Spring til hovedindhold

Palliativt beslutningsstøtteværktøj skal sikre, at patienternes ønsker høres på Kirurgisk Afdeling

På Kirurgisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital har medarbejderne hen over sommeren taget deres nye Beslutningshjælper i brug. Beslutningsstøtteværktøjet skal hjælpe de palliative patienter på afdelingen med at træffe beslutninger om deres sygdomsforløb og sidste tid.

Center for Fælles Beslutningstagning har udviklet den generiske BeslutningshjælperTM. I foråret 2023 indledte Kirurgisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital arbejdet med at udvikle en Beslutningshjælper målrettet afdelingens palliative patienter.

– Vi har arbejdet meget med de palliative forløb i afdelingen. Vi har undersøgt, hvor mange palliative patienter og pårørende vi har, hvor de er i vores afdeling, og hvad vi kan tilbyde dem, siger Ole Toftdahl Sørensen, der er chefsygeplejerske på Kirurgisk Afdeling.

Ole Toftdahl Sørensen, chefsygeplejerske på Kirurgisk afdeling på Sjællands Universitetshospital.

Han fortsætter:

– Vi troede, vi vidste, hvilke af vores tilbud vi skulle give vores patienter, men det kneb at følge nogle af patienternes ønsker, viste det sig. Beslutningsstøtteværktøjet kan hjælpe os med at holde patienternes ønsker for øje.

Region Sjælland har en ambition om at udrulle Fælles Beslutningstagning i hele regionen. Derfor fik afdelingen midler fra regionens Kræftpulje til at starte implementering af Fælles Beslutningstagning og til at udvikle en Beslutningshjælper.

Tilpasset klinikeres behov

Undervejs i udviklingen af beslutningsstøtteværktøjet har der været gode faglige diskussioner blandt medarbejderne.

Pia Christel Hansen, projektleder på implementeringen

– Det har været vigtigt at have vores forskellige fagligheder med hele vejen. Beslutningsstøtteværktøjet taler ind i kerneværdien af faglighederne. Det kan være svært at dissekere sin egen beslutningsproces. Der er stor forskel på de forskellige faggruppers tilgang til palliationen, siger Pia Christel Hansen, projektleder på implementeringen.

Som Ole Toftdahl Sørensen udtrykker det, så vælger mange det kirurgiske speciale for at operere patienterne, helbrede dem og ikke se dem igen.

– De palliative patienter er en lille gruppe i vores afdeling, men de fylder meget for klinikerne. Derfor vil vi gerne give personalet de bedste værktøjer til at håndtere patienterne på den bedste mulige måde, så både patienter, pårørende og personale oplever det som et godt forløb – også når vi ikke nødvendigvis kan helbrede, uddyber Ole Toftdahl Sørensen.

Det har været vigtigt, at beslutningshjælperen også er tilpasset de behov, klinikerne har i hverdagen.

Clara Hilstrøm Andersen (th), er klinisk sygeplejespecialist og primusmotor på implementeringen i praksis. Hun står sammen med de to palliationsansvarlige overlæger, Saadia Khan (tv) og Lene Kirkeby(m) på Kirurgisk Afdeling, da beslutningshjælperen var klar til brug i afdelingen.

Clara Hilstrøm Andersen (th), klinisk sygeplejespecialist og primusmotor på implementeringen i praksis.

– Det kan være svært at tage samtalerne om døden og den sidste tid med patienter og pårørende. Vi håber, at beslutningshjælperen vil hjælpe os, særligt i weekend- og aftenvagterne, hvor dem med speciale i palliation ikke nødvendigvis er på arbejde. Værktøjet hjælper os til at fastholde aftalerne, fordi alle kan se i patientens journal, at vi har haft samtalen, og hvilke beslutninger der er truffet sammen med patienten, siger Clara Hilstrøm Andersen.

Kræver stor ledelsesinvolvering

Det kan være svært at fastholde den aftalte plan, fordi beslutninger jævnligt skal justeres på baggrund af faglige perspektiver. Der kan det være en udfordring at have patienten med hele tiden.

– Det kan være svært at vide, hvornår patienterne skal inddrages, når der sker en ændring. Derfor er det også en fornøjelse at opleve, hvordan de faglige diskussioner har fyldt på afdelingen, og hvordan alle har været engagerede i det. Vi har vist alle fået støvet nogle antagelser af undervejs. Og det har også krævet noget ledelsesinvolvering undervejs for at sætte en retning. Men folk brænder virkelig for det, siger Ole Toftdahl Sørensen.

Både sygeplejersker og læger har været involverede i udviklingen af værktøjet. Derfor er det heller ikke tiltænkt en bestemt faggruppe, men kan bruges af de medarbejdere, der møder patienten og de pårørende.

Afklaring og tryghed for patienter og pårørende

Beslutningshjælperen er lige nu i den sidste testfase, så den er kun afprøvet på en lille gruppe patienter.

– Vi oplever, at patienterne er meget besluttede i deres valg, og de har givet positiv respons på samtalerne, siger Clara Hilstrøm Andersen.

På afdelingen arbejder de på at skabe en bedre overgang mellem hospital og hjem, så de, der ønsker det, kan dø hjemme. Samtidig ønsker de også at styrke samarbejdet med hospicer, så flere kan blive henvist rettidigt til hospice.

– Vi håber, at vi kan være med til at give afklaring og tryghed for både patienter og pårørende. Og så håber vi, at vi kan komme noget utryghed til livs ved at arbejde mere med forebyggende tiltag, som for eksempel opkald hjem til, fortæller Clara Hilstrøm Andersen.

Beslutningshjælperen ”Den sidste tid” justeres en sidste gang i løbet af sensommeren efter at have været taget i brug i juni 2024.

Se en kort præsentation af Beslutningshjælperen på Kirurgisk Afdelings LinkedIn side

Læs mere om den generiske Beslutningshjælper på Center for Fælles Beslutningstagnings hjemmeside

Til top