Spring til hovedindhold

Temadag om palliative indsatser til børn og unge i Danmark: Vi skal være der – også når det er svært

Over 80 fagprofessionelle var samlet til den årlige nationale temadag om palliativ indsats til børn og unge. I år var der blandt andet fokus på medfølelse blandt hospicemedarbejdere og balancen imellem medarbejderes egne behov og patienter og pårørendes behov.

Med støtte fra Kræftens Bekæmpelse og i samarbejde med Hospice Forum Danmark inviterede REHPA til temadag om palliativ indsats til børn og unge. Mange forskellige fagprofessioner deltog i dagen og samtalen gik livligt mellem indlæggene.

Der var mange gode refleksioner på tværs af faggrupperne. Der blev blandt andet talt om den nye definition fra European Association for palliative Care (EAPC), hvor der er fokus på livsbegrænsende og livstruende sygdomme frem for tilstande. Det var meget interessant at høre, hvilken betydning den nye definition har i den kliniske praksis.

Hanne Bess Boelsbjerg, ph.d., postdoc ved Interacting Minds Centre på Aarhus Universitet

Hanne Bess Boelsbjerg var selv blandt oplægsholderne på temadagen. Her fortalte hun om, hvorfor og hvordan hospicemedarbejdere kan træne nærvær og medfølelse. Hun startede med at fortælle om sin egen oplevelse med en jordemoder, der ikke kunne være nærværende ved en dødfødsel.

Når vi står i en krise, fordi vi har mistet nogen eller skal sige farvel til vores kære, er det vigtigt, at de sundhedsprofessionelle kan være tilstede og være nærværende i situationen. Det kan hjælpe både de pårørende og den døende i situationen. Men det kan være svært at være eksponeret for andres lidelse i så stor grad, som for eksempel hospicepersonalet er det. Derfor er det vigtigt, at de professionelle kan reflektere og evaluere deres egne evner til at være til stede og være nærværende. Ellers risikerer de at blive ramt af omsorgstræthed.

Hanne Bess Boelsbjerg

Mindfulness som ”indsovningspille”

Hanne har været en del af forskningsprojektet ’Nærvær og empati træning til sundhedsprofessionelle der arbejder med døende’ på Aarhus Universitet. Her har en gruppe forskere undersøgt, hvordan hospicemedarbejdere kan bruge mindfulness til at forbinde sig til egen krop og åndedræt for at mindske belastningen ved at være i og omkring andres lidelse.

Ofte har personalet på hospice en ’ildsjæle-mentalitet’, hvor de sætter andres behov før deres egne. Det kan i sig selv føre til en belastning. Vi oplever, at de fleste hospicemedarbejder, der er belastede, lader det gå ud over familieliv og fritid. Medarbejderne ved, at det er helt enestående situationer, de er vidende til – man kan ikke gøre et dødsfald om. Derfor vil de strække sig langt for at gøre det til den bedste oplevelse for både den døende og deres pårørende. Og det kan føre til en høj belastning.

Hanne Bess Boelsbjerg

I forskningsprojektet har hospicemedarbejderne fået værktøjer til at mærke sig selv og give sig selv et pusterum i hverdagen gennem blandt andet mindfulness, kropsscanninger og åndedrætsøvelser.

På grund af de skiftende arbejdstider kan det være svært at holde fast i en døgnrytme, men der fortæller flere af deltagerne at værktøjerne hjælper dem til at komme i en hviletilstand i løbet af nattevagten eller kan bruges som en form for ”indsovningspille”, hvis de har svært ved at falde i søvn. Øvelserne har også gjort deltagerne i forskningsprojektet i stand til bedre at være i de svære situationer på deres arbejde.

På billedet til venstre fortæller Hanne Bess Boelsbjerg om træning i nærvær og medfølelse på den årlige temadag om palliative indsatser til børn og unge i Danmark, der blev holdt i Vejle den 2. november 2022. Philip Larkin (billedet tv) holdt et online oplæg med titlen ‘Compassion in palliative care is important. Why and to whom’.

Hanne Bess Boelsbjerg fortalte på temadagen, hvordan en af deltagerne i projektet havde delt en oplevelse, hvor meditation havde givet en ny forbindelse til en patient:

Medarbejderen havde en kvinde i spabad. Det tog lang tid, og hun kunne mærke, at det forstyrrede kvinden, at hun gik rundt og ordnede små praktiske opgaver imens. Så medarbejderen satte sig ned og mediterede. Hun var bevidst om, at det var ok at tage den tid til sig selv. Kvinden i spabadet, der ellers er svær at hjælpe, vendte efter spabadet tilbage til medarbejderen og sagde, at det havde været en dyb oplevelse for hende.

Hanne Bess Boelsbjerg understreger, at det er vigtigt at holde pauser og have tid til selvomsorg, specielt når medarbejdere ofte er i belastende situationer.

Det er vigtigt, at det bliver forankret organisatorisk. Det skal italesættes, at der et plads og rum til at tage de her mentale pauser i løbet af arbejdsdagen til at fordøje nogle af de intense oplevelser, medarbejderne er en del af.

Hanne Bess Boelsbjerg håber, at metoderne også kan udbredes til ældreplejen, der indtil videre har gjort undervisningsmaterialet frit tilgængeligt på projektets hjemmeside.

Læs mere om netværket og den årlige temadag