Ny national klinisk retningslinje for behandling, pleje og rehabilitering af patienter, der får amputeret ben
Mennesker, der får amputeret et ben pga. dårligt kredsløb oplever ofte væsentlige problemer med livskvaliteten og har stort behov for rehabilitering. Samtidig kan der være behov for palliativ indsats, da mere end 50 % dør inden for 12 måneder efter amputationen. Det er et felt, hvor der ikke eksisterer megen evidens, men nu har en arbejdsgruppe samlet den eksisterende viden og beskrevet nationale retningslinjer for området.
Fagligt Selskab for Ortopædkirurgisk Sygepleje har i samarbejde med en række faglige miljøer netop udgivet ’National Klinisk Retningslinje for perioperativ behandling, pleje samt tidlig rehabilitering til patienter som får foretaget større benamputationer’. Formålet med retningslinjen er at sikre en evidensbaseret indsats af ensartet høj kvalitet på tværs af landet, medvirke til hensigtsmæssige patientforløb og vidensdeling på tværs af sektorer og faggrupper samt prioritering i sundhedsvæsenet.
Den kliniske retningslinje kommer med anbefalinger på fem udvalgte områder af den behandling, pleje og tidlige rehabilitering, som patienter, der får amputeret ben på grund af dårligt kredsløb, får tilbudt de første 21 dage efter operationen.
Det er første gang, der i Danmark findes national retningslinje på området, og selvom det har vist sig, at der er meget begrænset evidens på området, så er det et stort fremskridt, at der nu er en fælles retningslinje at arbejde ud fra.
At få amputeret et ben betyder store livsomvæltninger, og at der er behov for rehabilitering i den situation er nok indlysende for de fleste. At der også kan være behov for palliation er måske ikke så umiddelbart indlysende. Men data viser, at op til 50 % af de mennesker, der får amputeret et ben på grund af dårligt kredsløb, vil dø inden for de første 12 måneder, så der er god grund til også at tænke lindring ind i de tilbud, man har til disse patienter.
Ulla Riis Madsen, formand for arbejdsgruppen og forsker for REHPA og på Holbæk Sygehus
Nu forestår et arbejde rundt omkring på sygehusene og i kommunerne med at få implementeret anbefalingerne, og her er de forskellige faglige miljøer, der har stået bag udarbejdelsen vigtige drivkræfter.
Ulla Riis Madsen
Flere retningslinjer klar i 2021
Arbejdsgruppen retningslinjerne har fået midler fra Sundhedsstyrelsen til at udarbejde endnu en national kliniske retningslinje, som vil blive en fortsættelse, idet den vil omhandle rehabiliteringsforløbet efter den perioperative periode. Arbejdet forventes at starte den 1. september 2020, så arbejdsgruppen forventer at offentliggøre den næste retningslinje på området med titlen ’National klinisk retningslinje for rehabilitering og proteseforsyning til patienter som får foretaget større ben amputationer’ den 31. august 2021.
Den kliniske retningslinje er udarbejdet på vegne af Fagligt Selskab for Ortopædkirurgisk Sygepleje i samarbejde med Dansk ortopædisk selskab, Danske Fysioterapeuter, Danske Bandagister og NARD.
Hovedforfattere: Ulla Riis Madsen, Hanne Popp, Pia Søe Jensen, Mette Pfeiffer, Lene Jæger, Anders Tange, Line Lyskjær, Paulette Larsen, Lis Kjær Larsen, Eskild W. Henneberg, Lone Nikolajsen, Helle Rømer, Maiken Bay Ravn, Ingerlise Rønfeldt.
Kontaktperson: Ulla Riis Madsen, REHPA og Holbæk Sygehus
