Spring til hovedindhold

Hjerterehabilitering – at bygge bro mellem evidens og praksis

Hjerterehabilitering er en vigtig del af den samlede behandling for patienter med iskæmisk hjertesygdom. Desværre lever hjerterehabiliteringsindsatserne ikke altid op til de forudsætninger, som har vist sig at kunne give den bedste kvalitet i behandlingen.

I Danmark har man på nationalt plan lanceret to initiativer til at styrke kvaliteten af hjerterehabilitering: En national klinisk retningslinje og en klinisk kvalitetsdatabase.

Forskning peger dog på, at både retningslinjer og kvalitetsdatabaser skal være vel-implementerede for at give de ønskede effekter. Dette ph.d.-projekt sætter fokus på implementeringen af disse to initiativer. Projektet er opdelt i tre delstudier:

  1. For at give et billede af de aktuelle rehabiliteringstilbud i Danmark er der gennemført en kortlægningsundersøgelse af rehabiliteringsindsatserne på hospitals og kommunalt niveau, dels umiddelbart forud for lanceringen af retningslinjen, og dels i en opfølgende undersøgelse to år senere. Dette kan samtidig give en indikation på, hvorvidt den nationale retningslinje har haft en effekt på praksis i de første år efter lanceringen
  2. En klinisk kvalitetsdatabase skal ideelt fodres med komplette data af høj kvalitet. Det kan dog være en krævende opgave for klinikerne i en travl hverdag. Delprojekt to sætter fokus på hvilke hindrende og understøttende faktorer, der ses ved implementering af hjerterehabiliteringsdatabasen i Danmark. Desuden sammenlignes med erfaringer fra England, hvor en tilsvarende database er i drift
  3. Efter at data fra en klinisk kvalitetsdatabase er indsamlet, er det formålet at bruge dem i det lokale kvalitetsforbedrende arbejde. Det kan dog – lige som dataindsamlingen – være udfordrende. Det tredje delprojekt undersøger hvilke faktorer, der virker understøttende for brugen af data.

Resultaterne vil kunne bruges af beslutningstagere, ledere og administratorer for at forbedre forudsætningerne for, at de nationale kvalitetsforbedrende initiativer skal opnå de ønskede effekter på kvaliteten af hjerterehabilitering.

Metode

Projektet bruger både kvalitative og kvantitative forskningsmetoder; survey og semistrukturerede individuelle forskningsinterviews.

Formidling

Projektgruppe

  • Cecilie Lindström Egholm, ph.d.-studerende, REHPA, Syddansk Universitet og Holbæk Sygehus, Region Sjælland
  • Ann-Dorthe Zwisler, klinisk professor og videncenterchef, REHPA, Syddansk Universitet
  • Per Nilsen, professor, Linköpings Universitet, Sverige
  • Gitte Bunkenborg, ph.d., Holbæk Sygehus, Region Sjælland.

Styregruppe

  • Patrick Doherty, professor, University of York, England.

Samarbejdspartnere

  • Lotte Helmark, Sjællands Universitetssygehus Roskilde, Region Sjælland
  • Ann-Cathrine Eldh, Linköpings Universitet, Sverige
  • Ulrika Winblad, Uppsala Universitet, Sverige.
Til top