Patienter med kræft og svær psykisk sygdom skal have samme muligheder som andre patienter

Patienter med svær psykisk sygdom, der har fået en kræftdiagnose, får ikke den samme kræftbehandling som patienter uden samtidig psykisk sygdom. Samtidig er der en overdødelighed i patientgruppen, deres kræftsygdom er oftere mere udbredt på diagnosetidspunktet og de modtager sjældnere palliativ pleje. Et stort studie, CASEMED – Cancer Patients with Pre-existing Severe Mental Disorders, ved Aarhus Universitetshospital undersøger, hvordan man kan forbedre deres kræftforløb og modtage palliation i den sidste ende af livet. CASEMED projektet er ledet af klinisk professor, overlæge Mette Asbjørn Neergaard, Enhed for Lindrende Behandling, Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital.

Ofte er en psykisk sygdom et udelukkelseskriterie for at deltage i forskningen, hvorfor patientgruppen generelt er underrepræsenteret i forskningen. I dette projekt er psykisk sygdom en nødvendighed for at blive inkluderet.

Det har overrasket mig, hvor positivt stemt deltagerne har været for at deltage indtil videre. Jeg har ikke oplevet nogen stor modstand fra de patienter, jeg indtil videre har inkluderet. Jeg synes, CASEMED projektet er vigtigt, fordi det er tydeligt, at patienter med en psykisk sygdom og deres stemme mangler i forskningen. Det kan vi med det her studie være med til at ændre på, samtidig med at vi kan blive klogere på, hvordan vi kan forbedre deres kræftforløb, siger Louise Elkjær Fløe, ph.d.-studerende ved Aarhus Universitetshospital.

Louise Elkjær Fløe, ph.d.-studerende ved Aarhus Universitetshospital

Første delstudie, et antropologisk studie, er allerede afsluttet, og resultaterne bliver snart formidlet i to artikler i videnskabelige tidsskrifter. Derudover har forskerne publiceret et litteraturstudie om barrierer i kræftforløb ved patientgruppen.

Særligt hensyn er nødvendigt

Imens er to ph.d.-projekter i gang med at undersøge, hvordan kræftbehandlingen til patienter med både kræft og svær psykisk sygdom kan forbedres, og hvordan det kan sikres, at patienterne får samme tilbud om palliativ behandling i livets sidste fase.

Louise Elkjær Fløe har været i gang med sin ph.d. i 1½ år. Hendes projekt hedder: CASEMED -Development and pilot test of a collaborative care model. Her har hun udarbejdet en model til at forbedre patienter med kræft og samtidig psykisk sygdoms kræftforløb, og modellen er aktuelt ved at blive afprøvet.

Den onkologiske behandling er meget skemalagt og struktureret og giver ikke altid mulighed for at flytte så meget rundt på måden, vi gør tingene på. Manglende tid og ressourcer i klinikken samt fragmentering af sundhedssystemet kan gøre det svært at tage særlige hensyn til en bestemt patientgruppe. Men en omfordeling af vores ressourcer og et bredt tværfagligt og tværsektorielt samarbejde er nødvendigt for at give patienter med psykisk sygdom samme kræftbehandling som andre patienter

Louise Elkjær Fløe, ph.d.-studerende ved Aarhus Universitetshospital

Hun har udviklet en model, der skal give patienterne bedre forløb og mere lige adgang til behandling.

Vi skal være bedre til at opdage psykisk komorbiditet. Vi er gode til at identificere og tale om hjerteproblemer, diabetes og andre sygdomme, men psykiatriske diagnoser skal vi også være opmærksomme på. Allerede ved den første samtale skal vi tale med patienterne, om hvad deres psykiske sygdom måske kan betyde for deres kræftforløb

Louise Elkjær Fløe, ph.d.-studerende ved Aarhus Universitetshospital

Levedygtigmodel

Ved den første samtale udfylder patienterne i projektet både et EORTC-15-Pal skema og et psykiatrisk symptom-skema.

Herefter mødes onkologen, patientens egen læge og patientens psykiater. Hvis ikke patienten har en psykiater deltager en projekt-psykiater i mødet. På mødet afklarer de sammen, hvordan de bedst muligt kan støtte og hjælpe patienten.

På mødet kommer vi hele vejen rundt om patienten. Vi får afklaret, hvem der har ansvaret for hvad, så ikke der er noget, der falder mellem to stole. Samtidig bliver det forhåbentligt lettere for lægerne at tage fat i hinanden igen. Det var vigtigt for os at lave en levedygtig model, som kan fortsætte, når projektet er afsluttet, og hvis det hjælper patienterne, også kan udbredes til andre afdelinger

Louise Elkjær Fløe, ph.d.-studerende ved Aarhus Universitetshospital

Et af projekts mål er også, at patienterne er tilknyttet samme sygeplejerske og læge under hele behandlingsforløbet, hvilket giver patienterne en tryghed og en større kontinuitet i forløbet.

Som et sidste tiltag i ph.d.-projektet undersøger Louise, hvad patienterne mener om behandlingen. Siden april har hun inkluderet patienter i et pilotstudie, som skal evalueres både kvalitativt og kvantitativt. Præ-piloten i efteråret viste, at patienterne og de sundhedsprofessionelle generelt var positivt stemt overfor tiltagene.

Psykiatrisk diagnose i palliation

I maj gik Kirstine B. Bøndergaard i gang med det andet ph.d.-projektet under CASEMED: End-of-life of cancer patients with severe mental disorders – challenges and model of care.

Projektet er et mixed-methods studie med tre delstudier. Det første er et kvalitativt studie med patienter tilknyttet palliativ enhed eller et hospice.

Jeg vil afdække, hvordan patienterne oplever mødet med den palliative behandling. Bliver deres psykiatriske diagnose italesat af personalet, er der noget andet, de ønsker, der var mere fokus på i deres behandling eller at personalet havde et andet overblik eller indblik i deres sygdomme? Derudover vil jeg gerne tale med pårørende, personale og patienternes egen læge om, de tilbud patienterne modtager

Kirstine B. Bøndergaard, ph.d.-studerende ved Aarhus Universitetshospital

Det tværfaglige perspektiv optager Kirstine og spiller også en rolle i anden del af hendes ph.d. Denne del af projektet fokuserer på afdøde patienter, der har fået palliativ behandling. På baggrund af spørgeskemaer til efterladte pårørende, egen læge og sundhedsfagligt personale, der behandlede patienten under den palliative behandling, vil Kirstine undersøge, om forløbet levede op til de nationale standarder.

I den sidste del af ph.d.-projektet vil Kirstine udvikle en model, der kan give patienter med psykiatriske diagnoser bedre palliativ behandling.

I efteråret går et tredje ph.d.-projekt i gang. Det er et registerstudie, der fokuserer på uligheder i kræftbehandling og palliation.

Alle projekter er finansieret af bl.a. Kræftens Bekæmpelse (KBVU-MS og Knæk Cancer) og Region Midtjylland.