Succesfuldt hjertestop-netværk arbejder mod fælles forskningsprojekt

I løbet af det to dage lange netværksmøde blev ideerne forfinet og konkrete opgaver blev fordelt i netværket, der målrettet arbejder frem mod et fælles forskningsprojekt.

Der er sket meget på de fem år, DANCAS netværket har eksisteret. Der har været en stigende opmærksomhed på behovet for indsatser rettet mod hjertestopoverlevere og deres pårørende, som netværket arbejder med. Netværket har kastet flere konkrete resultater af sig:

• 10 videnskabelige artikler, der tager afsæt i arbejdet i DANCAS, er blevet publiceret, flere er på vej.
• To ph.d.-studerende har forsvaret deres specialer.
• Fire ph.d.-studerende er i gang, og nye kandidater er på vej.

Mere end 150 hjertestopoverlevere har deltaget i forløb hos REHPA Forskningsklinik.

Vi har nået mange af de mål, vi satte for netværket, da vi mødtes første gang. Vi har skabt et fagligt netværk for forskere, klinikere og andre, der interesserer sig for udvikling og forskning i rehabilitering til hjertestopoverlevere. Vi har delt viden og gennemført forskning og udviklingsaktiviteter på tværs. Men vi mangler at opfylde vores sidste mål om at koordinere forskning.

Ann-Dorthe Zwisler, klinisk professor i rehabilitering og palliation ved REHPA og overlæge med speciale i hjertesygdomme, Odense Universitetshospital.

At skabe et fælles forskningsprojekt gennemsyrede dette netværksmøde.

Livskvalitet og kognitive ændringer hænger sammen

Sygeplejersker, fysio- og ergoterapeuter, læger og psykologer fra både regioner og kommune deltog i mødet. Udover at afsøge mulighederne for et nyt fælles forskningsprojekt, fik deltagerne ny viden om både tidligere og igangværende projekter.

Mathias Hindborg, læge og ph.d.-studerende ved Nordsjællands Hospital fortalte om et projekt, der undersøgte hjertestopoverleveres livskvalitet, og om den ændrede sig med tiden.

De fleste har en fornuftig livskvalitet efter et hjertestop sammenlignet med resten af befolkningen. Der er intet, der tyder på, at tid er en faktor.

Mathias Hindborg

Hans oplæg blev efterfulgt af Vicki Joshi, fysioterapeut og adjunkt ved Glasgow Caledonian University. Hun fortalte om et DANCAS initieret studie om kognitiv påvirkning hos hjertestopoverlevere.

Der er en tæt sammenhæng mellem kognition og livskvalitet. Selv små kognitive skader har stor betydning.

Vicki Joshi, fysioterapeut og lektor ved Glasgow Caledonian University

Diskussionen efter oplægget drejede sig i høj grad om, hvordan de pårørende kan hjælpes.

De pårørende kan føle sig illoyale over for hjertestopoverlevere, hvis de taler om, hvordan overleveren har ændret sig – særligt, hvis ikke overleveren selv synes, de har problemer. Det kan være en stor belastning, og vi er som fagpersonerne nødt til at have mere fokus på den byrde, de pårørende kan opleve.

Deltager på netværksmødet

Som afslutning på den første formiddag fortalte Anders Wieghorst, psykolog og ph.d.-studerende om sit studie om udviklingen af et screeningsværktøj for kognitive følger efter hjertestop.

Ambitiøs fælles forskning

Efter deltagerne havde hørt resultaterne af de afsluttede forskningsprojekter, skulle de selv i gang med at tænke kreativt og udvikle ideer til kommende forskningsprojekter.

Det var en meget ambitiøs opgave, vi stillede os selv: På meget kort tid at tegne linjerne til et nyt forskningsprojekt. Men det var en god øvelse at presse os selv til at tænke over, hvorfor vi er her, og hvad vi bidrager med. Vi skal sørge for, at den viden, vi har, kanaliseres ud de rigtige steder til fagpersoner på hospitaler og i kommunerne, så patienterne får glæde af den. Sammen kan vi lave verdensklasseforskning.

Bo Gregers Winkel, overlæge på Hjertemedicinsk Klinik på Rigshospitalet

På anden dagen præsenterede flere deltagere deres igangværende forskningsprojekter. Herefter indsnævrede deltagerne de mange gode ideer fra brainstormen på første dagen til et konkret forskningsprojekt i to faser.

I første fase skal de arbejde med videndeling.

• Hvis sundhedsprofessionelle er klædt på med den nyeste viden, har det så betydning for de tilbud hjertestopoverlevere og deres pårørende får?
• Skaber det systematik i behandlingen, hvis viden er tilgængelig?
• Og fører det til konkrete guidelines til glæde for patienterne?

I fase 1 skal kendt praksis desuden kortlægges og erfaringerne fra forløbene i REHPA Forskningsklinik skal samles op, så andre kan bruge dem.

I 2026 vil fase to af projektet begynde. Her vil forskerne forsøge at skabe en eller flere nationale hjertestopklinikker, der arbejder tæt sammen med kommuner med inspiration fra covid-senfølgeklinikkerne. Der bliver arbejdet med en manual for klinikkerne i forhold til udredning af patienter og individuel tilrettelæggelse af opfølgning og rehabilitering.

Jeg tror, det er godt vi ikke har arbejdet med en national retningslinje før. Når jeg ser på, hvor meget mere viden vi har fået i de seneste fem år, giver det mening, at det først er nu, vi for alvor forsøger at arbejde nationalt.

Klaus Nikolaisen, patientrepræsentant i DANCAS netværket

Flere deltagere bød ind på konkrete opgaver for at afdække mulighederne for at arbejde videre med fase 1 af forskningsprojektet.

Næste netværksmøde afholdes i efteråret 2024. Mette Wagner, ph.d. og sygeplejespecialist ved Hjerteafdelingen, Rigshospitalet overtager stafetten som tovholder i netværket fra Ann-Dorthe Zwisler.