Mennesker med atrieflimren søges til forskningsprojekt med blandt andet medicinsk yoga

Psykiske reaktioner som bekymringer og angst og oplevelsen af nedsat livskvalitet er almindelig for mennesker med atrieflimren. Mange kan ikke fortsætte det liv, de levede, før de fik atrieflimren, fordi noget er ændret – både i krop og sjæl – som følge af at have fået en hjertesygdom. Et forskningsprojekt som bl.a. trækker på erfaringer fra Svendborg Kommunes projekt Hjerterytmerehabilitering sætter fokus på rehabilitering og støtte til patienter og deres pårørende.

Medicinsk yoga som del af rehabiliteringen

Forskning viser, at medicinsk yoga, MediYoga kan virke dæmpende på hjerterytmeforstyrrelser, bekymringer, angst, depression og forbedre livskvaliteten. Nogle oplever også at de kan stoppe eller begrænse anfald af atrieflimren ved brug af MediYoga-øvelser. Derfor er MediYoga en væsentlig del af forløbet. Forløbet bygger videre på gode erfaringer fra projektet i Svendborg Kommune, som har gode erfaringer med MediYoga. I Svendborg Kommune deltog 43 personer med hjerterytmeforstyrrelser, og tilbagemeldingerne viser at bl.a. MediYoga gør en forskel:

Når man sidder og mediterer, så får jeg lidt ro i sjælen og ja, jeg får åndedrættet under kontrol. Hvis jeg får det skidt derhjemme en dag, så kan jeg godt sætte mig ned og lige bruge et par af de øvelser, jeg har lært, fordi de hjælper, så man kan få vejret på en bedre måde.

Fortæller en mand der deltog i projektet i Svendborg Kommune (se yderligere kommentarer og citater fra deltagerne i Svendborg Kommunes evalueringsrapport nederst på siden).

Forløbet er også målrettet de pårørende, og som en kvinde, der deltog i projektet i Svendborg, fortalte, så kan de pårørende have et stort behov for at deltage:

For vores vedkommende har det været meget vigtigt. Min mand er hundeangst for, at man kan dø af atrieflimren. Så at høre andre pårørende, som sidder med de samme spørgsmål, samme angst, samme bekymring, det giver en fællesskabsfølelse, og det letter det egentlig. I hvert fald for min mand, har det gjort.

Der er planlagt to forløb i Nyborg fra hhv. uge 45 og 47, 2020, og der er ledige pladser til begge forløb, som består af:

• Et 4-dagesophold på REHPA. Opholdet er gratis og inklusive overnatning i enkeltværelse samt forplejning.
• 12 x MediYoga, ca. en gang om ugen, enten ved fremmøde et sted på Fyn eller hjemmefra på en digital platform. Vi arbejder på at finde en central lokation på Fyn.
• En 2-dagesopfølgning på REHPA i 2021.

Hvem kan deltage

Man kan deltage selv eller sammen med sin pårørende, hvis man:

• Har atrieflimren (anfaldsvist eller konstant, bekræftet af EKG ved lægen).
• Er pårørende til en patient med atrieflimren, der deltager i forløbet.
• Har brug for hjælp til at finde fodfæste i livet med atrieflimren.
• Kan og vil deltage aktivt i forløbet.
• Kan klare dig/jer selv, da et internatophold på REHPA ikke rummer mulighed for hjælp til personlig pleje og lægefaglig hjælp.
• Kan og vil bidrage til REHPAs vidensindsamling via dialog, spørgeskemaer, interviews, mv. Du vil blive bedt om at give samtykke til dette, hvilket er en forudsætning for at kunne deltage.
• Kan tale og forstå dansk.
• Er over 18 år.

Forløbet er udviklet i samarbejde mellem Svendborg Kommune, Odense Universitetshospital, Rigshospitalet, Institut for Psykologi på Syddansk Universitet og REHPA.

Åben for ansøgning

Der er ledige pladser på forløbene både i uge 45 og 47.
Læs mere om forløbet og om at være på REHPA (forløbet er ikke længere tilgængeligt).
Kontakt gerne REHPA for mere information på telefon: 30 57 10 59 eller mail: rehpa.ophold@rsyd.dk

Gode erfaringer fra Svendborg Kommune

Forskningsprojektet hos REHPA bygger videre på vigtige erfaringer og resultater fra et rehabiliteringsprojekt, som Svendborg Kommune har gennemført i 2018-2020 for mennesker med atrieflimren.

Projektet i Svendborg havde fokus på at supplere den medicinske behandling med et rehabiliteringsforløb rettet mod den enkeltes livskvalitet herunder også oplevelsen af uro og dermed at mindske risikoen for angst og depression. Projektet har været støttet af SATS-puljemidler fra Sundhedsstyrelsen, og er en videreudvikling af kommunens nuværende hjerterehabiliteringstilbud til at inkludere borgere med atrieflimren. Der har været et særligt fokus i projektet på udvikling af en model for samarbejde og koordinering mellem sygehus og kommune, med fokus på social ulighed i sundhed samt screening, opsporing og håndtering af psykologiske aspekter af sygdommen.

Resultater fra projektet er udgivet i rapporten: Rehabiliteringsforløb til mennesker med atrieflimren – Evaluering af projekt Hjerterytmerehabilitering, Svendborg Kommune.