Brugerdreven kortlægning af palliativ indsats i kommunerne

Den palliative indsats i danske kommuner har udviklet sig på mange områder: Nye organiseringer og tilbud i kommunerne, reviderede anbefalinger, og et øget fokus på palliation politisk og i praksis er blot nogle af de ting, der har ændret sig.

– I løbet af de seneste 10 år har brugerinvolveringen fået en markant stemme, både inden for forskningen, i palliation og i samfundet generelt. Derfor valgte vi at lave en brugerdrevet kortlægning, hvor vi tager udgangspunkt i det, professionelle ude i praksis synes, er relevant at kortlægge, siger seniorforsker Mette Raunkiær, der står bag kortlægningen.

Sammenfald mellem temaer

I fire workshops har en arbejdsgruppe bestående af medlemmer fra ’Netværk om palliation på det kommunale basisniveau’ udarbejdet temaer til det spørgeskema, der har været sendt ud til ledere af kommunale enheder, der arbejder med palliation i 28 repræsentativt udvalgte kommuner. I alt er spørgeskemaet sendt til 424 plejehjem og 293 driftsenheder, der arbejder med palliation.

I arbejdsgruppen tog vi først og fremmest udgangspunkt i brugernes egen praksis, da vi skulle lave spørgeskemaet, men der var et stort sammenfald mellem emnerne fra egen praksis og emnerne i de sundhedspolitiske dokumenter og i forsknings- og udviklingsprojekter om den kommunale palliative indsats.

Mette Raunkiær

Mere repræsentativ undersøgelse

Den nye kortlægning af den kommunale palliative indsats kan ikke sammenlignes en til en med den tidligere kortlægning. Udviklingen i feltet har betydet, at det har været relevant at stille nogle lidt andre spørgsmål i den nyeste kortlægning. Desuden er svarprocenten fra kortlægningen i 2010/2011 ikke helt entydig, og det giver udfordringer i forhold til sammenligninger.

Ved at udvælge 28 repræsentative kommuner og gennemføre en respondentanalyse kan vi være sikre på svarprocenten i kortlægningen, og det gør den mere repræsentativ end den første. Selvom de to gyldige kortlægninger ikke kan sammenlignes helt, formoder vi, at der er sket en udvikling på flere områder.

Mette Raunkiær

Positiv udvikling på mange punkter

På mange af de områder, der kan sammenlignes i kortlægningen, er der sket en positiv udvikling i løbet af de seneste 10 år:

• Der er et større fokus på, at flere målgrupper modtager og har gavn af en palliativ indsats.
• Der er flere tilbud til pårørende og efterladte.
• Flere medarbejdere, der arbejder med palliation har en efter- eller videreuddannelse inden for området.
• Flere palliative forløb evalueres.
• Der er flere muligheder for at få akut palliativ rådgivning hele døgnet.
• Der er også fremgang i anvendelse af redskaber og metoder i palliationsarbejdet.

Fortsat plads til forbedringer

Selvom det i løbet af de seneste 10 år er gået den rigtige vej på mange områder, er der stadig mulighed for at opprioritere palliationen og forbedre tilbuddene:

• Det anbefales at bruge faglært personale i de palliative forløb, men 15 % af plejehjemmene og 11 % af driftsenhederne i kortlægningen bruger ufaglært personale.
• Der er behov for efter- eller videreuddannelse, især af social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere.
• Ikke alle pårørende og efterladte får et palliativt tilbud. Tilbuddene kan desuden med fordel udvikles, både i form, indhold og varighed. Mange efterladte kan have behov for et tilbud op til et halvt år efter deres pårørende er død.
• De redskaber og metoder, som bliver brugt i kommunerne, er primært lokalt udviklede, eller udviklet mere generelt til for eksempel ældreområdet. Her kunne kommunerne med fordel afprøve redskaber og metoder udviklet specifikt til den palliative praksis.
• Der er basis for, at kommunerne involverer sig mere i forskning og udviklingsarbejdet. Under fem procent svarer i spørgeskemaet, at de er involveret i forskning, og under 20 % er involveret i udviklingsarbejde.

Hvis flere kommuner involverer sig i udviklings- og forskningsarbejdet, bliver det også lettere for dem at bruge resultaterne derfra i deres egen praksis. Det er altid en udfordring at ’oversætte’ andres udviklingsarbejde til ens egen organisation.

Mette Raunkiær

Jeg håber, at kortlægningen kan bruges til at forbedre praksis i kommunerne og være med til at sikre, at kommunerne også fortsat prioriterer den palliative indsats samt udviklingen og forskningen heri.