Spring til hovedindhold

Patientens ønsker skal i fokus i projekt for patienter med diabetiske fodsår

Diabetes patienter med fodsår kan opleve unødvendig lange behandlingsforløb, der ikke nødvendigvis bedre deres livssituation eller –kvalitet. Det vil et projekt på Nykøbing Falster Sygehus gøre op med.

”Pro-aktiv og lindrende tilgang til patienter med diabetiske fodsår” er et projekt, som Nykøbing Falster Sygehus og Vidensenhed for Rehabilitering og palliation ved Sår og Amputationer (ViRSA) har udviklet. Projektet fokuserer på patienter med diabetes og fodsår, hvor personalet ikke ville blive overrasket, hvis de om et år havde fået amputeret et ben eller var døde. Desuden er patienter, der selv vurderer, at de har en meget dårlig livskvalitet også en del af projektet.

Sundhedspersonalet har ofte et stort fokus på at få såret til at hele, hos patienter med diabetiske fodsår, og dermed undgå amputation. For nogle patienter er sårheling ikke mulig, eller det kan være andet end, at såret heler, der er det vigtigste. Med projektet vil vi inddrage patientens perspektiver, og sikre at det er deres ønsker, der er i fokus.

Ulla Riis Madsen, lektor og leder af ViRSA

Projektet skal sikre, at patienter med diabetiske fodsår får en behandling, der afspejler deres egne ønsker. For at sikre, at behandlingen er den rigtige for patienten, skal det sundhedsfaglige personale systematisk risikovurdere patienterne fra start af. Det gøres så vidt muligt ved første besøg i sårambulatoriet, på baggrund af henvisningen. Derfor har der været fokus på at sikre kvaliteten af henvisningerne.

Tilpasset eksisterende værktøj

Ud over den normale sårbehandling, inviteres de udvalgte patienter og deres pårørende til en statussamtale nogle uger inde i forløbet.  Til statussamtalen forgår der ingen sårbehandling. I stedet handler samtalen om, hvad der er vigtigt for patienten (og dennes pårørende), og hvordan de sundhedsprofessionelle kan hjælpe bedst muligt baseret på, hvad patient og pårørende vurderer er vigtigt. Der er sat en time af til samtalen.

Ulla Riis Madsen

Der er ingen tvivl om, at det kan være svært for de sundhedsprofessionelle at tage hul på de her samtaler, der for dem er lidt anderledes end ellers. De er vant til at give gode råd og komme med løsningsforslag, og er stærkt skolet i at indsamle specifikke oplysninger, lægge en plan og derefter formidle viden. Men det skal de ikke her. Her skal de lytte til, hvad der er vigtigt for patienten lige nu.

Ulla Riis Madsen, lektor og leder af ViRSA

Alle sygeplejersker og fodterapeuter, samt to læger fra sårklinikken på Nykøbing Falster Sygehus har derfor deltaget i kommunikationstræning. Samtalerne er inspireret af konceptet ”Samtale om liv og behandling” udviklet på Rigshospitalet af læge Stine Clemmensen, ph.d.-studerende, sygeplejerske Cæcilie Borregaard og psykolog Steen Peter Nielsen.

– Det har givet god mening for os at tage udgangspunkt i et eksisterende værktøj, som vi har set virke. Vi har bygget videre på og tilpasset Stine Clemmensen, Cæcilie Borregaard og Steen Peter Nielsens arbejde.

Skal tænke anderledes, men kan give bedre tilbud

Personalet er gået i gang med de første samtaler i forsommeren 2023. Når der har været afholdt et antal samtaler, og personalet synes, de begynder at have hold på, hvordan de gør det, vil forskerne bag projektet interviewe nogle af patienter om, hvordan de oplever at deltage i disse. Forskerne planlægger også at interviewe personalet.

Som en sidste del af projektet skal patienterne udfylde et PRO-skema (Patient Rapporterede Oplysninger). I første omgang afprøves PRO-skemaet i papirform på 10 patienter. Planen er, at der bliver lavet et skema, der kan udfyldes direkte i Sundhedsplatformen.

En sygeplejerske sagde til mig: jeg skal tænke helt anderledes, jeg havde aldrig forestillet mig, jeg skulle have den her slags samtaler i ambulatoriet.

Ulla Riis Madsen, lektor og leder af ViRSA

Hun fortsætter:

Men netop sygeplejersken har virkeligt taget projektet til sig. Det giver mening for dem, og de føler pludseligt, de har noget, de kan tilbyde de mest udfordrede patienter, der hvor de ikke kan gøre dem raske, og hvor de ellers tidligere ikke har haft noget reelt tilbud.

Til top