Forskere i Skotland har gennemført litteraturstudie om pandemier og palliation. Danske fonde bevilger midler til forskning i COVID-19. Midlerne kan søges her-og-nu.
Lige nu er Danmark, som resten af Europa og store dele af verden, ramt af Corona pandemien. Der er vendt op og ned på hverdagen og på samfundet. Næsten al opmærksomhed er vendt mod forebyggelse af smitte, håndtering af symptomer og mod indsatsen for de mennesker, der bliver alvorligt syge – samt risiko for og varetagelse af et stort antal døde. De enorme sociale og økonomiske konsekvenser af pandemien, og tiltagene overfor den, ufortalte.
I forhold til sundhedsvæsenet holdes de let syge ud i strakt arm. De skal blive hjemme. De moderat til svært syge skal testes og indlægges om nødvendigt, på særligt indrettede afdelinger eller, hvis de ikke kan trække vejret selv, på intensiv afdeling med respiratorer. Indtil videre håber man i Danmark på, at strategien om at fordele antallet af smittede og dermed alvorligt syge over en længere tidsperiode lykkes.
Men en del vil blive kritisk syge og en del af dem, vil dø. Blandt andet på hospitalsafdelinger, der ikke har tradition for en palliativ tilgang. Hvordan tackler man det rundt omkring? Indtil videre har vi hørt om et stort behov for akut uddannelse af sygeplejersker på intensivområdet samt om den store mangel på værnemidler – men hvad med den lindrende indsats for de syge og for de pårørende og efterladte? Hvordan organiseres og sikres den?
Del gerne ideer, erfaringer og viden med REHPA og hinanden.
Ved End-of-Life-Studies hos vores kollegaer i Skotland, har REHPAs adjungerede professor, David Clark, og hans team gennemført et hurtigt (og ikke-systematisk) litteratur studie af viden om pandemier og palliation. De har fundet syv studier, der kan inspirere i forhold til en palliativ indsats under henholdsvis pandemier og humanitære katastrofer.
Her er resultaterne samlet op i tre temaer:
1. Organiseringen af en palliativ indsats kan tage afsæt i fire dimensioner; a. teknologi/hjælpemidler (aktuelt kunne det være lindrende medicin, respiratorer, værnemidler), b. personale, c. lokaler og d. strukturer (aktuelt kunne det være identifikation af patienter med palliative behov, samarbejde med specialiseret palliativ indsats, rådgivning fra samme, advance care plans for alle, der indlægges med symptomer).
Mens de danske sundhedsmyndigheder har haft fokus på de tre første dimensioner, så er der ikke offentligt meldt noget ud om den sidste, altså fokus på palliation og end-of-life care spørgsmål/samtaler?
2. Alle bør sikres lindrende tilgang, dvs. lindring, omsorg og pleje, når de er alvorligt syge, også de, der ikke har brug for (eller som der ikke er plads til) i intensiv behandling. Hvis der er forholdsmæssigt mange syge (herunder blandt de sundhedsprofessionelle), så kan det i krisesituationer være nødvendigt at bruge andre grupper til at understøtte dette arbejde. Og det skal organiseres i god tid. De danske sundhedsmyndigheder synes i de seneste dage at åbne op for private initiativer samt for støtte fra fx universiteter og andre, der ikke sædvanligvis er en del af sundhedsvæsenet. Der er også udarbejdet en beredskabsliste over mere end 15.000 frivillige med professionel baggrund. Der er, så vidt vides, endnu ikke planlagt organiseret steder/centre for syge udenfor hospitalerne. Formodentlig fordi myndighederne håber, at det kan klares indenfor rammerne af det etablerede sundhedsvæsen.
3. For de professionelle og andre, der er tættest på de livstruet syge og i kontakt med deres pårørende og efterladte, er det vigtigt at de selv kan få støtte, rådgivning og supervision. Hvorvidt dette er medtænkt, eller der arbejdes på det i den aktuelle situation i Danmark vides ikke.
Læs mere på endoflifestudies.academicblogs.co.uk/palliative-care-and-covid-19
Inden for kort tid har flere danske fonde meldt ud, at der er afsat midler til forskning i COVID-19. I skrivende stund har Novo Nordisk Fonden bevilget 50 mio. kr.. og Lundbeckfonden har bevilget 30 mio. kr. Midler kan søges på baggrund af ganske korte projektbeskrivelser, ansøgninger behandles inden for få dage, og ansøgningsfristerne er korte.
Innovationsfonden har bevilget 50 mio. kr. Bemærk de korte ansøgningsfrister. som er den 3. april og 14. april. Også her vil der være hurtig bedømmelse.
Del gerne ideer, kontakter eller andet med REHPA og/eller hinanden. Det ville være godt, hvis der på denne baggrund blev skabt forskningsbaseret viden om vilkår og løsninger for palliativ indsats i en pandemi situation som den nuværende.