Tre nye målgrupper for hjerterehabilitering under lup
I de seneste 25 år har hjerterehabilitering været en del af det danske sundhedsvæsen. Feltet er under konstant udvikling, og der er sket meget på den tid – blandt andet er målgruppen støt blevet udvidet de sidste år, og den vokser fortsat.
Når nye målgrupper dukker op inden for hjerterehabiliteringsområdet, er det nødvendigt at dele viden og erfaringer fra arbejdet på tværs af faggrupper og sektorer.
Det var en af pointerne fra sessionen ’Nye målgrupper for hjerterehabilitering’ på hjerterehabiliteringskonferencen i april 2023.
På sessionen blev tre nye målgrupper gennemgået:
- Hjertestopoverlevere
- Patienter med lungeemboli
- Spontan koronararteriedissektion (SCAD).
Individuel rehabilitering er vigtig – også for nye målgrupper
Forskning viser, at 90 % af hjertestopoverlevere får milde til moderate følger af hjertestoppet. Men de sekundære mentale konsekvenser af at have overlevet et hjertestop er udbredte, men ofte oversete.
Hvis ikke vi laver en individuel behovsvurdering og screener for mentale konsekvenser af hjertestoppet, overser vi problemerne og får ikke henvist overleverne til målrettet rehabilitering. Den gode nyhed er, at ’bedre sent end aldrig’ er gældende. Det vil sige, at hvis ikke der er lavet en screening for mentale problemer under indlæggelsen, kan det gøres senere. Vores resultater viser dog, at screening under indlæggelsen kan give en god indikation på, hvilke patienter der senere hen vil opleve vanskeligheder og bør henvises til rehabilitering.
Mette Wagner, ph.d. og sygeplejespecialist ved Hjerteafdelingen, Rigshospitalet
Gro Egholm, afdelingslæge og ph.d., Hjerteafdelingen, Odense Universitetshospital, fortalte sammen med Nanna Rolving, lektor, fysioterapeut og ph.d. ved Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet om rehabilitering til patienter med lungeemboli.
Det er en svær diagnose at stille. Den har et meget broget klinisk billede. Samtidig oplever vi, at der ikke er nogen strukturerede forløb eller rehabilitering til patienterne. Det skaber stor utryghed og mange spørgsmål hos patienten.
Gro Egholm, afdelingslæge og ph.d., Hjerteafdelingen, OUH
Alternativer til gruppeforløb til små patientgrupper
Slutteligt fortalte Victoria Bonderup Steffensen, klinisk psykolog, Hjerteafdelingen, Odense Universitetshospital om Spontan koronararteriedissektion (SCAD). SCAD er en blødning i det inderste lag af kranspulsåren, der medfører åreforsnævring.
Også SCAD-patienter er en særlig målgruppe inden for hjerterehabilitering. Det kræver særlig opmærksomhed på psykiske symptomer, for eksempel ved at screene for angst og depression. Der er for få patienter til, at vi kan tilbyde egentlige gruppeforløb, hvor patienterne kan spejle sig i andre med samme situation. Hvis vi, som sundhedsprofessionelle, tænker over vores sprogbrug og normaliserer nogle af de reaktioner, vi ved, kan komme hos patienterne, kan det fungere som et alternativ til gruppeforløb. Vi kan for eksempel bruge fraser som: ”Du må rette mig, hvis jeg tager fejl, men det er helt normalt at være noget chokeret ovenpå sådan en oplevelse, kan du genkende det?” ”Nogen fortæller, at … Hvordan har du det?”
Victoria Bonderup Steffensen, klinisk psykolog, Hjerteafdelingen, OUH
Spørgelysten blandt de mange deltagere ved sessionen var stor efterfølgende, hvilket ifølge Ann-Dorthe Zwisler, der var tovholder på sessionen, understregede, at det er vigtigt at få delt viden om de nye målgrupper inden for hjerterehabilitering på tværs af faggrupper og sektorer.
Vi mangler viden om de nye målgrupper, og derfor er det vigtigt, at vi deler den viden og de data, vi hver især har, med hinanden nationalt. På den måde kan vi tilbyde den bedste behandling til målgruppen.
Ann-Dorthe Zwisler, professor ved REHPA og OUH
