Ny kortlægning af kræftopfølgning og palliation i almen praksis

Praktiserende læger føler sig langt hen ad vejen kompetente til at afdække kræftpatienters behov, specielt i forhold til anden sygdom og psykiske senfølger, men færre føler sig kompetente til at afdække fysiske og seksuelle senfølger. Det viser en ny kortlægning, som Forskningsenheden for Almen Praksis ved SDU har lavet.

Siden 2017 har der været fokus på, hvilken rolle almen praksis har i kræftopfølgning og palliation. Kortlægningen viser, at ni ud af 10 kræftpatienter har en fast kontaktperson hos deres praktiserende læge, men kun knap en tredjedel af de praktiserende læger har implementeret systematiske indsatser til kræftopfølgning i deres praksis.

Kræftopfølgning og palliation er allerede en integreret del i almen praksis. Mange praktiserende læger og deres personale kender ofte kræftpatienterne godt og har behandlet deres øvrige sygdomme både før, under og efter et kræftforløb. Derfor spiller den praktiserende læge også en rolle i kræftopfølgningen og i den palliative behandling. Men de indsatser, den almene praksis leverer, kan gøres mere systematiske, og der er behov for eksempelvis efteruddannelse og lettere henvisningsmuligheder med fokus på specielt seksuelle- og fysiske senfølger.

Dorte Ejg Jarbøl, professor ved Forskningsenheden for Almen Praksis og praktiserende læge i Kerteminde

Samarbejde om data og anbefalinger

FEA’s kortlægning kommer samtidig med REHPAs kortlægning af kræftrehabilitering, der er gennemført blandt sengeafdelinger og ambulatorier, terapiafdelinger og kommuner. Forskerne bag de to kortlægninger har samarbejdet og delt resultaterne fra undersøgelserne med hinanden. Begge kortlægninger kommer med en række anbefalinger, og der er også lavet en fælles anbefaling på tværs af de to kortlægninger.

Den fælles anbefaling fra de to kortlægninger lyder:

• Sikring af samarbejde på tværs af sektorer
  Det anbefales, at kendskabet til og kommunikation om rehabilitering på tværs af hospital, almen praksis og kommuner styrkes via fælles terminologi, strategier og værktøjer. Dette ses som en forudsætning for, at patienterne oplever sammenhængende og koordinerede rehabiliteringsforløb.

Kortlægningen af kræftopfølgning og palliation i almen praksis kommer med tre anbefalinger:

• Udbredelse og implementering af systematiske indsatser
  Kendskabet til systematiske indsatser til kræftopfølgning og palliation med fokus på overgangen fra aktiv kræftbehandling på sygehuset til opfølgning i almen praksis bør videreudvikles og udbredes. Det skal sikre en proaktiv og tilgængelig praktiserende læge for alle patienter med kræft.

• Mere viden og efteruddannelse om senfølger til kræft vil styrke kræftopfølgningen
  Fremtidige vejledninger og efteruddannelsestilbud bør udbreder viden om kræftpatienters senfølger. Det ses som en forudsætning for praktiserende lægers muligheder for at afdække og håndtere patienternes senfølger.

• Udvikling af samarbejdsflader, kommunikation og relationer
  For at øge patienternes oplevelse af sammenhængende forløb og for at give de praktiserende læger kendskab til planlagt behandling og opfølgning bør den gode kræftepikrise videreudvikles og implementeres.

Det anbefales endvidere at videreudvikle kommunikationsvejene både digitalt og indholdsmæssigt, der ses som en forudsætning for fælles kommunikationsstrategier, som eksempelvis fælles videokonsultationer.

Læs hele Kortlægningen af kræftopfølgning og palliation i Almen Praksis 2021

REHPAs kortlægning af kræftrehabiliteringen kommer frem til disse tre anbefalinger om rehabilitering til mennesker med kræft:

• Systematisk behovsvurdering til alle
  Det anbefales, at der udvikles en tværfaglig og tværsektoriel standard for spørgsmål og arbejdsgange i en systematisk behovsvurdering. Dette ses som en forudsætning for, at alle kræftoverlevere med behov for rehabilitering identificeres.

• Rehabiliteringsindsatser til forskellige målgrupper
  Det anbefales, at der udvikles og sikres evidensbaserede rehabiliteringsindsatser, som kan tilgodese variationen i problemer og behov hos mennesker med kræft. Dette ses som en forudsætning for, at evidensbaseret rehabilitering er til rådighed for alle målgrupper.

• Udvikling af modeller der tilgodeser hele spektret af rehabiliterings- og palliative behov
  Det anbefales, at der udvikles modeller for, hvordan rehabilitering og palliation kan koordineres. Dette ses som en forudsætning for, at behov for rehabilitering og palliation tilgodeses hos alle mennesker med kræft, herunder fremskreden kræft, også selv om disse ikke er i målgruppen for specialiseret palliativ indsats.

Læs hele REHPA-rapporten Kræftrehabilitering i Danmark – Status og udvikling fra 2017 til 2021