Spring til hovedindhold

Brain Test after Cardiac Arrest

Projektets formål er at udvikle et digitalt screeningsværktøj til udredning af kognitive vanskeligheder (mentale funktioner og processer), der er opstået som følge af hjerneskade efter et hjertestop.

Metode

I første del starter vi med at undersøge den eksisterende videnskabelige litteratur for gennem et systematisk litteraturstudie at få et opdateret overblik over tidligere erfaringer med brugen af digitale testredskaber.

Herefter vil vi i et feasibility studie undersøge, hvordan vi bedst gennemfører afprøvningen af den nye test. I samarbejde med tidligere hjertestopoverlevere undersøger vi de praktiske foranstaltninger; rekrutteringen af patienter, hvor meget tid patienterne skal bruge på testene, hvor mange ekstra ressourcer vi skal tilføje til afdelingen, om patienterne forstår vores instruktioner, og hvor meget undervisning af personalet der er nødvendigt.

Anden del af projektet er en validering og afprøvning af det digitale screeningsværktøj blandt 190 hjertestopoverlevere. De digitale tests sammenlignes med den screening, der nogle gange bliver brugt, men som er udviklet til at finde tidlige tegn på demens; ‘The Montreal Cognitive Assessment’ (MoCA). Begge tests bliver sammenlignet med traditionelle neuropsykologiske tests. De traditionelle neuropsykologiske tests giver os den bedst tilgængelige viden om, hvorvidt de har kognitive vanskeligheder eller ej. De traditionelle neuropsykologiske test har dog den ulempe, at de tager lang tid at udføre og kræver specialuddannet personale, hvorfor de er uegnet som screeningsværktøj. Ved at sammenligne med de traditionelle neuropsykologiske tests kan vi afdække, hvilket screeningsværktøj (MoCA eller den digitale test), der er bedst til at diagnosticere de patienter, der har kognitive problemer.

I tredje del af studiet undersøger vi, i hvor høj grad der er sammenhæng mellem de fundne kognitive vanskeligheder og konsekvenser for patienterne – fx om de er tilbage i arbejde med samme ansvarsområder som før hjertestoppet, deres livskvalitet, og om de har udviklet angst eller depression ét år efter hjertestoppet.

Projektgruppe

  • Anders Wieghorst, ph.d.-studerende, Syddansk Universitet, Odense Universitetshospital og REHPA
  • Tonny Elmose Andersen, lektor, Syddansk Universitet
  • Ann-Dorthe Zwisler, professor, Odense Universitetshospital og REHPA
  • Britt Borregaard, lektor, Odense Universitetshospital
  • Jørgen Feldbæk Nielsen, professor, Hammel Neurocenter
  • Lars Evald, postdoc, Hammel Neurocenter
Til top