om medinddragelse, og hvad der sker i praksis. Jeg har undersøgt rehabiliteringsindsatsen som institution, patienters egne perspektiver på deres sygdom, og hvad der sker i mødet mellem patienten og de sundhedsprofessionelle.

Nynne Barchager, ph.d.

I 2010 indførtes hjertepakkeforløbene, og her blev patientinddragelse formelt sat på dagsordenen. Ifølge Nynne Barchager er der en vis uklarhed om, hvad patientinddragelse betyder, og hvordan patienten skal inddrages i eget forløb.

Det er let at tage for givet, at når vi siger ”patientinddragelse”, så ved alle, hvad det går ud på. Men det er faktisk ikke helt oplagt. Og det vil være forskelligt fra praksis til praksis, hvordan patienten kan inddrages meningsfuldt. Der er for eksempel forskel på, hvordan patienten kan indgå i et behandlingsforløb og i et forebyggende forløb som hjerterehabilitering. Derfor er det også vigtigt at forholde sig til, hvad patientinddragelse betyder i den konkrete kontekst, og hvordan det bliver relevant i den specifikke sammenhæng.

Nynne Barchager, ph.d.

Mere opmærksomhed på patienters perspektiver og subjektive viden

Forside på Nynne Barchagers ph.d.-projekt 'Men jeg er jo en helhed. Billede: Momir Subotic
Forside på Nynne Barchagers ph.d.-projekt ‘Men jeg er jo en helhed. Billede: Momir Subotic

Med sin ph.d.-afhandling vil Nynne understøtte udviklingen af den professionelle indsats for iskæmiske hjertepatienter i ambulante rehabiliteringsforløb ved blandt andet at skabe en indsigt i patienters perspektiver og måder at skabe mening med sygdom.

Som indsats er hjerterehabilitering i høj grad rettet mod at formidle viden til patienten; om hjertet og livsstilens betydning for udvikling af hjertesygdom. Hvis man ser på, ”hvem der inddrages i hvad”, kan man sige, at det først og fremmest er patienten som inddrages i sundhedsfaglig viden. Her er det, at patientens perspektiver og problemforståelser let går tabt. Patienterne danner deres eget billede af deres sygdom og har deres egne forståelser af, hvorfor de er blevet syge, og hvad der er relevant at gøre i netop deres tilfælde og situation. De trækker på den sundhedsfaglige viden, som de får fra forskellige sundhedsprofessionelle, men de bruger også erfaringsbaseret viden og en biografisk forståelse af deres egen historie og sygdomsforløb.

Nynne Barchager

Hun fortsætter:

Man kan sige, at de sundhedsprofessionelle går glip af vigtig viden, nemlig viden om de forståelser, den livssituation og de problemer, som patientens sygdomshandlinger formes af. Det kan samtidig være vanskeligt at ændre på for de sundhedsprofessionelle individuelt, da der er masser af institutionelle krav og reguleringer af deres praksis og kontakt med patienten, på måder som ikke nødvendigvis efterlader meget plads til et fokus på patientens perspektiver og viden.

Nynne Barchager

Men det er vigtigt, fordi indsatsen risikerer at blive irrelevant for patienten, hvis den ikke formår at forholde sig til og inddrage det som er relevant og betydningsfuldt fra patienternes perspektiver.

Læs hele Nynne Barchagers ph.d.-afhandling