Marginaliserede livsafslutninger – Håb og behov ved livets afslutning for ældre grønlændere i en socialt udsat position i Danmark
Livets afslutning for mennesker med grønlandsk baggrund, der lever på kanten af samfundet, er langt fra, hvad de fleste forbinder med ’den gode død’. Det viser en ny rapport fra REHPA. Der er brug for rammer, som kan åbne for en reel adgang til palliation. Viden om gruppens særlige behov og håb kan have stor betydning og give en bedre afslutning på livet.
Forskning viser, at socialt udsatte ikke har samme adgang til en palliativ indsats som andre borgere. De risikerer at afslutte livet i fattigdom, social isolation og smerte langt fra de etablerede forestillinger om, hvordan ”den gode død” bør være. Mennesker med grønlandsk baggrund er overrepræsenterede blandt socialt udsatte i Danmark.
Vibeke Graven, der er seniorforsker ved REHPA, har udarbejdet en rapport, der undersøger håb og behov ved livets afslutning hos ældre grønlændere i en socialt udsat position i Danmark.
– Der er brug for en særlig indsats for at kunne hjælpe ældre socialt udsatte grønlændere ved livets afslutning, men vi mangler viden om gruppens særlige håb og behov. Med støtte fra Aalborg Kommune og Fonden Ensomme Gamles Værn har vi fået mulighed for at undersøge feltet. Rapporten giver et indblik i, hvordan gruppens massive sociale problemer væver sig ind i det samlede lidelsesbillede ved livets afslutning. Samtidig kan rapporten inspirere til indsatser, der kan understøtte livskvalitet blandt socialt udsatte mennesker med grønlandsk baggrund med livstruende tilstande, fortæller Vibeke Graven.
Systemet spænder ben
Rapporten viser, at socialt udsatte mennesker med grønlandsk baggrund er en ekstremt marginaliseret gruppe. Projektet har givet indsigt i, hvordan den sociale lidelse i den sidste del af livet kan væve sig ind i det samlede lidelsesbillede hos ældre grønlændere i en socialt udsat position. Ofte er deres død præget af at have levet et liv med psykiske og kulturelt betingede traumer samt en omfattende stigmatisering.
Denne marginalisering betyder, at gruppen i praksis har en begrænset adgang til palliation. Det danske sundhedssystem er komplekst. Det grønlandske system er meget anderledes end det danske. Det danske system er ikke indrettet til at tage hensyn til behov for hjælp til at navigere i systemet. Desuden er der en væsentlig sprogbarriere, da der er en manglende opmærksomhed på grønlænderes behov for og ret til tolkning. Det resulterer i strukturel diskrimination af gruppen, forklarer Vibeke Graven:
– Det kræver en fælles indsats på tværs af tilgange, fagligheder og institutionelle kontekster at sikre reel adgang til en palliativ indsats til ældre grønlændere i en socialt udsat position. Rapporten konkluderer, at opsøgende, ledsagende og brobyggende arbejde er afgørende for at hjælpe til identifikation af behov og navigation i systemet.
Et helhedsperspektiv på livskvalitet
Vibeke Graven påpeger, at hverdagslivet og den grønlandske kulturbaggrund fremstår som vigtige pejlemærker for, hvordan gruppens behov og håb kan understøttes ved livets afslutning. Et helhedsperspektiv på livskvalitet ved livets afslutning er her afgørende. Den grønlandske sundhedsmodel Peqqissuserput kan være en inspiration til forståelse for, hvordan aspekter som åndelighed, fællesskab, natur, mad og traditioner kan være forbundne og af betydning for livskvaliteten ved livets afslutning.
Rapportens analyseafsnit er delt op i fire hovedafsnit. Hvert afsnit indledes med en fortælling, der illustrerer de komplekse problemer, der karakteriserer målgruppen. Hver analysedel afsluttes med en række opmærksomhedspunkter. Anbefalingerne er primært formuleret til fagpersoner, der arbejder med socialt udsatte grønlændere i praksis og på ledelsesniveau. De kan også give inspiration til politisk og administrative beslutningstagere.
Find alle opmærksomhedspunkterne i rapporten.
Rapporten konkluderer, at for at give ældre socialt udsatte grønlændere reel adgang til palliation kræver det en indsats på tværs af forskellige tilgange, fagligheder og institutionelle kontekster. Det er nødvendigt at samarbejder på tværs om at identificere og understøtte målgruppens behov. Opsøgende, ledsagende og brobyggende arbejde er afgørende for at hjælpe til identifikation af behov og navigation i systemet.
– Palliation bør tilpasses gruppens særlige behov. Det er afgørende at have fokus på, hvor der for det enkelte menneske kan findes håb og lindring. Viden om og anerkendelse af grønlandsk kultur og konsekvenserne af en lang koloniseringshistorie kombineret med en oprigtig interesse for, hvad det enkelte menneske tillægger betydning, kan hjælpe med at vise vejen. Det har vi oplevet i løbet af projektet, siger Vibeke Graven.
Pulje til palliative indsatser til udsatte borgere
I en pulje med 11,8 millioner kr. har Sundhedsstyrelsen inviteret kommuner og regioner til at søge midler til projekter, der skal udvikle og udbrede palliative indsatser til udsatte borgere, herunder udsatte ældre borgere. Læs mere om puljen på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Der er ansøgningsfrist den 1. oktober 2024.
